30. december 2009

Aftenens menu: Vildtgryde

Vi var så heldige at få mulighed for at købe kronvildt fra Samsø
og her er en ret, som kan laves dagen før gæsterne ankommer.

Vildtgryde til 4 personer:

Lidt over 1 kilo skært kød (rensdyr, fasan, moskus)

50 g smør
6 skiver bacon

3 spsk. mel

7 laurbærblade

20 enebær (kan være tørret)

4 chalotteløg (eller 2 alm. løg,) pillede og grofthakket

4 fed hvidløg, pillet og grofthakket

½-1 liter koldt vand
5 dl rødvin (Jo kraftigere rødvin, jo mere fyldig smag)

300 gram friske champions (hele)

1 spsk. ribsgele
salt
sort peber

2 spsk. Cognac

Skær kødet i store tern. Fuglevildt skal blot parteres i mindre dele.
Lad brystet være helt.

Brun kødet godt ved kraftig varme i en gryde i smøret.
Skær baconen i 3 cm stykker og brun det med i gryden.

Drys melet på og bland det godt sammen. Melet må godt tage lidt farve.

Brun laurbærblade, enebær, grofthakket løg og hvidløg samt champions med i gryden.
 Spæd med koldt vand samt rødvinen. Bring det langsomt i kog og rør i gryden af og til.

Lad det simre en time under låg ved svag varme. Smag til med lidt ribsgele.

Kom salt og  peber i retten og lad det simre yderligere et kvarters tid.

Sluk for gryden og lad den trække cirka 45 minutter under låg.

Lun gryden til kogepunktet. Dæmp for varmen. Rør cognac i,
lad det simre i nogle minutter uden at det koger.
Rør i gryden og lad den lige stå i 5 minutter og
trække før servering.

Server ris til.


Ungerne ville gerne også have små pølser i, så derfor ses der én på billedet

26. december 2009

En smuk sang: Another Day af Malene Mortensen

En meget overset dansk kunstner: Malene Mortensen

Another day
Staring out of my window
Thinkin' 'bout tomorrow
Wishing things would clear

No need to rush
I ain't gonna worry
Any moment my sorrow
Is bound to disappear



Chorus:

Sometimes I tell myself
I'm better off without you
And then I have to face the emptiness
I feel inside without you
And find a way to make it through another day



I need a way
to find the truth within me
Accept the fact that I love you
My blue eternity

I hear they say
What doesn't kill you makes you stronger
I must have the heart of a lion
Sifting through love's remains



Chorus:

Sometimes I tell myself
I'm better off without you
And then I have to face the emptiness
I feel inside without you
And find a way to make it through another day



My love for you is etched
Forever in my memory
Now I realize that life goes on
Even though you're not here with me

I wake up looking forward to another day
A day of living without you
I can't stand living without you
Just another day



 lyrics: Buckshot LeFonque



24. december 2009

En hyldest til Grønland, Digt af Niels Underbjerg

Jeg synes at det her juleaften er på sin plads at komme med en hyldest til et land som har givet mig så meget!

Digtet er skrevet af Niels Underbjerg:

Har du aldrig set en Grønlandsk sommerdag forbløde i et farveorgie af gult og rødt



bag kanten af en isbelagt storcirkel, der var din tavse verdens yderste grænse.


Har du aldrig fanget af disse vældige drivismasser hørt som en hviskende forbandelse,


når flagerne sukkede og peb, mens de drevet af en usynlig magt pressede din skude.


Har du aldrig prøvet at svælge dig mæt i duften af det fattige lands livsaligheder,


når dets blide åndepust fik kæruldens lyslokkede hoveder til at nikke.


Har du aldrig hørt den rene og stille luft blive fyldt med kåd latter og lyden af åreplasken,


når den fyldte konebåd i skumringen roede forbi.


Har du aldrig set en fjeldsø fyldes til randen af blinkende stjerner,


mens fjerne hundehyl og ekkoet af et råb fortalte, at du ikke var alene på jordens arrede ryg.


Har du aldrig prøvet at brøle dig hæs og føle dig lille og bange,


når iskantens blåhvide stålkæber i uvejret kom dig nær med skum og fråde i mundkrogene.


Har du aldrig i en frostnat siddet tænderklaprende på en hundeslæde over tyndisen,


med dit dyrebare liv i den ene hånd,


og med den anden gennem foret i din bukselomme knuget din forfrosne tissemand.


Har du aldrig jublet af glæde og lettelse, når en fare var overstået, og nymånens gyldne båd


sejlede natten i havn med nordlysenes flimrende bråd om boven.


Har du aldrig følt trang til stille at hviske: ”Kære Vorherre! Stands sol og måne og lad tiden


stå stille en stund, så jeg kan fastholde dette øjeblik; skulle forsinkelsen forstyrre for meget,


så træk blot fra i den sidste ende tiden, der tabtes på det livsløb, der blev mit”


Hvis du ikke har prøvet noget af den slags, så har du aldrig oplevet Grønland,


som jeg har det, mens gode og lykkelige år fløj afsted som vinden.



23. december 2009

En tur i høet - Armagnac af ældre dato




Det er ikke hver dag jeg kan tilbyde mine medarbejdere en tur i høet,
 men jeg fik mulighed for at indkøbe to Armagnac, årgang 1968 samt 1970. I forbindelse med vores lille juleafslutning skulle vi have lidt ved siden af vores te/kaffe og det var guf! (altså drikken, ikke høet)

Lidt omkring indholdet:

BARON GASTON LEGRAND
Bas Armagnac
Frankrig

Cognac Lhéraud har købt firmaet Baron G. Legrand i 1998. Indtil da havde Baron G. Legrand i mere end 120 år levet af at sælge dets Armagnac´er til andre firmaer, som derefter solgte dem videre. Årsagen til dette er, at Legrand ikke er forretningsmand, han er håndværker.

I 1998 var firmaet i en meget dårlig finansiel situation og uden mulighed for at drive forretningen videre (ejerne var gamle og uden arvinger). Derfor spurgte man Hr. Lhéraud om han ville købe firmaet, eftersom han havde kendt dem i mere end 25 år. Overbevist om den høje kvalitet og know-how i firmaet købte han Armagnac Legrand. Siden da har man holdt fast i, at intet skulle ændres: ansatte, kældermester og bygninger er de samme og vil forblive de samme så længe som muligt.

Baron G. Legrand ligger i syd-vest Frankrig (150 km syd for Bordeaux) i det begrænsede område appelationen Bas Armagnac mellem byerne Eauze og Nogaro. Domænet ejer 25 hektar vinmarker i en samlet paracel. Der er mere end 4 forskellige kældre, hvor fadene med Armagnac lagres. Fadene kan rumme 350 liter hver, og er alle lavet af egetræ.

Disse Armagnac´er er produceret af Ugni Blanc, Baco Blanc og Colombard druer, der er dyrket i Bas Armagnac området, hvorfra de fornemste Armagnac´er kommer.

De Armagnac´er der er produceret i Bas Armagnac området, er kendt for at have lavt alkoholindhold og højt syreindhold.
Disse årgangs-armagnac´er har været lagret på egetræsfade.

De er særdeles velegnede til en kop kaffe efter et godt måltid mad og ændrer sig ikke ved yderligere henlægning.

21. december 2009

Har du husket dine knibe øvelser i dag ?

I forbindelse med lidt oprydning i mails, kom jeg til at falde over noget fra en Revy som Klan spejderne lavede for nogle år siden ved vores juleafslutning.
Situationen: Der sidder 4 spejdere i en samtalegruppe ved "foreningen for anonyme spejdere". Det er en forening for folk, som ikke kan slippe det at være spejdere.

Morten sidder og fortæller om sit liv og her er hvad der skete:

Morten: Min dag begyndte med at gå meget på toilettet og sidde der og forsøge at lave abehånden. Ej, jeg sad derude i flere timer og kneb.


Maja: (undrende) kneb?

Morten: Ja. At knobe, jeg knober, jeg har knobet, jeg kneb.

Alle: Åhr, nå, aha…

Maja: ( Stadig undrende) Så du sad altså ude på toilettet og lavede knibeøvelser?




Sådan laves den rigtige abehånd :-)

20. december 2009

"Når du rør ved mig" samt "Råbe under vand"

Jeg vil lige skrive lidt om to sange, som jeg har hørt en del gange i bilen, imens jeg har været ude med julegaver. Den første er af Celina Ree. Det er en sang som udkom i 2008, men først fik sit rigtige gennembrud her i efteråret 2009.

Du er næsten uvirkelig,
Og stormen den raser i dig
Dine hænder der rør mig
Og leger sansernes leg
Vækker følelser i mig
Der tænder ild i mig
Og skræmmer mig på samme tid

Når du rør ved mig
Ser jeg min verden forsvinde
Selv uden dig
Holder jeg igen
Gemmer jeg mig selv væk

Du kan mærke jeg ryster
Hver gang du indtager mit sind
Dine øjne slår gnister
Når hånden den rammer min kind
Kører alting af sporet
Jeg husker alt er sket
Men glemmer når du gør mig ondt

Når du rør ved mig
Ser jeg min verden forsvinde
Selv uden dig
Holder jeg igen
Gemmer jeg mig selv væk



Har vi alt blir' du ved
Solen går altid ned
Skaber et spil der blir' ved og ved
Jeg gir' slip på mig selv
Dine ord slår mig ihjel
Se hvad du gør ved mit liv!



Når du rør ved mig
Ser jeg min verden forsvinde
Selv uden dig
Holder jeg igen
Gemmer jeg mig selv væk x3
 
 


 
Den anden sang er "Råbe under vand" fra gruppen "Selvmord". Det er en noget barsk titel at give en gruppe.
Gruppen er ingen ringere end L.O.C, Suspekt-drengene Bai-D og Orgi-E samt producererne Jonas Vestergaard og all-time favoritten Rune Rask.
 
Der er ikke meget positivt i teksterne på CD'en og som de siger:
"En mands selvmord starter det øjeblik, han bliver forelsket i en pige."
 
De ønsker at sige noget omkring diverse Tabuer, og det er lykkes for dem. En barsk og god CD.



Selvmord - Råbe Under Vand


[Vers 1]

Vi sidder fast i en dyb sort rille
Ville ønske jeg ku' skrue tiden tilbage
Og få den til at stå stille
Få kærligheden fastlåst i det minde
Men mørket har sænket sig over os
Helt fortørnet over det ku' ske for os
Lister rundt i lejligheden, undgår hinanden
Må sande ønsket jeg fandt dig i sengen med en anden
Så jeg er hurtig på trappen, når jeg kommer hjem
Du ligeså hurtig til at logge af nettet når jeg kommer hjem
Men konfliktskyhed er en dræber
Og jeg starter ikk' diskussioner jeg ved jeg taber
For der er du frygtindgydende og når jeg er skæv
Er det ikk' ligefrem skarpt jeg skyder med
Det' som at råbe under vand kan ikk' vænne mig til det
Det må slutte men jeg kan ikk' få mig selv til det



[Omkvæd]
Hvis bare du så var i armene på en anden
For det her kan ikk' vendes, det bli'r ikk' godt igen
Det ikk' lettere for mig, det er som at råbe under vand
Du' kun en meter fra mig men vi kan ikk' nå hinanden
Det er det sidste vi har at holde fast ved
Det er som at råbe under vand
Kan ikk' synke for klumpen i halsen
Det er som at råbe under vand
Fin på facaden men ødelagt bagved
Det er som at råbe under vand
Kan ikk' få mig selv til at sige at vi to ikk' skal være for altid


[Vers 2]
Jeg leder efter en udvej
Men hvor end den går hen bli'r det uden dig
Og det gir en ubehagelig fornemmelse
At ku' se det gode imellem os men prøve på at glemme det
For det vi havde det startede som det smukkeste
Jeg gav dig mit åbne hjerte og du lukkede det
Men vi to er ikk' længere den samme
Og jeg drømmer allermest om jeg fandt dig med en fremmed
Så jeg havde lettere ved at forsvinde
Og jeg ku' tvinge dig til at lede overalt efter mig i blinde
Skrigende i forsøget på at forklare det
Det ikk' det det lignede og du har desværre ret i det
For jeg sidder og kigger på dig
Du smukkere end nogensinde, uskyldige dråber
Rammer gulvet gør vi begge to drukner
Vil råbe men der kommer intet ud af munden på mig


[Omkvæd]

[Vers 3]

Jeg er dum for at gøre det, der virker nemmest
Men der er ikk'e noget håb at hente
Jeg må leve med, vi siger det er glemt
Så længe du er okay imens
Og vender mig til at vi ikk' får talt
Bilder mig selv ind at det er normalt
Om det så er fuldstændigt galt
Turde ikk'e være den, der ødelagde alt


[Omkvæd]




17. december 2009

Nordfyn er lukket idag - Let it snow

Nordfyn er lukket idag. Vi har fået 42 cm sne og det er lidt mere end hvad kommunens udstyr/folk kan klare


Lidt sne ved døren



Flot ser det ud

16. december 2009

Impulskøb som gav stof til eftertanke

Per Fly har lavet trilogien som indeholder de tre film: "Bænken", "Arven" samt "Drabet".




Jeg har ikke fået set "Drabet" endnu, men "Bænken" er nok en af de bedste film, jeg nogensinde har set.

Da jeg åbnede boksen fik jeg lige noget til eftertanke:

Følgende citat er skrevet på coveret's højre side:

"Man skal møde folk i øjenhøjde, selvom de ligger ned"
Bjarne Lennau - Kirkens Korshær!

Nordfyn lige nu - Der er ingenting i verden så stille som sne

Endelig kom der lidt sne på Nordfyn. Billedet er taget fra mit kontor:




Jeg kom til at tænke på en gammel smuk sang:

Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gjennem luften daler,
dæmper dine skridt, tysser, tysser blidt
på de stemmer, som for højlydt taler


Der er ingenting i verden av en renhed som sne
Svanedun fra himlens hvide vinger
På din hånd et fnug, er som tåredug
Hvide tanker tyst i dans sig svinger.


Der er ingenting i verden der kan mildne som sne
tys du lytter til det tause klinger
Å så fin en klang, sølverklokke sang,
inderst inde i dit hjerte ringer

13. december 2009

En smuk sang: "Over en gyngende grund" af Lars Lilholt.

En ikke særlig kendt sang af Lars Lilholt. Jeg hørte den første gang ved en Live koncert for en del år siden, men har ikke kunnet finde den. Den er at finde på det album som hedder: Storyteller 1.


Over en gyngende grund

Det var en kort skælvende stund
jeg hang ved din læbe over en gyngende grund
du kyssed’ min mund


Natten var lys luften var varm
nede fra gaden lød der en underlig larm
jeg mærked’ din arm


Udenfor der tramped’ livet hærgende af sted
henover drømme håb og længsler, kærlighed
tramped’ af sted, tramped’ af sted, tramped’ af sted


Vi lukkede os lidt om os selv
blev til en cirkel der hvisked’ fortæl ja fortæl
fortæl om dig selv



Det gjorde jeg så i en skælvende stund
du hang ved min læbe over en gyngende grund
jeg kyssed’ din mund


Udenfor der tramped’ livet hærgende af sted …
Livet slår ned som et lyn over byen
livet slår ned som et lyn over land
lyn over land


Udenfor der tramped´ livet hærgende af sted …



Tekst & musik: Lars Lilholt / Eskild Dohn


11. december 2009

En sjov aften i Vejle med Cirkus Montebello - Det går ufatteligt godt



For 20 år siden var Tina og jeg i Kolding Teater og se disse 2 herrer.
Her efter 25 år i ”komikkens tjeneste” er Montebellodrengene Thomas Mørk og Niels Olsen tilbage med en ny forrygende forestilling. De startede som gadeteater under firsernes mantra: ”Det går ufatteligt godt”, og de fortsætter ufortrødent med samme mangel på forståelse af Danmarks situation.

Vi fulgte dramaet da de to veloplagte komikere kæmper med og mod hinanden for opnå publikums hyldest. Også denne gang har Montebello skåret ind til benet, og vil sammen med kapelmesteren Joakim Pedersen genoplive den længe savnede danske komiske satire. Nogle taler om krise for kulturen, klimaet og økonomien, men Montebello er fuldstændig enige med Statsministeren: ”Der er ikke noget at komme efter”! Vi fik godt nok grinet til den helt store guldmedalje.
Ekstranummeret 'Coca Cola - Seven Up - Fanta Fanta' er bare så godt skrevet.
For nybegyndere ud i Montebellos univers har showet flere sjove musikalske pointer, især 'StandUp' er en fin karikatur, og også det reggaeinspirerede nummer om Dansk Folkeparti er musikalsk og satirisk rigtig godt skruet sammen.

Vi spiste på Restaurant Noden som ligger i forbindelse med Vejle MusikTeater

Forret:
Røget lakse roulade serveret med jule salat, ristet hasselnødder og tomat basilikum vinagrette.


Hovedret:
Grillet okse triploin med vinter rattatouille, pommes risollee med mandel
flager, og frisk brøndkarse. Hertil en kraftig rødvins sauce


Dessert:
Dessert tallerken med hjemmelavet lun kirsebær / choco muffin, pistache
is, frisk frugt og mango coulis.

Kaffe/te + kransekage på stilk.

Lidt omkring de vine vi fik:




Tasman Bay Sauvignon Blanc er fremstillet af druer fra forskellige udvalgte vinmarker i Nelson-distriktet på den sydlige del af New Zealand. 2007-årgangen er kendetegnet ved et køligt forår og en varm lang sommer. Høsten var senere end normalt (april) på grund af det kølige forår - til gengæld opnåede druerne en perfekt modning med lavere sukkerindhold og højere syreindhold end normalt. Stilkene blev fjernet inden en meget blid presning. Mosten blev gæret ved en lav temperatur på 11 grader sammen med bundfaldet for at trække mest muligt ekstrakt ud af mosten. En lille del af vinen er lagret på nye franske fade for senere at blive sammenstukket med den øvrige. Der ønskes en optimal friskhed i vinen - så der foretages ingen malokatisk gæring. Farven er citron, strågul. I bouqueten findes stikkelsbær, vådt hø og et svagt strejf af fadlagring. Smagen er tør, frisk med tropiske frugter, stikkelsbær og et strejf vanille.

 
 

 
Tommasi Amarone regnes for en af de bedre Amaroner. Druesammensætningen er den klassiske, 50% Corvina Veronese, 30% Rondinella, 15% Corvione og 5% Molinara. Druerne tørres på net i 5 måneder efter høsten, og alle rådne druer fjernes omgående. Tørringen af druerne til rosiner gør, at der kun bliver 25-30 liter Amarone vin ud af 100 kg. druer. Vinen lagrer 3 år på 3500 liter slavonske træfade efter gæringen, inden den aftappes. Tommasi Amarone er teglstensrød, intens og med kompleks bouquet af let "oxidering" og fadlagring som de gennemgående træk. Smagen er tør, kraftig, blød med en let behagelig bitter eftersmag som gør at den passer fortrinligt til rødt kød og modne oste. Drikkes ved 18 grader og må gerne åbnes 1-2 timer inden serveringen. En Amarone med de klassiske egenskaber: blødhed, fylde og en let bitter eftersmag.




La Playa producerer denne enestående specialitet fra Chile - Late Harvest Sauvignon Blanc. Vinen kommer fra markerne ved floden Tinguiririca hvor Sauvignonblanc-druerne høstes sent, så de nærmest er rosinagtige. Floden skaber desuden perfekte forhold for "ædel råddenskab" pga. morgentåge, fugt og kulde - denne råddenskab fjerner yderligere vand fra druen og når disse høstes og presses er det ren nektar. Farven er flot gylden med duft af papaja og tørret fersken. Smagen er fyldig, fed og sød med god frugtsyre balance.

9. december 2009

Hvis du fryser, så prøv denne suppe

Her er en suppe, som jeg har lavet i Grønland for nogle år siden. Tager godt nok nogle timers kogetid, men så kan man jo bare se en film imens :-)

Du skal bruge:

1.5 kilo rendsdyr suppekød. Frisk fra "brættet" eller optøet fra køledisken.
5 gulerødder
et lille knoldselleri
2 løg
1 pastinak
1 bundt persille
1 frisk porre
lidt jordskokker samt kartofler

Sådan laves den:

Kødet skylles grundigt og hår (fra pelsen) fjernes.
Kødet koges op under svag varm i 4 liter vand.
Når det koger, skummes væsken grundigt af.
Tilsæt resten og lad det koge i 3 timer (skal bare småsimre).
Tag alt op fra suppen og læg det i et fad med høje kanter, da der kan komme lidt væske.
Si suppen og smag den til med salt og peber.

Serveres "Hot as Hell" med frisk hvidt brød, en god vin samt kødet/urterne som ligger i fadet!
Den giver varmen.



Rensdyr, april 2009 i Kangerlussuaq

Imorgen er det 10, 10, 10 siden

Var lige igang med at skulle finde nogle billeder og faldt lige over dette.
Imorgen er det 10 år, 10 måneder og 10 dage siden jeg var på den første hundeslæde tur i Grønland.


Hvad er en dårlig kunde ?

Jeg har med glæde i dagens "Business, Børsen magasin", læst en artikel af Lektor, MBA, ph. d., Jens Geersbro fra Copenhagen Business School.
Han har været min lærer i forbindelse med min MSA uddannelse og i artiklen fortæller han om: "Hvad er en dårlig kunde ?"

Jens betegner en kunde som dårlig, når den på ingen måde skaber værdi for leverandøren.

Kunder kan derimod skabe værdi på syv forskellige måder:

1) Gennem gode priser
2) Høj volume
3) God kvalitet
4) Sikkerhed
5) Bidrage til innovation
6) Give informationer
7) Motiverer medarbejdere

8. december 2009

En smuk sang: Barclay James Harvest's Hymn

En gammel sag, men den holder!




Valley's deep and the mountain's so high

If you want to see God you've got to move on the other side

You stand up there with your head in the clouds

Don't try to fly you know you might not come down

Don't try to fly, dear God, you might not come down

Jesus came down from Heaven to earth

The people said it was a virgin birth

Jesus came down from Heaven to earth

The people said it was a virgin birth



He told great stories of the Lord

And said he was the saviour of us all

He told great stories of the Lord

And said he was the saviour of us all



For this they/we killed him, nailed him up high

He rose again as if to ask us why

Then he ascended into the sky

As if to say in God alone you soar

As if to say in God alone we fly.



Valley's deep and the mountain's so high

If you want to see God you've got to move on the other side

You stand up there with your head in the clouds

Don't try to fly you know you might not come down

Don't try to fly, dear God, you might not come down


7. december 2009

En lækker forret til en hyggelig aften

Jeg har en passion for kammuslinger og her følger en forret
som bare er lækker. Problemet med den er, at den sagtens kan blive
 til en hovedret, så pas på med at øse for meget op :-)





Mindst 10 stk kammuslinger (helst med rogn, hvis du kan få det).
1 skalotteløg som snittes fint
1 gul peberfrugt som snittes i strimler
1 rød peberfrugt som snittes i strimler
2 dl. tør hvidvin
rigtig smør
rigtig fløde
friske koriander eller frisk origano
salt/peber
frisk hvidløg efter behag.


Varm lidt smør på panden og rist kammuslingerne i 3 - 4 minutter.
Krydre med salt/peber og tag dem af panden.

Sauter løg og peberfrugt i ca. 3 minutter og tilsæt hvidvinen samt fløden.
Reducerer til 1/4 del og tilsæt det kolde smør samt korianderne/origano og hæld saucen over kammuslingerne.

Serveres med godt hvidt brød eller eventuelt kogte ris.

Find en ny flaske hvidvin (kold), fordi den slat som var tilbage i flasken er allerede drukket.



Jeg holder af hverdagen

En tekst skrevet af én af mine helte! Desværre døde han alt for tidligt!




Jeg holder af hverdagen


Mest af alt holder jeg af hverdagen

Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt

der alligevel ikke er helt så kendt

Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter



Morgenkyssene

Postens smæld i entréen

Kaffelugten

Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser -

Jeg holder af hverdagen

Selv gennem alle dens irritationer

Bussen der skramler udenfor på gaden

Telefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste stillestående ingenting i mit akvarium

Fuglene der pipper fra deres bur

Den gamle nabo der ser forbi

Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang

Den konstante indkøbsliste i jakkelommen

med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks

Den lille hurtige på den lokale

når vil alle sammen mødes med indkøbsposer og tørrer sved af panderne -

Jeg holder af hverdagen

Dagsordenen

Også den biologiske

De uundgåelige procedurer i badet og på toilettet

Den obligatoriske barbermaskine

De breve der skal skrives

Huslejeopkrævningen

Afstemningen af checkheftet

Opvasken

Erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape -

Jeg holder af hverdagen

Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera

Det skal til

med alle sine efterladte slagger

Så meget usagt og tilnærmelsesvist

vævende og hængende i luften bagefter

Som en art psykiske tømmermænd

Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere -

Fint nok med fester! Al plads for euforien!

Lad de tusinde perler boble!

Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig

i hvilens og hverdagens seng

til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt



Jeg holder af hverdagen

Jeg er vild med den

Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen

Jeg holder stinkende meget af hverdagen

6. december 2009

December på nordfyn

Selvom dagene er korte, grå og lidt triste, så er der lyspunkter:


Silas skulle afhentes efter en fødselsdagsfest og disse rådyr stod på en mark.



Fuglene sidder og pipper i hækken derhjemme.

(T)ove Ditlevsen's "Blinkende lygter"

Filmen "blinkende lygter" er nok én af de bedste danske film.

I filmen finder de en bog som er temmelig spist af mus, så de kan ikke se hele navnet på forfatteren.
På et tidspunkt bliver der læst højt af digtet "Blinkende lygter". Dette digt er skrevet af (T)ove Ditlevsen.
Først lidt historie omkring Tove, derefter selv digtet samt min perspektivering.

Tove blev født i 1917 i København. Der boede hun med sine forældre og en storebror. Hendes barndom var præget af fattigdom, ufølsomhed, råhed og janteloven. Forældrene svigtede hende, og troede nok ikke på hende som forfatter. Hun fik sin debut i 1939 med digtsamlingen "Pigesind". Hun blev i 1940 gift for første gang, ud af fire. Giftemålet var mest for at blive forsørget, og komme frem i verden, mens hun selv ville skrive digte. I 1942 blev hun formand for en nydannet forening, der hed "Unge kunstneres klub". Efter hendes andet i giftemål i 1943, blev hun narkoman, og skrev mindre og mindre. Hun skriver dog to børnebøger i slutningen af 1950`erne. I 1966 blev hun indlagt på Sct. Hans for afvænning af diverse former for misbrug. Tove har bl.a også skrevet romaner, radioromaner, biografier, nekrologer og erindringer. Hun modtog mange legater og prisbelønninger. Til sidst kendte Tove dog ikke forskel på det private og det almene i sine bøger. Hun udleverede sig selv og andre for meget. Hendes depressioner og livs træthed, fik hende i 1976, at gøre begå velovervejet og planlagt selvmord.







Selve digtet:


Blinkende lygter



I barndommens lange og dunkle nat
brænder små blinkende lygter
som spor, er erindringen efterladt,
mens hjertet fryser og flygter.



Her lyser din vildsomme kærlighed
fortabt gennem tågede nætter,
og alt hvad du siden elsked og led
har grænser som viljen sætter.



Den første sorg har et spinkelt skær
som en tåre der skælver i rummet,
kun den vil være dit hjerte nær,
når al anden sorg er forstummet.



Højt som en stjerne en vårlig nat
brænder din barnlige lykke,
du søgte den siden, men fik kun fat
dens flakkende sensommerskygge.



Din tro du tog med dig så langt af led,
for det var det første og sidste,
nu står den og brænder i mørket et sted,
og der er ikke mere at miste.



Og en eller anden kommer dig nær,
men kan aldrig helt forstå dig,
for dit liv har du lagt under lygternes skær,
og ingen skal siden nå dig.





Perspektivering


For mig er det generelle tema at imens ens liv går, uden at man selv ved hvorhen, før det kan være forsent, er lyset i ens hjerte ved at brænde ud. Jeg tror at de blinkende lygter kan være hendes flash back over livet. Små lysglimt fra en svunden tid. På godt og ondt; Nok mest det sidste og at disse forfølger én resten af livet.
Jeg kan godt sætte mig i hendes sted. Nogen gange kan det komme over mig. Fortidens minder, sentimentaliten og at det som har været med til at gøre mig til den jeg er, dukker op. Igen på godt og ondt.
Selvom digtet er skrevet i 1947, ændre det ikke på den overgang som er fra barndom til voksenlivet.
Når man er barn, kan man ikke blive voksen hurtigt nok og når man så står i dét, var det ikke lige altid netop dét man så frem til ? Evnen til at skulle stille sig selv tilfreds med tilværelsen er blevet meget sværere end somså.

Filmen laver en super god fortolkning af digtet, som først er gået op for mig efter at jeg at set den en del gange. Den viser hvad en dårlig opvækst, uden omsorg og kærlighed kan føre med sig senere hen i livet.

De fire mænd som vi følger i filmen, er outsidere. De har gået i livets hårdere skole. Det er nok
på grund af det, at de finder sammen. Det lykkes dem til sidst at finde en mening med livet, og det er på trods af de "blinkende lygter", som vi ser i flash back og som ligger dybt gemt i deres sind.

Læs digtet, se filmen og se om du kan finde en mening med netop dit liv ?

5. december 2009

Tre som ikke må glemmes

Vi plejer at prøve en ny type vin om onsdagen i biksen og her er lidt fra 3 gange:




Se denne her hvidvin var en som snød mig utrolig meget. Patriarche, Père & Fils, Chardonnay, Vin de Pays dÒc. Denne franske Chardonnay hvidvin var ligefrem én som var en stor nydelse. Hyppigt synes jeg at Chardonnay bliver lidt for tør (sur), men denne her var utrolig frisk og krævede intet tilbehør for at kunne nydes. Denne hvidvin kan jeg varmt anbefale.






Gigondas, Nectar du Terroir, 2003, Frankrig
Denne rødvin er i den lidt dyre kategori. En god vin, hvis druer har fået godt med sol samt blevet "rystet" af Mistralen. Lidt dyr, men er pengene værd.



Og ikke mindst en W. & J. Graham's 10 Years, Tawny Port.
Det er som navnet siger en portvin, som mindst har 10 år på bagen. Vi startede med at tage den direkte fra køleskabet og senere prøve den, hvor den havde stue temperatur. Begge dele kan anbefales. Dog foretrækker jeg den direkte fra køleskab.

