31. december 2012

Nytårsmenu fra Oluf Bagers

Menuen var som følgende:

Krabbe Mousse
m/lögrom, avocado, rejer samt urter

Cremet jordskoksuppe
m/bagt torsk, bacon samt chips

Krondyrfilet
m/pommes Anna, selleripuré, svampe samt trøffelsauce

Chokolade
m/kage, muscovado mousse, vanilje is samt passionsfrugt

450,00 kr kuvert med fyldig guide til hvordan det skulle tilberedes.

Det hele var opdelt og aftenenskok var Lea








Godt nytår allesammen.
Vi ses i 2013

24. december 2012

Juleaften i det lille hjem



Året træ med gaverne

 Tina havde tilberedt en dejlig andesteg
 Nix. Ingen ting til dig...
 Lukas vandt mandelgaven 
 De tre søde små....
Jule evangeliet læses før der er gaver.

23. december 2012

Lille Juleaften - Træet pyntes

Endnu en tradition: Juletræet pyntes lille Juleaften.





 Bailey havde fået brok for et stykke tid siden og endelig har hun fået forbindingen væk. Alt var gået godt.


Så er vi klar til at holde jul

19. december 2012

Juleafslutning i Musikskolen

Silas går til Keyboard og vi var til koncert.
Først lige kaffe og kage.


Silas ses bagerst til venstre for ham i den røde T-Shirt

Bailey ville lege





Historien om et iulemærke. Et lille mærke med en meget stor betydning.


Historien om et iulemærke. Et lille mærke med en meget stor betydning.

»Der var engang et Frimærke, som så ganske anderledes ud end de andre, der gik i handel og vandel.Det var større. Det havde en anden facon og en anden farve. Og så havde det et underligt ansigt! “Vorherre må vide, hvad det er for en fyr« sagde Ti-øres mærket og rynkede på sin officielle næse. “Der er bestemt noget muggent ved ham” sagde Femøres-mærket, der troede det var nødt til at være dobbelt så stor på den, fordi det kun var halvt så dyrt. »Det koster bare to øre« sagde Treøres-mærket hånligt.

»Nå, nå, det er ikke pengene, det kommer an på, sagde Enøres-mærket. »Man gør sin nytte og fylder efter, hvor der mangler noget«.

»Ak ja,” sagde Toøres-mærket, der var træt af alle de tryksager, det måtte slæbe på.
Tyveøres-mærket havde råd til at være høflig. Det var jo også skabt til langfart og så derfor mere europæisk på tingene. “Lad os spørge manden«, sagde det. “Naturligvis under den forudsætning, at ingen af de højere mærker først ønsker at udtale sig«. Halvtredsøres-mærket og Krone-mærket så ud som om de aldeles ingenting havde hørt! »Måske den herre så vil sige til kollegerne, hvem han er?« sagde Tyveøres-mærket. “Jeg er Julemærket”sagde den nye, så sagte og beskedent at de knap kunne høre det. »Er De måske engageret til at besørge juletrafikken?« “Ak Gud, nej«, sagde julemærket. » Jeg er såmænd ikke engang i stand til at bære det mindste brevkort tværs over gaden» “De er altså ikke nogen kollega?”

“Jo ... nej ... jo ... «. julemærket stammede sådan i det og var så forlegen, at det var en ynk at se.
“Jeg må gøre Dem opmærksom på, at her i etaten, har vi hver sit bestemte arbejde«, sagd Tyveøres-
mærket. »Vi bærer hver sin postsag forstår De eller frigør den, om De holder mere af det udtryk. Vi kan ikke have driverter iblandt os«. “Jeg er heller ingen drivert«, sagde julemærket. “Jeg bærer også noget, jeg frigør også noget!” “Han er skør, sagde Femøres-mærket. “Hvad bærer De da?”, spurget Treøres-mærket. “De må ikke blive vred på mig”, sagde julemærket. “ Det lyder jo dumt og indbildsk, fordi jeg er så ubetydelig og ganske uofficiel. Men det er sandt alligevel - jeg bærer sten, - sten til et stort hus, som skal bygges engang. Og i huset skal der bo syge drenge, som skal helbredes”. Længere kom julemærket ikke, såadan en latter brød de rigtige frimærker ud i. Da de tilsidst ikke kunne le mere mere sagde Tyveøres-mærket: “ Nej, den historei går ikke min gode. Sten sender man pr. fragt og syge drenge pr. personbillet. De kan aldrig komme ind under postetaten. Derfor må jeg høfligst bede Dem forsvinde. De spilder tid og tager plads op. De har ikke noget at gøre her.” “Det er hørt,” sagde Halvtredsøres-mærket. Og så var det hørt.

Men julemærket blev hvor det var og bad ynkeligt for sig. Det råbte til alle, der kom hen til lugen: “Åh, køb mig, sæt mig på brevet, klæb mig på for Guds skyld, bare i hjørnet et sted, så jeg kommer med.... jeg koster jo kun to øre, jeg er det lille julemærke.”Det er absolut ikke postalt”, sagde Tyveøres-mærket. Men det var jo jul og folk var godmodige. “Det er da synd for det pæne lille mærke”, sagde de. Så de købte det og satte de på brevene. Der var dem, der satte to på og dem der satte ti, men ingen satte ingen. Da julen var forbi, var alle julemærkerne borte. Så kom næste jul, og næste igen og nok en jul, og julemærket var bestandig på pletten. Til sidst spurget folk, hvor det blev af, når det kom en dag senere, end de havde ventet.

Og en dag lå der et stort smukt hus med sol på ruderne. “ Det hus er der gået mange sten til” sagde Tyveøres-mærket. “Jeg har båret dem”, sagde julemærket. “Og sikke mange sunde, glade børn, der kommer ud af porten”, sagde Halvtredsøres-mærket. “Jeg har frigjort dem,” sagde jkulemærket. “Så er du vel også så god, som nogen af os andre,” sagde Krone-mærket. Og så blev der ikke talt mere om den ting. For når Kronemærket havde talt, var der ikke mere at sige. Se det var en rigtig julehistorie!

I år er det 100 år siden det første rigtige julemærkehjem stod klar . Dengang til at modtage syge og underernærede børn. Idag er det overvægtige børn og børn med “ondt i livet”, som bliver hjulpet til en bedre fremtid på landets julemærkehjem

18. december 2012

Snehvide og de 7 små dværge - Silas som dværg

Silas klasse havde eventyr som emne i faget dansk og det endte med at de ville lave Snehvide og de 7 små dværge som skuespil. De havde selv lavet stykke i en lidt moderne udgave. 
 Jægeren og den onde dronning


 De gode prins kommer med sine livvagter

 Der var lige en forældre som skulle tjekkes for våben

Alt endt godt og vi fik et godt grin.
Stor ros til elever samt lærer...

14. december 2012

Kok & Vin i Odense

Tina og jeg ville et smut i bio og var forbi "Kok og Vin" i Odense først.






De urørlige - Nok årets bedste film

"Fransk blockbuster er årets julefilm" stod der i børsen 23/11.

De gav den 4 ud af 6 stjerner. 

Efter min skala var det mere 6 hvaler ud af 6 mulige.

Resume:
I det franske komedie-drama 'De urørlige' kunne kontrasten næsten ikke være større.

Phillipe (François Cluzet) er mangemillionær, bor i Paris' fineste kvarter og er lam fra halsen og ned efter en paragliding-ulykke. Driss (Omar Sy) er arbejdsløs, småkriminel og bor i en forstadsghetto.

Da Phillipe vil ansætte en ny hjælper, søger Driss modvilligt jobbet og forventer at få det kategoriske "nej", som han er vant til. Men Philippe, der savner forandring i hverdagen, overrumples af Driss' sarkasme og befriende mangel på medlidenhed.

De to oparbejder et usædvanligt venskab, som kommer til at udfordre deres respektive verdensbilleder.Den franske feel good-komedie 'De urørlige' er baseret på en virkelig historie. Filmen har gået sin sejrsgang verden over og har passeret 'Den fabelagtige Amélie fra Montmartre' fra 2001 som den mest sete franske film nogensinde.

François Cluzet er et kendt ansigt i fransk film med roller i bl.a. 'Fortæl det ikke til nogen' (2006) og 'Små hvide løgne' (2010).

Komikeren og skuespilleren Omar Sy, der spiller Driss, arbejder for tredje gang sammen med instruktørerne Olivier Nakache og Eric Toledano, men kunne også ses i Jeunets 'Micmacs' fra 2009.


13. december 2012

Adventssang i Otterup kirke

13. december klokken 18:00 var Lukas og jeg i Otterup Kirke. Først var der Luciaoptog.

Jeg læste Esajas 35, 1 til 10 og Lukas læste Romerbrevet 15,4 til 15,8.
Lukas hænder var rolige igen efter cirka en time. Han havde ikke vente at der var omkring 200 som lyttede til ham.


Lukas foretog en læseprøve dagen før.

12. december 2012

Hobbitten - 11/12 23:59 - i Odense


Det kom egentlig ikke som den store overraskelse, at Peter Jackson efter den enorme både kunstnerisk og kommercielle succes med ’Ringenes Herre’-trilogien (2001-2003) følte trang til at kaste sig over J.R.R.Tolkiens roman ’Hobbitten’ fra 1937, som jo var introduktionen til hele universet.
Oprindelig var der planlagt to film, produceret af Jackson og instrueret af Guillermo del Toro, men undervejs i processen overtog Jackson selv instruktørstolen og udvidede konceptet til hele tre film. Hvoraf den første varer hele to timer og 49 minutter!
Hvordan strækker man så en roman på lidt over tre hundrede sider til op mod ni timers film? Ja, det gør men ved at lade hele fire forskellige manuskriptforfattere meditere over stort set hver eneste sætning – og ind i mellem lave lange scener ud af noget, der blot nævnes i forbifarten.

’Hobbitten’ er ganske enkelt også en meget langtrukken film i lange passager. Bevares, effekterne er flotte, og det samme er de computergenererede trolde, varge og orker m.m., som der kæmpes mod i noget, der føles som timevis. Til gengæld er jeg ikke umiddelbart så begejstret for den såkaldte HFR-teknik, der kort fortalt går ud på, at man bruger 48 billeder per sekund stedet for de 24, der har været normen hidtil.
Det skaber et knivskarpt billede – også når man panorerer, hvilket de så gør i et væk her – men tager også noget af varmen og magien væk fra billederne. Men det kan selvfølgelig være et optisk tilvænningsspørgsmål, da dette er den første spillefilm nogensinde, der benytter sig af teknikken.
Men uanset hvor mange teknologiske landvindinger og teknologiske krummelurer man benytter sig af, så hjælper det jo ikke meget, når historien snegler sig af sted. Og samtidig føles sært udvendig, da hverken Martin Freeman eller Richard Armitage besidder den store udstråling som henholdsvis hobbitten Bilbo Sækker eller dværgen Thorin Egeskjold, der sammen med den gamle kending Gandalf (Ian McKellen) står i spidsen for den skare, der skal forsøge at tilbageerobre kongeriget Erebor fra dragen Smaug.
De fleste andre ville nok have været fint tilfredse med en enkelt film. Det her føles nærmest som at se en næsten tre timer lang prolog.
Man kan selvfølgelig håbe på, at der kommer lidt mere kød på undervejs, men da vi kender bogen, er der ikke meget, der tyder på det.

De var en masse "sjov" inden filmen begyndte













2. jule dag

Vanen tro var vi ved Ruth og Uwe 2. juledag