31. januar 2010

Læs bogen: "Tro på dig selv" af Ulrik Wilbek

Bog udsalg er altid godt! Jeg fandt denne her bog i sommers, men den har bare ligget på en hylde, men nu da Håndboldherrerne blev nr 5, så var der grund til at læse den :-)

Ulrik beskriver hvordan man fremmer motivationen, den daglige præstationslyst og udvikler troen på egne evner. Han giver eksempler på hvordan man opbygger en vinderkultur i såvel sportens verden som i det private erhvervsliv samt det offentlige.

Jeg bruger selv "Blue Ocean Strategy" af W. Chan Kim og Renée Mauborgne i min egen virksomhed og så er det jo dejligt at læse at Ulrik også benytter dele derfra.

Ulrik beskriver på en meget let måde, hvad der kan gøre én til en vinder, brugen af motivation, hvordan et team opbygges og hvordan man selv kan ændre en masse.

Jeg kan kun anbefale alle at læse denne bog, da Ulrik her har fat i noget vi alle kan bruge. Såvel erhvervsmæssigt som i det private liv.
231 sider som IKKE bør læses for hurtigt, da der er mange små "ting", som du bør tænke lidt over. (stof til eftertanke)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 Sikke en sommer.  Jeg er igang med rydde op i en masse billeder, så der kommer snart mere på min BLOG: