20. februar 2010

Poul Krebs: Morrision, Dylan & Elvis


Endnu en nat, hotel-nat
Jeg føler mig lidt skidt tilpas
Spilled' et job, knapt så godt
Som der, hvor jeg havde sat næsen op
Hey, hey, Van The Man, toner frem på nat-radioen
End'lig, end'lig en natteravn
Suger længsel, suger savn

Morrison, Dylan & Elvis, synger "Always on my mind"
Som om en hemmelig ven har bestemt det
Jeg ta'r dem med på vej'n

Jeg savner min kæreste, savner min datter
Savner de venner, der stadigvæk er der
Gør hvad jeg gør - jeg er togfører her
Men vil altid helst være blind passager
Hey, hey, Van The Man, toner frem på net-radioen
end'lig, end'lig en natteravn
Suger længsel, suger savn

Morrison, Dylan & Elvis, synger "Always on my mind"
Som om en hemmelig ven har bestemt det
Jeg ta'r dem med på vej'n

Udenfor slår regnen søm i Hotel Scandic
Indenfor har jeg nu slukket for min radio
Overfor står flasken, der er ingen der har rørt den
Nedenfor går motorvej'n mod endnu en dag

Morrison, Dylan & Elvis, synger "Always on my mind"
Som om en hemmelig ven har bestemt det

Jeg ta'r dem med på vej'n
Jeg ta'r dem med, jeg ta'r dem med
Jeg ta'r dem med på vej'n
Jeg ta'r dem med, jeg ta'r dem med
Jeg ta'r dem med på vej'n
Jeg ta'r dem med, jeg ta'r dem med
Jeg ta'r dem med på vej'n
Jeg ta'r dem med, jeg ta'r dem med
Jeg ta'r dem med på vej'n

Leaving Greenland is difficult

Efter at have været i Grønland i 14 dage med triste vejr, skulle jeg endelig retur tirsdag. Fik tjekket min baggage ind klokken 8:00 og alt var OK...
Da jeg ankom til lufthavnen igen 3 timer senere,
 stod himmel og jord i et. Nåh... Vi venter lige en 1 time og ser....
Så blev alle flyafgange aflyst og vi skulle vente til klokken 15:00.
Klokken 16:00 kom dommen. Vi flyver imorgen klokken 10:30.
Der var indsat et ekstra fly til Kangerlussuaq og
 vi håber der er plads på maskinen til Danmark torsdag.
 Det er jo vinter tid, så ingen Danmarksfly om onsdagen

Vi kom med en fragt flyver, så der var god plads foran til at strække ud.

Dette fjeld kunne vi ikke se igår grundet vejret.

 
Sisimiut i høj solskin. Så er der "kun" 50 timer til jeg kan komme hjem.

Den nye ankomsthal i Kangerlussuaq skulle have været færdig i November.

Vi skulle overnatte på "Polar Lodge",
 som ligger 2 minutters gang fra ankomsthallen.
Værelserne er OK, dog kunne der godt være en bedre morgenmad.
Der er bad og toilet på gangen. Disse var i prima kvalitet!


Bussen til indlandsisen skal kunne stå fast.

Det er jo sæson for fangst af Moskus.
Der bliver slagtet 10 til 16 dyr pr. dag i denne tid.

Nok det skilt som der er taget flest foto af i Grønland. Er pakket lidt ind grundet ombygningen

Torsdag morgen: "Norsaq" ankommer og der var plads.
Ankom forsinket til Kastrup grundet sent ankomne fly fra kysten.
Taxaen var klar til det sidste stykke vej og troede at det var så det:
Men efter lidt kørsel hvor jeg havde fortalt om hvor trist turen til Grønland havde været, sagde min faste chauffør: Det er ikke slut endnu, Stegel.
Du skal til begravelse lørdag......!

7. februar 2010

Sisimiut - En weekend i februar

Endelig kom der lidt sne og ikke mindst frost og solskin i Sisimiut.

Dejligt med lidt kulde, så vi slipper for det tøvejr  


Kulturhuset Taseralik med udsigt over spejdersøen


Det er med at passe på, når der kommer en slæde forbi.


Der kom en taxa kørende med noget bagefter

Den larm hundene gav, da de kunne lugte denne dejlige mad, er desværre ikke med

Den éne af tankstationerne i Sisimiut

Nuka Arctica var forbi med forsyninger

De 2 lavenergi huse. Det er en pist-maskine som står forrest

Krakkemut kunst :-)

Se filmen: Sandheden om Rødhætte

Du kan ikke dømme en bog på omslaget. Du er nødt til at åbne den, bladre i den og læse i den for at kunne udtale sig om den. Vi kender nok alle eventyret om Den Lille Rødhætte og Ulven. Eller gør vi? Ikke hvis vi spørger brødrene Edwards. Lige som deres mere kendte forgængere brødrene Grimm, fortæller de historien om Rødhætte – men i modsætning til Jacob og Wilhelm, fortæller Cory og Todd den sande historie. I hvert fald hvis vi skal tro på alt, hvad vi læser.

Den computeranimerede tegnefilm: Sandheden om Rødhætte, hvor de kommer med et bud på nogle af alle de løse ender der jo er i det gamle, kendte eventyr. Hvorfor valgte ulven netop Bedste? Hvad laver Bedste, når hun ikke ligger i sengen? Og hvem er Rødhætte egentlig under den røde kappe?

Eller rettere 4 bud. For da Dyrepolitiet bliver kaldt til husspektakler i Bedstes hytte i skoven, er der noget, der ikke helt stemmer. Måske har det endda forbindelse til den frygtede ”Guf-bandit”, der gennem den seneste tid har plyndret skoven for værdifulde opskrifter på alverdens lækkerier og drevet bævere og harer fra dæmning og hjem.

Det er som om alle der er tilstede har noget at skjule, og pludselig står detektiven Folmer Frølår – eller Nicky Flippers som han hedder i originalversionen – med 4 mistænkte: Rødhætte, Bedste, Ulven og Skovhuggeren. Og dermed også 4 historier.

4 historier, der én for én er med til at afdække, hvad det egentlig er, der er foregået – både i Bedstes hus og i skoven omkring det – og som afslører nye, overraskende sider af både Rødhætte, Bedste, Ulven og Skovhuggeren.

Filmen er lavet som en traditionel kriminalfilm, hvor detektiven, der her minder mistænkeligt meget om den franske Hercule Poirot, skal opklare mysteriet. Det bringer os frem og tilbage i tiden med store langbenede frøhop og efterlade klare referencer til kultfilmene The Usual Suspects og Akira Kurosawa Rashomon – Dæmonernes Port.

Og det er ikke den eneste kærlige hilsen til tidligere tiders film og ikke mindst filmhelte. For eksempel da Rødhætte lægger sin kappe og ingen længere kan genkende hende, ligesom Ulven med sin udtalte sans for forklædninger bringer glade minder om Chevy Chase i rollen som Fletch.

Sandheden om Rødhætte er tætpakket underholdning med god plads til brede smil. Desværre er der lidt for langt mellem de virkelige latterkramper, selv om det er tæt på flere gange – og rent faktisk lykkes en enkelt gang i særdeleshed: nemlig da vi møder country-geden med horn til enhver lejlighed, der på grund af en forbandelse ikke længere kan tale almindeligt (som om en ged nogensinde har kunnet det, men det er et helt andet eventyr) men i stedet er nødt til at synge og jodle det han vil sige. Og det gør han så. Så tårerne triller.






 

6. februar 2010

Fik den luft nok ?

Hvornår kan du med fordel bruge tragte og karaffel til din rødvin ?




De fleste rødvine har godt af en luftetur i en karaffel, og selv en ydmyg drikkeklar hverdagsflaske får et løft efter en hurtig dekantering. Club Vino viser et spændende udvalg af vinkarafler og -tragte og giver tips om hvilke, der passer sammen og de vintyper, som de kan bruges til. Se http://www.clubvino.gl/

Vi har alle oplevet, at en lidt stram rødvin ved slutningen af et måltid pludselig skifter karakter og bliver venlig og imødekommende. Det kunne være alkoholens indflydelse på vindrikkerens dømmekraft, men det er det naturligvis ikke. Derimod er det vinen, som har fået luft og efterfølgende åbner sig og viser sit bedre væsen.

En dekantering, det vil sige omhældning på karaffel, er imidlertid ingen mirakelkur. Karaflens facon har en direkte indflydelse på vinens væsen og den hastighed, som iltningen sker med. Hvor længe vinen skal stå i en karaffel, afhænger således også af karaflens form, om der er brugt vintragt med eller uden spreder foruden produktets årgang, udvikling og kvalitet.

Club Vino har prøvet to forskellige vintragte til henholdsvis hurtig iltning af unge rødvine og til en mere stilfærdig omhældning af eksempelvis hvidvine eller af modne eller ældre rødvine.

En moderne iltningstragt med spreder kræver en bred karaffelhals, for ellers sker der nemt en oversvømmelse ved omhældningen. For er karaffelhalsen slank, kommer der overtryk, og vinen sprøjter op i kaskader. Gamle fine krystalkarafler har deres egen charme, men de kræver en vintragt med smal tud uden spreder eller en stilfærdig omhældning af vinen direkte fra flasken.

Karaflens størrelse skal være handy, den skal ligge godt i hånden på vindrikkeren m/k og være nem at skænke af. Store karafler i sjove faconer er flotte, men ofte svære at håndtere, når der skal vin i glasset hen over et dækket bord. Derfor er en mindre karaffel ofte at foretrække. I virkeligheden behøver man blot to basistyper, som sammen kan dække behovet inden for stille bordvin, lige fra de unge røde til de ældre, modne eller en lukket hvidvin. Visse hvidvine har godt af en dekantering. En omhældning på en karaffel umiddelbart før serveringen får den til at åbne sig.



Tommelfingerregler for dekantering af vine:


 Smag altid på vinen før beslutning om dekantering skal tages. Vurder herefter hvor lang tid vinen skal stå i karaflen. Det er bedre at anslå et forsigtigt skøn, end at lade vinen stå for længe.

 Karaflen bør have samme temperatur som vinen, hvad enten det er en hvid- eller en rødvin.

 Lugt til karaflen, før den tages i brug. Skyl den eventuelt i vand og skyl derefter en ekstra gang med en lille sjat vin. Det kaldes at ”vinere” og bruges ofte ved tekniske vinsmagninger for at rense glassene. Imidlertid er det ekstra vigtigt med karafler, der ikke er i brug til daglig, og som nemt kommer til at lugte indelukket.

 Hvis vinen skal drikkes over to dage, kan man nøjes med at dekantere halvdelen af flaskens indhold. Prop flasken godt til og opbevar den et mørkt, svalt sted. Det er formentligt ikke nødvendigt at dekantere vinen i flasken på andendagen.

 Unge rustikke rødvine omhældes enten direkte i en bred karaffel med kraftig stråle eller igennem en vintragt eller -ilter med spreder.

 Det samme gælder kraftige rødvine med en tæt krop. Hæld vinen gennem en vintragt med spreder og brug en karaffel med mellemstor kumme.

 Hvis der kommer uventede gæster, og vinen skal drikkes næsten med det samme, er en lyn-dekantering ved hjælp af en vintragt med spreder en effektiv hjælp. Sprederen i bunden af tragten ilter vinen ned ad karaflens sider.

 Hvide vine åbner sig hurtigt ved omhældning i en karaffel med en lille kumme. Hæld den stille og roligt direkte i karaflen eller brug en vintragt med tud uden spreder, som giver en langsom stråle.

 Hold hvidvinskaraflen let nedkølet mens den står på bordet. Så smager hvidvinen bedst.