4. december 2009

I sporet af den Herrnhutiske Brødremenighed i Grønland

Forhistorien:

Den mähriske, også kaldet den Herrnhutiske Brødremenighed var en kristelig bevægelse, som opstod omkring grev Nikolaus Ludwig von Zinzendorff (1700-1760). Bevægelsen betonede især det rette følelsesmæssige forhold til Jesus frem for blot ret lære eller ret omvendelse

Kirken er ældre end den ovennævnte bevægelse og kan spore sine rødder tilbage til den førlutherske reformation. Kirken blev oprindeligt dannet i Böhmen-Mähren, efter at Johan Hus var blevet brændt på bålet i Konstanz som kætter, hvor grupper af bønder slog sig sammen i et fællesskab.

Under de efterfølgende religionsstridigheder i Europa blev kirken næsten udryddet, og dens medlemmer forfulgt. En lille gruppe søgte dog asyl på N.L.V. Zinzendorfs gods, Berthelsdorf i Sachsen, hvor de den 13. august 1727 gendannede Den fornyede Brødremenighed.

Zinzendorf organiserede Herrnhuterne til at missionere for hedninge. Herrnhuterne blev i første omgang sendt til de to danske kolonier Sct Thomas og Grønland. De første Herrnhuter kom til Grønland i 1733 hvor de slog sig ned i Frederiksdal i nærheden af det nuværende Nuuk. Herrnhuterne forlod 1933 Grønland. Deres huse står velbevarede tilbage og fortæller om en svunden tid. Se billederne senere!

Herrnhuternes mission på Grønland:

Christian den 6. udsendte i 1733 herrnhutiske missionærer, som skulle hjælpe den danske mission på Grønland. Uenighed mellem de to missioner førte til oprettelsen af Neu Herrnhut i juli 1733.

Tre herrnhutiske missionærer ankom den 20. maj til Grønland. De regnede med at kunne bygge huse af tømmer og ernære sig ved agerbrug, men de fandt hurtigt ud af, at de måtte medbringe tømmer hjemmefra. Det lykkedes dog herrnhuterne at dyrke roer og salat, men høsten var sjældent stor. Den grønlandske missionsstation blev derfor ikke selvforsynende med fødevarer sådan som de øvrige herrnhutiske missionsstationer.

Hans Egedes modtagelse af herrnhuterne:

Ved ankomsten til Grønland modtog den danske missionær, Hans Egede, de tre missionærer og viste dem til rette, og hans søn underviste brødrene i grønlandsk sprog.

Egede ønskede at få kendskab til brødrenes holdning til den lutherske lære. Men kontakten mellem Hans Egede og brødrene vanskeliggjordes, dels fordi brødrene ikke ville underlægge sig den danske mission, og dels fordi de kun forstod tysk. Derfor forhandlede Hans Egede og brødrenes leder, Christian David, skriftligt. Omfanget af disse skriftlige teologiske udredninger kom til at fylde 390 tætskrevne sider. Uenigheden medførte, at Hans Egede i 1736 rejste til Danmark.

Missionsstationen Neu Herrnhut:

Livet som missionær var imidlertid vanskeligt med knappe forsyninger, sult og sygdom.
Koppeepidemien i 1733 resulterede i 2000 – 3000 dødsfald blandt de 200 familier, som var bosiddende ved Godthåbsfjorden. De mange dødsfald fik Christian David til at frygte, at alle grønlænderne døde, og missionsarbejdet derfor ikke blev nødvendigt.

Missionærerne blev erstattet i 1735, og i 1736 kom de første kvinder også til Neu Herrnhut og missionen begyndte at tage form. Menigheden inddeltes ligesom i Christiansfeld i kor.

Missionens afvikling:

Herrnhuterne forblev på Grønland indtil 1933, hvor de blev "tvunget" til at rejse, fordi forholdet mellem Tyskland og Danmark havde været dårligt siden krigen i 1864.

Herrnhuternes mission på Grønland er et eksempel på, hvordan den danske kongemagt hentede immigrerende grupper til at varetage visse opgaver i de danske kolonier.





Portræt af Samuel Kleinschmidt:

Samuel Kleinschmidt (27. februar 1814, Alluitsoq, Grønland – 8. februar 1886, Noorliit / Ny Herrnhut, Grønland) var en tysk herrnhutermissionær og sprogforsker i Grønland. Han var søn af den tyske missionær Konrad Kleinschmidt og dennes danske hustru, Christina Petersen.

Samuel Kleinschmidt reddede det grønlandske sprog, da han udgav en grønlandsk-tysk ordbog foruden en grammatik (i 1851) og formulerede en grønlandsk retskrivning. Han foretog også den første oversættelse af Bibelen til grønlandsk. Han blev lærer på seminariet i Nuuk i 1859 efter at gentagne konflikter med hans menighed førte til hans afsked herfra.

Hans arbejde var præget af videnskabelig grundighed og en åben interesse for det grønlandske. Han sagde: "Af tilbøielighed er jeg grønlandsk".

I Nuuk er en skole opkaldt efter ham. Der findes også en stolpe, Samuel Kleinschmidts Lygtepæl, som han efter sigende hængte sin lygte på om morgenen efter turen fra sin bolig uden for byen til seminariet. Efter arbejde hentede han lygten igen til hjemturen.

Kirkebøgerne:

På herrnhutternes »Guds ager« (Tyskernæsset ved Nuuk) ligger 2373
personer begravet. Af gravene -små »hvilekamre« af sten - er kun uanselige rester tilbage. De døde
blev begravet i perioden 1741-1900.Takket være kirkebogen kender vi dem alle. Den rummer en mængde forskellige oplysninger, som ikke alene er af interesse for slægtsforskere, men også for studiet af
Grønlands kirke- og medicinalhistorie. Bogen foreligger nu på Grønlands landsarkiv i dansk oversættelse.


Nutiden:
Og nu min historie omkring dette her emne. I oktober var jeg et smut i Nuuk og en aften var jeg ude for at få en mundfuld frisk luft. Jeg gik nogle veje, som jeg ikke tidligere har gået og endte ved Tyskernæsset.
Jeg fik taget nogle billeder og tænkte ikke videre over det.

Noget tid senere købte jeg en samling af bøger udgivet af Det grønlandske Selskab og der var bogen "af tilbøielighed er jeg grønlandsk" om netop hele Samuel Kleinschmidt's liv med. Jeg kan varmt anbefale at læse denne bog. En sag på 500 sider, men den giver et godt billede omkring livet i Grønland for ca 150 år siden.



Neu Herrnhut - missionshuset



Den gamle kirkegård


Rester af de gamle tørvehytter


Udsigten mod lille og store Malene


Mindepladen over Kleinschmidt


Pælen hvor han satte sin lygte


Efter en sådan gåtur, meldte behovet sig for fast føde.
Aftensmaden blev indtaget på bryggeriet


3. december 2009

En smuk sang: Open Wide af Tina Dickow

Dæmp lyset, lyt til sangen og tænk på noget rart!


Come and take my hand
It’s been so long
Since tender words last fell
From our hard tongues
Tell me, tell me now
Where we go wrong
Tell me there’s a way if we press on


And keep our arms open wide
Don’t say no to anyone
But keep our hearts safe inside
Don’t let go to anyone
And raise above the chaos of love


Come and hold my hand
You look confused
You give your best
And end up feeling used
Tell me why you struggle like you do
To draw the line between the world and you


Just keep your arms open wide
Don’t say no to anyone
But keep your heart safe inside
Don’t let go to anyone
And keep your heart safe from harm
Safe and warm in your hand
And raise above the trials of love


Come and take my hand
It’s been so long
Since tender words last fell
From our hard tongues

We’ll keep our arms open wide
Don’t say no to anyone
But keep our hearts safe inside
Don’t let go to anyone
Yeah, keep our arms open wide
Don’t say no to anyone
But keep our blood safe inside
Not on show for anyone
And raise above the chaos of love
Of love

Come and take my hand



2. december 2009

Jeg har pudset mine kugler

Den kære julesang fra Ørkenens Sønner kommer vi ikke udenom.
 Og husk: For den rene er alting rent!


Melodi: Nu det jul igen....

Julemanden siger: Hohohoooo Nu kommer jeg



Alle går omkring og juler
Jeg har pudset mine kugler
Sukkerstangen får du ikke
Selv om den stråler i al sin glans
Du må vente med at slikke
Vi skal nemlig ha en jule-dans



Ind og ud og alle vegne
Får du af min juleklejne
Julebukken har du vækket
Nu vil han ud på den store tur
Og når bordet er bedækket
Rider vi omkring i alle stu'er



Nu det jul igen og nu det jul igen
Og Holger juul og Erik Påske



Lillemor tag fat om pungen
Du skal få lidt godt til tungen
Lalalalala og Grethe synk
Se min nisse han vil drille
Se hvor han kigger frem fra sit skjul
Du skal lære ham at spille
Han skal også mærke det er jul

Jul jul jul jul jul jul
Han skal også mærke det er jul



Venner kom nu skal vi solde
Juleslik og julebolle
Gåsen hun skal op på disken
Så skal hun få hvad hun trænger til
Ud med benene, ind med svesken
Sikke dog et herligt krybbespil

Ud med benene, ind med svesken
Sikke dog et herligt krybbespil



Nu vil pigerne ikke mere
Derfor må vi onananananas
Men det varer ikke længe
For der var noget de ikke fik
Skønt det koster mange penge
Skal de ha en masse julegløgg


Julemanden siger: Hohohooooo nu kommer jeg igen



Glædelig jul til Jer alle

Broder Ford Uforlidt alias Stegel









Halvkuglekarret

For nogle år siden var jeg ude at dykke i Nissumfjord ved harpøtbæk (Fjorden med udløb ved Torsminde)
Jeg fandt denne her dims, som jeg syntes burde være noget ?
Jeg sendte den til Holstebro Museum og blev hurtigt kontaktet omkring fundet.
Det viste sig at det var et halvkuglekar fra vikingetiden og der er "kun" fundet 3 hele af den slags i Danmark.



Karret findes nu på Holstebro Museum.

1. december 2009

Dagens citat er af Knud Rasmussen

”Det eneste vi ved med sikkerhed er, at det, som skal ske, sker”.


(Knud Rasmussen gengivet i ’Myter og Sagn fra Grønland, udvalgt af Jørn Riel’)

2. jule dag

Vanen tro var vi ved Ruth og Uwe 2. juledag