Kunsten at blive voksen uden at dø af det

Faldt over denne tekst for et stykke tid siden:

Kunsten at blive voksen uden at dø af det

Ambjørn: Hvis jeg er sulten og drysser salt på ryggen af en elefant, så bliver jeg skuffet når jeg sætter tænderne i den. Det kræver meget større arbejde at lave en elefant om til et velsmagende måltid. At blive voksen handler om at forvandle elefanten til et festmåltid. Vi skal modnes. Vi skal gøres møre.

Du ved man kan tage en kæp og slå løs på sit kød, så det bliver mørt. Men vi formår kun at slå lyset ud af elefantens øjne, den bliver svag og føjelig, den bliver skræmt. Det er ikke en god metode at opdrage børn på, men der er alligevel mange der anvender den. Også raffineret uden fysisk vold, og med en kæp gjort ud af fornuft. Så børnene bliver medgørlige som voksne, men deres kød er sejt. Smager ikke godt.

Ved du hvor meget en elefant vejer? Og den skal have 45 minutter per kilo, det kommer til at tage lang tid! For slet ikke at tale om komfuret. Hvor får man fat i en ovn på den størrelse? Så jeg købte altså en flammekaster og bandt min elefant til et palmetræ. Benzinen havde jeg hugget fra en FN landrover. Men lige da jeg klapper på mine lommer for at finde æsken med tændstikker, kommer der en lille inder forbi. Han var nøgen bortset fra lændeklædet. Hans hud var mørk, og selvom han var gammel, ser han rask ud.
"Ahh, du er ved at lave aftensmad?"
Jeg nikkede. Han stiller sig ved siden af mig og kigger på min elefant. Jeg fornemmede han ville sige noget.
"Du behøve øreværn, ellers du bliver meget syg i hjertet".
Jeg drejede hovedet og betragtede inderen. Hans øjne er bedrøvede, jeg kunne mærke at han ønskede at passe på mig. Der dryppede benzin ud af flammekasteren og ned på mine sandaler. Jeg lagde den fra mig på græsset.
"Øreværn?"
Inderen nikker, kigger over på elefanten med rynker i panden. "Den kommer til at skrige. Elefanter skriger meget højt, og så bliver du syg her". Inderen lægger sine hænder på sin bare brystkasse.
Så fortalte han mig hvordan elefanter smager, når de tilberedes med flammekaster. Yderst er de sorte og forkullede, og indeni er kødet stadigvæk råt og sejt.

Når vi opdrager mennesket hurtigt og hårdt, så kan det virke voksent i det ydre, men lige under huden er det stadigvæk råt og uspiselig. Den største tragedie der kan ramme et menneske, det er at blive voksen for hurtigt. I vores kultur kan vi godt lide fastfood. Sådan som mennesket behandler sin mad, sådan behandler vi også hinanden. Vi modner vores unge mennesker med kulturelle flammekastere, som i en fart skal gøre dem voksne, normale, fornuftige, flittige, succesrige. De bliver brankede i det ydre, og forbliver umodne i det indre. Det er en tragedie.

Mennesket har samme størrelse som en elefant, når vi også ser menneskets aura, dets bevidsthed, dets hjertelighed, dets kærlighed. At modne et menneske til et lykkeligt liv som voksen, svarer til at stege en elefant.
"Hvad skal jeg gøre? Flammekasteren var det bedste jeg kunne finde på, fordi der er ingen komfurer så store at de kan rumme en elefant".
Inderen kigger mig ind i øjnene. Så smiler han.
"Du vil gøre din elefants kød mørt?"
"Ja".
"Der er kun en metode, som virker".
"Vis mig den".
Inderen nikker. Så går han over og piller jernkæden af min elefant. Hvisker den et eller andet i øret, og giver den et kærligt klap på halsen. Så går den.

"Solen vil gøre den mør, Ambjørn. Jeg sagde til den, at den skulle komme tilbage når den er klar til at blive spist. Det tager nok 70 år, det plejer det at gøre. Men når den så kommer tilbage, så er den så mør at kødet falder fra knoglerne helt af sig selv".
Inderen griner.

Sådan er kunsten at blive voksen ud at dø af det. Slip din elefant fri og lad livet modne dig. Slip dine børns elefanter fri. Slip naboens elefant fri. Kun frihed kan forvandle et barn til et modent voksent menneske.

Sun in Heart
Ambjørn C