 Modne rødvine omhældes forsigtigt med langsom stråle enten direkte i karaflen eller via en vintragt med tud uden spreder.

 Ældre rødvine kræver luft: Omhæld forsigtigt med langsom stråle enten direkte i karaflen eller via en vintragt med tud (langsom stråle) og si. Brug en karaffel med moderat til snæver kummestørrelse. Kontroller vinens udvikling efter 15 minutter.

 Ældre rødvine skal stå på højkant i et par dage før brugen af hensyn til evt. bundfald. Lad et par cm vin blive tilbage i flasken, når vinen dekanteres.

 Ældre rødvine kan te sig uberegneligt. Sommetider falder de helt sammen i smagen og ”dør” efter kort tid i glasset, andre gange blomstrer de op og når et klimaks i løbet af en times tid eller to.

5. februar 2010

En sang til at tude med på: "Du er" af News

En lidt ældre sag fra News!


Du er 
Den eneste jeg holder af
Fylder op den hele dag, den hele dag


Du er
Det smukkest jeg endnu har set
Du det bedste, der for mig er sket, for mig er sket


Du er
Det varmest af alt på jord
Du er der hvor alle blomsterne
Blomsterne gror.

Du tog mit hjerte med
Pas godt på det
For det har ingen våben med
Se det er kærlighed

Du tog mit hjerte med
Pas godt på det
For det har ingen våben med
Nej nej


Du er
Den eneste jeg stoler på
Derfor må du aldrig
Nej aldrig gå

Du tog mit hjerte med
Pas godt på det
For det har ingen våben med
Se det er kærlighed

Du tog mit hjerte med
Pas godt på det
For det har ingen våben med
Oh uh
Se det er kærlighed
Du tog mit hjerte med
Pas godt på det
For det har ingen våben med

Uh yeah
Oh yeah
Oh


4. februar 2010

Læs bogen: "Islandske Sagaer"

Men nu over til noget helt andet:. De Islandske sagaer udgør den første skriftlige overlevering om den tid, hvor de nordiske samfund blev dannet. Her er både beretninger om dramatiske stridsspørgsmål, der blev afgjort med jern og stål, om lange, farefulde sørejser og beretninger om de samfund, der levede side om side gennem mange århundreder, før Norden blev kristnet. De beskriver de Islandske bondehøvdingers liv i en tid, da det Islandske samfund blev formet under stolte og egenartede personligheders sammenstød. Der er livskundskab og en barsk humor i fortællingerne, der bygger på en mundtlig tradition.

Egils Saga og Njals Saga er, efter hvad jeg ved, blandt de kendeste sagaer og indeholder nogle af de mest spændende og udødelige fortællinger, som man i dag stadig har stor glæde af at læse. Fortællinger som alle bør kende, da de udgør grundlaget for hele vor fællesnordiske kulturelle baggrund.

Palle Lauring har skrevet en spændende introduktion (nok det bedste ved bogen) og Povl Christensen har illustretret med sine smukke og levende træsnit. Den tager noget tid at læse, da der er mange personer som bliver nævnt. Bogen har 418 sider.

3. februar 2010

En sang til at tude med på: "Baby Can I Hold You"

Der er flere som har givet deres bud på denne sang.
Personligt synes jeg bedst om Tracy's udgave:


Sorry

Is all that you can't say

Years gone by and still

Words don't come easily

Like sorry

Like sorry



Forgive me

Is all that you can't say

Years gone by and still

Words don't come easily

Like forgive me

Forgive me



But you can say baby

Baby can I hold you tonight

Maybe if I'd told you the right words

At the right time

You'd be mine



I love you

Is all that you can't say

Years gone by and still

Words don't come easily

Like I love you

I love you


But you can say baby

Baby can I hold you tonight

Maybe if I'd told you the right words

At the right time

You'd be mine


Baby can I hold you tonight

Maybe if I'd told you the right words

 At the right time

You'd be mine
 
 
 

 Sikke en sommer.  Jeg er igang med rydde op i en masse billeder, så der kommer snart mere på min BLOG: