5. maj 2010

Min tale til Lea's Konfirmation

Kære Lea


Du er én af solstrålerne i mit liv.

Du er nu blevet konfirmand, forstå det hvo som kan :-)

Du vil nu gerne være hav biolog, så du er vel god nok på bunden?


Dit livs eventyr begynder for alvor nu. Du skal meget igennem.

Det gode og det onde, men det ender vel godt?

Selvfølgelig vil det ende godt. Du har jo fået en god fynsk barndom:

” åhhh, la’ da’ li’ vær’” kan du bare sige til de slemme fyre!
 Og de er derude.

Dit første rigtige ord var: ”hystade”. Jeg mener ikke at det var dig selv som du omtalte. Eller var det mor du talte om? :-) Nåh!


Vi har tit snakket om at noget kan være ”træls”. Ordet stammer fra trællens vilkår – slavens tilværelse i ufrihed.

Det er du underlagt nogen tid endnu, altså ufriheden. Hvert fald til du er flyttet hjemmefra. Væk fra mor og mig og dine brødre.


Du bruger selv ordet ”træls” som en betegnelse for noget du synes er anstrengende, kedeligt og trist – stort set alt det som du ikke selv er herrer over i din tilværelse.

Du skal nu til mere at stå på egne ben i tilværelsen. Men er du klar til det? Hvornår bliver du klar? Og bliver du det nogensinde?

Du vil hele tiden blive mødt med bundetheden kontra friheden.

Og det kan tage mere end et helt liv af forstå.


Du har nu i kirken sagt ja til den tro som jeg sagde ja til på dine vegne for 13 år siden. Det var i den samme kirke. I kirken tales der hyppigt om ”synd” og ”tilgivelse”. Mor og jeg vil nok sige til når du har ”syndet”, men vi skal også kunne ”tilgive” selvom det nok bliver svært ind imellem. Men husk venligst på at du nu selv skal til at gøre dine egne erfaringer i livet.


Noget skal du have med fra din gamle far:

”Jeg hverken kan eller vil leve dit liv”.

Det skal du selv forme, men husk følgende 2 ting:
 ”Bålet” og ”Rutschebanen”.


Livet er som et bål. Der skal holdes ild i det, der skal samles brænde... nogen gange er træet vådt og det skal til tørring... det er også meget svært at holde ild i bålet hele tiden, men bare der er en gnist, så kan det starts igen... Du skal huske at holde din ild vedlige.

Livet er også som en lang tur i en rutschebane. Nogle gange går det sejt op af bakke og nogle gange går det let ned af bakke, hvor du har hænderne over hovedet og har svært ved at få dem ned igen. Nogle gange kan der være farlige sving, og andre gange bobler det i maven. Men i alt det her, så handler det om at blive i vognen turen igennem.



Vi 2 samler på det vi kalder: ”Total hamrende unyttig viden”.

Det er noget vi to kan lide.


Her til sidst vil jeg også give dig et ord, i stil med dét du fik i kirken.

Det er ikke sikkert du forstår det nu, men det kommer, når du har fået noget mere livs erfaring. Ordet er:



”Hellere såres af sandheden, end gøres lykkelig af løgnen”



Lea: Drag ud i livet og hold dit hoved højt og ret ryggen!



Lad os alle sammen rejse os og udbringe et trefoldigt leve for Lea som nu er vej ud i voksenlivet.

Hun længe leve: Hurra, Hurra, Hurra og så det lange, Hurrrrrrrraaaaaaaaa!



Skål og tillykke med dagen, Lea




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

2. jule dag

Vanen tro var vi ved Ruth og Uwe 2. juledag