30. juni 2010

Sommerlejre med spejderne - "GRUNDEN" v/Svendborg

Teamet for dette års sommerlejre for
 De Blå Spejdere 1Otterup var:
"Dengang da far var dreng...."
Jeg var taget med som "Mad-far"
Vi skulle til "Grunden" ved Svendborg


En god lejreplads som også kan lejes privat.

De fleste er med på dette års gruppebillede.

Silas, Lau, Hussein er ved at lave en bålplads klar til mig

Silas forsøger at finde sine ting

Gulerødder klargøres til aftensmaden.

Det var jo gamle dage, så de skulle prøve at lave ild på andre måder

Brød lavet på spade

Opskriften er følgende:

Minilien-Brød
Giver ca 6 stk.

250g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 spsk sukker
1 æg
1 3/4dl mælk
25g margaringe + margarine til stegning

Bland mel, bagepulver og sukker. Pisk æg og mælk
sammen og til det. Smelt margarinen og rør den i dejen. Bages som
 flade boller i margarinen på en spade over bål. Skal have
va 5 min på hver side. Tjekkes løbne.


Det var fattige tider, så tøjet blev lavet af gamle aviser.
Flemming viser her den nyeste Herre-mode 2010

Jesper (t.v.) fik en ekstra præmie.
 Det lykkedes ham at fare vild under
udlægningen af poster til nat-løbet.


For at der også skulle være noget moderne, så lavede de raketter.
Den kan flyve næsten 40 meter


Mit køkken. Et såkaldt "Sudan-komfur".
Når der er ild i tønden, så pumpes der vand op
 i den blå beholder. Vandet må ikke drikkes, men
 bruges til opvask.



Der var jo ikke toiletter i gamle dage, så de skulle prøve en spand.


Him-self før hjemrejsen.

24. juni 2010

Vi elsker vort land

Vanen tro holdt vi fælles Sankt Hans bål i vores Vænge. Og ingen Sankt Hans uden
Holger Drachmann.

Denne sang kaldes også Midsommervisen. Den hører til eventyrspillet Der var engang, som havde premiere på Det kongelige Teater i 1887. Sangen synges traditionelt omkring Sankt Hans-bålet ved midsommer. Normalt synges kun de tre første vers.


Vi elsker vort land

Tekst: Holger Drachmann, 1885
Melodi: P. E. Lange-Müller, 1885



Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,
når om våren hver fugl
over mark under strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans
bli'r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade,
- men den skønneste krans
bli'r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.



Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:
da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler,
- da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.



Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde,
vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde,
- vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde.



Vi elsker vort land,
og vi hilser den drot,
som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde:
på hans eventyr-slot
kan hver kvinde, hver mand
et eksempel for livet i kærlighed finde!
Lad tiderne ældes, lad farverne blegne,
et minde vi vil dog i hjertet os tegne:
fra sagnrige nord
gaar en glans over jord -
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge,
- fra sagnrige nord
gaar en glans over jord -
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge!

Vores fine bål. Lidt hæk m.m.

Vejret var godt og alle nød det.
Det er vores petanguebane som ses i midten til venstre

15. juni 2010

"Syberg-Land" så vi i Kerteminde


Den fynske maler Fritz Syberg (1862 - 1939) blev ved sin død udnævnt til Danmarks største nulevende maler og udgjorde sammen med maleren Johannes Larsen kernen i Fynbomalergruppen, der var et frisk pust i dansk kunst slut 1800-tallet og et godt stykke ind i 1900-tallet.

Fritz Sybergs kunstneriske stemme var oftest livsglad og naturhengiven, særligt i de yngre år med den store børneflok i den evige sommer ved Fynshoved. Han blev friluftsmaleren og det danske bondelands skildrer frem for nogen.

Fritz Syberg var tillige den ene halvdel i samtidens nok mest berømmede kunstnerdynasti: kunstnerparret Anna og Fritz Syberg, der ud over egne karrierer fik syv børn, hvoraf de seks valgte kunstnervejen som henholdsvis komponist, pianist, keramiker, maler, skuespiller og billedhugger.

Vi var oppe at se Johannes Larsen museet i Kerteminde og det er en besøg værd.
Vi fik en masse af vide omkring Johannes Larsen samt om særudstilling med Frits Syberg's værker.
Ovenviste bog samt bogen: "Johannes Larsen, Menneske, kunstner og naturoplever" er begge værd at læse.

14. juni 2010

Lidt omkring historien bag den Grønlandske "Tupilak"

Tupilakkens oprindelse i den grønlandske kultur hører sammen med en angakkoq (shaman, troldmand) og dennes virke og kraft når en fjende skulle bekæmpes. Han gik en tur i landskabet, både oppe og nede, for at samle knogler fra forskellige dyr og de stærkeste fandt han på begravelsespladsen, nemlig menneskeknogler.

Disse knogler blev samlet til et sammenhængende skelet, og mærkeligt kom det til at se ud, da ingen passede sammen, men skelettet repæsenterede nu alle de forskellige dyr og menneskers egenskaber. Derefter blev det formet og syet ind i skind. Det væsen, der nu var skabt, var en tupilak.

Den kunne have sælluffer, så den kunne svømme. Den kunne have rypevinger, så den kunne flyve, bjørnetænder, så dens bid blev dødbringende, menneskehænder så den kunne gribe, og en rævehjerne så snuhed blev opnået. Øjnene skulle være store, næsen stor og ørerne ligeså, så syn, lugtesans og hørelse var helt i top. Al den kraft skulle tupilakken bruge til at tilintetgøre angakkoqens fjende.

Efter at have givet tupilakken liv, blev den sat ud i naturen, hvor den enten kunne svømme, flyve, eller gå med alle de iboende egenskaber for at finde fjenden og slå ihjel. Kun en stærkere angakkoq kunne stoppe den, vende den og sende den tilbage mod sin skaber for at dræbe ham.

Det var grønlandsforskeren kaptajn Gustav Holm, som nåede til Ammassalik i Østgrønland i 1884 som den første hvide mand. Han spurgte ammassalikkerne om, hvordan en tupilak så ud. I stedet for at tegne en, var det lettere for dem at skære en i træ. Den senere kendte tegner Karrales far angakkoqen Mitsuarnianga skar den første. Den findes i dag på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk. Siden er der fremstillet tupilakker i træ, fedtsten, ben og tand. Disse findes stort set over hele Grønland.

T.v. er lavet af rensdyr gevir. T.h. er lavet af kaskellot tand.
Bemærk farveforskellen.

13. juni 2010

Sisimiut i Juni - 4. del


Turen retur til Danmark blev (igen) præget af vejr problemer.
Tåge.
Tåge og høj solskin og desværre ingen vind.


Flyveren måtte opgive af lande.


2 timer senere ingen tåge, men så kom der tekniske problemer.
En "Localizer" virkede ikke og skulle ordnes først.
En Localizer er en del i et Instrument Landing System (ILS).
Den giver landingsbanen centerlinie vejledning til flyet



Efter en overnatning i Kangerlussuaq gik turen videre til Danmark


Endelig skulle vi i luften

Der var kommet nye menuer samt vine.


Heldigvis gav Island ingen problemer.

9. juni 2010

Gamle Danmark 1945 til 1975 - 3. del

Historien om skibet Flying Enterprise


Flying Enterprise med slag-side

Den almindelige historie om Kaptajn Carlsen gik jo verden rundt
da han nægtede at forlade skibet i 1951/52.

Tidligere var alle skibe nittede sammen, men under 2. verdenskrig
 begyndt man at svejse skibene istedet. Dog var teknikken ikke færdig
 udviklet og det gjorde at skibet den 28/12 1951 fik revner i skroget.
Næste morgen krænge skibet med en slagside på 45 grader.
Nødsignaler blev afsendt og besætning blev evakueret.
Den danskfødte Kaptajn Kurt Carlsen blev om bord og nægtede at
forlade skibet. Han ville blive på skibet til det enten var sunket eller
 bugseret i havn. 4. Januar kom Kenneth Dancy fra en slæbebåd ombord
og bugsering mod England begyndte. Det gik i starten godt men 10. Januar
1952 måtte de forlade skibet, da  krængningen var 80 grader.
 Skibet var nu 40 sømil fra Falmouth i England.

Som Poul Hammerich rigtigt fortæller var der en masse teorier om
hvad lasten indeholdte. Det er nu kommet frem at skibet var lastet
 med Zirconium, som tyskerne udvandt under 2. verdenskrig. Metallet er
meget modstandsdygtigt og skulle indgå i brændselsceller i
atomreaktoren i ubåden USS Nautilus.

Jeg er selv dykker og jeg faldt over en artikel fra 2002 om en privat
 ekspedition, som dykkede på vraget. Dykkerne kunne fortælle om et
hul i siden af skroget samt at det meste af lasten var fjernet ?
Skibet ligger på ca 110 meter vand og den dybde er ikke noget
 problem i vore dage.

Så var Carlsen én helt eller ?




Gamle Danmark 1945 til 1975 - 2. del

Poul Hammerich fortæller om Poul Reumert's arbejde.
 Der vises Reumert som fortæller
Johan Herman Wessel - "Herremanden"


En Herremand sov engang hen;
 Og saa skal alle Herremænd,
Hvor gierne de end leve ville.
Og det er ilde,
At døe, naar man endnu ei vilde.

Den Herremand, jeg synger om,
Did, Stakkel! efter Døden kom,
Hvor ingen frøs, skiønt alle vilde.
Og det er ilde,
At ikke fryse, naar man vilde.

Han traf sin Kudsk, og studsede:
,,Hvad! Jochum og i Helvede ?
Jeg næsten det forsværge vilde."
Og det er ilde,
At see, hvad man forsværge vilde.

,,Hvorfor jeg kommen er herned,
Du udentvivl alt forud veed,
Saa jeg omsonst det dølge vilde."
Og det er ilde,
Bekiendte Ting at dølge ville.

,,Min Søn forfaldt til Hoer og Spil,
Og satte flere Penge til,
End min Formue taale vilde."
Og det er ilde,
At den ei mere taale vilde.

,,Af Godhed for det Skumpelskud
Jeg sued' mine Bønder ud,
Og deres Suk ei høre vilde."
Og det er ilde,
Ei Bønders Suk at høre ville.

,,Men du, som var saa from og god,
Og giorde intet Kræe imod,
Hvi du er her, jeg vide vilde."
Og det er ilde,
Saa nøie alt at vide ville.

,,Det gaaer," var Svaret, ,,mig saa slet,
Fordi jeg hisset giorde det,
Som I ei kunde, skiønt I vilde."
Og det er ilde,
At ikke kunne, naar man vilde.

,,Den Søn, som volder, I er her,
Har jeg paa Halsen skaffet jer.
Jeg Fruen intet negte vilde."
Og det er ilde,
Slet ingen Ting at negte ville.

Sligt lærer hvert utugtigt Skarn,
At ikke skaffe Næsten Barn,
Skiønt Næstens Kone gierne vilde.
Og det er ilde,
At Næstens Kone gierne vilde.


Jeg har fundet en samling af stort set alle ældre danske digters værker:


Et besøg værd.

Gamle Danmark 1945 til 1975 - 1. del



Poul Hammerich's Danmarkskrønike

En krønike om generationen efter krigen.

"Gamle Danmark" som blev vist på DR TV da jeg var barn,
fåes på én 10 stk DVD boks. Jeg vil i nogle indlæg fortælle lidt
om dem, da de er gode.
Poul døde i 1992, og mange af de emner han belyste, har fået en
ekstra "info", grundet at teknik m.m. er blevet bedre nu tildags.

Ola Dubh - En meget speciel øl

øl lagret på whiskyfade

Ovenstående de 4 øl, som jeg blev bedt om at tage med
 til én af mine venner i Grønland.

Harviestoun Brewery, Clackmananshire, Skotland, har lanceret
4 varianter af Ole Dubh (sort olie på dansk)
Special Reserve, alle på 8%: Ole Dubh 12, 16, 18 & 30.
Tallet angiver hvor længe fadet blev brugt til Highland
Park Whisky før det blev fyldt med øl i 6 - 9 måneder.
Jeg prøvesmagte selv 30'en og det var en speciel
oplevelse/smag. En blanding af Stout Øl, Baileys,
Whisky samt eg.
Nyd den i et stort glas og brug en aften på én flaske. 

7. juni 2010

Sisimiut i Juni - 3. del

På en rundtur i byen i nærheden af "brædtet" lå disse 2 og stank

Hvalkæberne er fra en Grønlandshval

Disse kæber er omkring 6 meter lange


Helle mente at jeg skulle tage dette billede med.
Hun mener at mit blik fortæller alt!


Aftensmaden søndag: "Kogt Torsk med næsten det hele"


Efter at vi havde været ud at pilke torsk igår, måtte vi simpelthen have en gang kogt torsk.

Her er hvad som blev benyttet:

En frisk torsk på 1.5 kilo i renset stand
vand

1 tsk. salt

dild

10 peberkorn


Sennepssovsen:

25 g. smør

2 spsk. hvedemel

4 dl. mælk

1 dl. kogevand fra torsken

3 spsk. fiskesennep

salt



Tilbehør:

hakkede kogte æg

rødbeder
reven peberrod

Fiske Sennep

Kogte kartofler



Torsken renses for indmad og den sort hinde indvendig fjernes også. Rigeligt vand tilsat sorte peberkorn, salt, dild bringes i kog. Del torsken i portionsstykker og kog den i 15 til 18 minutter uden at buldrekoge og skummes jævnligt.


Anret torsken på et fad (brug forsigtigt en hul ske)

Sennepssovsen:

Smelt smørret i gryden og tilsæt inden den bruner melet. Tilsæt - lidt ad gangen - fonten fra torsken samt  mælken. Smag til med salt (pas på der er jo allerede salt i fonten). Til sidst tilsættes sennep. Tilsæt lidt ad gangen og smag til.

Torsken serveres med kogte kartofler og sennepssovs, samt hakkede kogte æg, rødbeder,  reven peberrod ved siden af i små skåle.

6. juni 2010

Sisimiut i Juni - 2. del



Efter dagens arbejde lørdag fik Helle og jeg mulighed for at komme
med på en sejltur. Turen gik nordpå til strømstedet ved 1. fjord.
Turen skulle byde på afslapning samt lidt fiskeri.


Christine og Jesper fortæller om havne-manøvre


Tilsæt selv den friske kolde luft.


Solen begynder at titte frem.


Sisimiut by får alt sin strøm fra vandkraft værket ved 2. fjorden.
Her ses forsynings kablet.


Jeg gør mig klar til at pilke efter torsk.


Og der var fisk.


Det tager lidt tid at hive linen op, når der er 3 på samtidigt.


Frokost i det grønne... Øh Blå.


Jesper og jeg fik over 40 kilo på under 2 timer.


Vel retur i Sisimiut skulle hundene fordres.
Jesper og Christine har pt 17 hunde.
Alle fik mindst en fisk.


Foråret er kommet til Grønland


Jesper har monteret ekstra bremser på slæden. Smart!




Sisimiut i Juni - 1. del


Grundet at vi tidligere på året havde konfirmation, var dette besøg i Grønland blevet skubbet.

København


Island


Island


Østkysten af Grønland


Kanten af Indlands isen ved Kangerlussuaq


Et af de nye Dash-8 fly. Flyvere hurtigere og kan have mere med pr tur


Tågen var lettet lidt, så vi kunne komme til Sisimiut idag.
Nederst ses Skole2 samt friluftsbadet.


Hvalkæberne ved museumet

2. jule dag

Vanen tro var vi ved Ruth og Uwe 2. juledag