Jeg har jo tidligere læst hans trilogi, men denne her er godt nok noget helt andet.
Jeg er brødrene Walker er en overambitiøs og overlæsset roman fra 80’ernes Oslo. Odd Marius Walker (hans rigtige efternavn er Walaker, men han ændrer det, bl.a. inspireret af tegneseriehelten Fantomets civile identitet) styrter en dag på sin cykel og slår hovedet, hvorved han får en sær evne til at gennemskue alt, se alt i perspektiv. Han skriver flittigt dagbog i stilehæfter, og det er den tekst, vi læser. Hans optegnelser handler om hans forelskelse i en utilnærmelig pige, hans erotiske fascination af en nabo, hans hemmelige job med at besvare breve i en kærlighedsbrevkasse, hans frygt for forældrenes kriseramte ægteskab, hans problematiske venskab med en sexbesat skolekammerat, hans forhold til skolens lærere og hans ønske om at opklare, hvem det er der lader små bogbomber detonere i Oslos boghandlere – plus en masse mere.
Unge Odd Marius noterer, at alt kan bortforklares. Selv ondskab. Selv terror. Han skriver: ”Noget, der set fra én vinkel er den rene djævelskab, bliver pludselig til sublim skønhed betragtet et andet sted fra.”
Der bruges typografisk lir, flere spor og gåder i æsker inden i andre æsker. Det er imponerende, men noget kedeligt og anstrengende at læse i længden synes jeg.
Der er mange spørgsmål i bogen og fx et på side 410:
Far: Her har du et kardinalspørgsmål til: Hvordan lyder det spørgsmål, som dit eget liv er et svar på ?
Ordet "Cortex-fattigt" bruges meget samt omtale af musik fra Elvis Costello m.f.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar