6. maj 2013

Jumbobog nr 400

Jumbobog nr 400 er udkommet

Bogen man læser igen og igen!


Den første Jumbobog så dagens lys 1. juni 1968 og er i dag Danmarks mest læste bog. Der sælges årligt omkring 1 million Jumbobøger, som bliver læst igen og igen.
Idéen startede i Italien, hvor Egmonts gamle samarbejdspartner, Mondadori, producerede og udgav pocket-serien 'I Classici Di Walt Disney', der startede i december 1957. 11 år senere udkom så 'Onkel Joakims Trillioner' herhjemme - Danmarks første Jumbobog.

De første mange år bestod Jumbobøgerne af det italienske materiale, dog iblandet nogle amerikanske serier af Carl Barks, og blev trykt på Mondadoris trykkeri. Trykkeriet brugte en gammeldags trykpresse, som kun kunne trykke i farver på den ene side af papiret, så derfor blev Jumbobøgerne udgivet med skiftevis to sider i farver og to sider i sort/hvid. Det blev først ændret med Jumbobog nr. 91 i 1988.
I dag består Jumbobøgerne af både de italienske historier og Egmonts egne producerede historier - lavet i den 'vilde' italienske stil. Bl.a. er de tre danske forfattere, Lars Jensen, Andreas Pihl og Gorm Transgaard samt den danske tegner Flemming Andersen store bidragsydere til Jumbobøgerne.
Den 5. september 2005 udgav Egmont Jumbobog nr. 300 - Det er nøjagtigt 37 år, 3 måneder og 5 dage efter, den første Jumbobog så dagens lys.

Vidste du, at...
• 300 Jumbobøger fylder godt 4,2 m hyldeplads.
• Egmont hvert år arrangerer en Jumbobogsstablekonkurrence på Bogmessen i Forum, og at rekorden er 57 bøger ovenpå hinanden – stablet på 1 minut.
• En del figurer optræder kun i Jumbobøgerne, eksempelvis Vildmule, Mary Moseand og Hilda (Sortepers kone).
• Stålanden blev introduceret i Jumbobog nr. 28.
• I Jumbobog nr. 299 var den første danskproducerede Stålanden-historie.
• Anders And altid har bar mås, medmindre han er ude at bade – så har han badebukser på.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 Sikke en sommer.  Jeg er igang med rydde op i en masse billeder, så der kommer snart mere på min BLOG: