6. januar 2014

50 shades bøgerne...

Første bind i erotisk bestsellertrilogi om forholdet mellem den 21-årige litteraturstuderende Anastasia Steele og den gådefulde forretningsmand Christian Grey. 
Anastasia Steele møder den unge, karismatiske forretningsmand Christian Grey, da hun skal interviewe ham til sin universitetsavis. Hun tiltrækkes kraftigt af hans smukke udseende og hans dunkle sind. Sammen - men på Christians betingelser - kaster de sig ud i et vovet passioneret forhold, som ikke kun afslører Christian Greys dæmoniske seksuelle præferencer, men også mørke, umættelige sider af Anas eget begær, som hun aldrig havde troet fandtes. 

Andet bind i den erotiske bestsellertrilogi om det dominansprægede forhold mellem den gådefulde og karismatiske forretningsmand Christian Grey og den 21-årige litteraturstuderende Anastasia Steele. 

Skræmt af Christian Greys mørke sind har Anastasia forladt ham og påbegyndt en karriere i forlagsbranchen. Men Christian Grey har ikke tænkt sig at lade Anastasia gå. Det samme gælder Anastasias tanker; de hverken kan eller vil slippe begæret efter ham. Så da Christian foreslår at fortsætte deres forhold på nye betingelser, kan Anastasia ikke modstå fristelsen.

Men genforeningen sender Anastasia direkte ind i passionens mørke, hvor hun må navigere imellem sin dominators skyggesider, såvel som sine egne. Og det bliver ikke nemmere, da skygger fra Christians fortid begynder at melde sig.


Tredje bind i den erotiske bestsellertrilogi om det dominansprægede forhold mellem den unge, karismatiske forretningsmand Christian Grey og den 21-årige litteraturstuderende Anastasia Steele. 

Det første møde mellem den unge studerende Anastasia Steele og den succesfulde Christian Grey viste sig at være skelsættende for dem begge. Men Ana, som på en gang er draget og frastødt af Christians seksuelle præferencer, kræver nu, at de forpligter sig til hinanden. Ude af stand til at undvære hende går Christian ind på hendes betingelser.

Ana og Christian har nu alt: kærlighed, passion, intimitet og uanede fremtidsmuligheder. Og lige idet deres styrke ser ud til at kunne overvinde enhver forhindring, bliver Anas største frygt til virkelighed.






Jeg har læst alle 3 bøger og kan godt forstå, at især kvinder falder for denne genre.
Historien er fortalt meget billedligt (dog uden billeder).
Men generelt synes jeg, at der er en mindre fejl i bøgerne.
En kvinden i starten af tyverne er ikke så bevist omkring sin seksualitet (bilder jeg mig selv ind)

TDCPLAY har en CD med en del af den musik som er omtalt i bøgerne.
Smid musikken på imens du læser bøgerne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 Sikke en sommer.  Jeg er igang med rydde op i en masse billeder, så der kommer snart mere på min BLOG: