16. januar 2015

13. januar 2015

Silas til træning


Selv om det er vinter, så træner Silas udendørs. Det er på kunststofbanen i Otterup.

9. januar 2015

Det årlige Torske Gilde med Rotary

 Så er det tid til vores årlige Torske Gilde.
Først en forret med Tun.
 Kogt Torsk med del hele.
 Jeg skærer for af Allans dejlige "kage"

Rubinsteinerkage m/Kaffe m.m.

8. januar 2015

Mini møde

Vi er altid på jagt efter gode emner til Otterup Rotary Klub, så Allan og jeg havde et formøde med et  emne. Vi fik lidt Tapas imens vi snakkede....

7. januar 2015

Tid til det hele

Jeg ville egentligt gerne skrive noget mere her på min BLOG, men tiden løber fra mig.
Jeg har nu afsat lidt tid, så her kommer der lidt opdateringer.
Tanken var at jeg skal være hurtigere til at få smidt det på med dem samme :-)

5. januar 2015

To grønlandske ord.

Der er nogle ord som jeg synes bliver anvendt forkert i forbindelse med Grønland:
INUIT er flertal af INUK, altså mennesker og et menneske, så når især journalister skriver INUITTER, så er det forkert efter min smag...

Silas sammen med en dygtig kusk i 2009.
Mange vil måske sige: Usorn' (Det betyder: at jeg er lidt misundelig)
 
 

Smag denne portvin

Ferreira Dona Antonia Reserve Port, Douro Valley, Portugal

Skulle du "falde" over denne portvin, så synes jeg det er et godt køb



4. januar 2015

Lidt at tænke på en aftenstund


      En psykolog gik rundt på scenen mens han fortalte publikum i salen om stresshåndtering. Da han løftede et glas med vand, forventede alle det sædvanlige: ”halvt tomt eller halvt fyldt” spørgsmål. I stedet, og med et smil på læben, spurgte psykologen: “Hvor tungt er dette glas med vand?”

Svarene lød på mellem 200 og 500 gr.

Han svarede, ”Den absolutte vægt er ligegyldig. Det kommer an på hvor længe jeg holder det. Hvis jeg holder det i et minut, er det ikke noget problem. Hvis jeg holder det i en time, vil jeg få ondt i armen. Hvis jeg holder det en hel dag, vil min arm blive følelsesløs og lammet. Lige meget hvor længe jeg holder glasset, vil vægten ikke ændres, men desto længere jeg holder det, desto tungere vil det føles”. 
Han fortsatte ”Vores stress og bekymringer er ligesom glasset. Tænk på tingene i kort tid, og de vil intet betyde. Tænk på dem lidt længere tid og de vil begynde at gøre ondt. Og hvis du tænker på dem hele dagen, vil du føle dig lammet – og ude af stand til at ændre noget som helst.”

Det er vigtigt at give slip på din stress. Så tidligt som muligt på aftenen som du kan, giv slip på alle dine problemer. Brug ikke hele aftenen og videre ind i natten på dem. 

Husk at stille glasset fra dig!


Billedet har jeg taget i Ilulissat august 2010

3. januar 2015

Hornbeer - Caribbean Rumstout

CARIBBEAN RUMSTOUT

               
En meget kraftig stout med brændte toner fra ristet bygmalt, røgmalt, kaffe, en smule krydderier og som prikken over i’et: en sjat rom og herefter lagret på egetræ. Denne øl må gerne gemmes flere år i et mørkt skab eller en kælder. Men den kan altså også drikkes nu. Køb en ekstra flaske og gem den til en særlig lejlighed om nogle år. Den vil udvikle sig som god vin – bare blive bedre og bedre i mange år.
Drik den i vinglas til søde desserter, chokolade eller uden noget.
Caribbean Rumstout er brygget på 5 forskellige bygmalte, havre, sukker, humle, rom, kaffe, krydderier, gær og vand
Alkohol: 11%




2. januar 2015

Se filmen: 'Hobbitten: Femhæreslaget'

Resumé

I 'Hobbitten: Femhæreslaget' er Bilbo og de 13 dværge lykkedes med den opgave, der sendte dem på eventyr tværs gennem Middle-earths farlige landskab.
Nu har de generobreret riget Erebor under The Lonely Mountain, og de uvurderlige skatte, som det gemmer, tilhører igen Thorin Oakenshields ædle slægt. Men under togtet har rejsekammeraterne vækket den frygtelige drage Smaug, som nu har direkte kurs mod den svækkede havneby, Lake-town.
Erebor er dog langt fra et sikkert sted på trods af den fordrevne drage, for en hidtil ukendt, men talstærk hær af orker marcherer mod det generobrede kongerige. Og med både mennesker, elvere og ikke mindst Mordors værste afskum på vej står Middle-earth over for en altafgørende krig.
Kulminationen på Peter Jacksons ambitiøse Hobbitten-projekt skal binde den forholdsvis lette stemning fra de to forgående film, En uventet rejse og Dragen Smaugs ødemark, sammen med hans mere dystre Ringenes Herre-trilogi. Det sker bl.a. gennem titlens femhæreslag, der sætter dværge, mennesker, orker, elvere og kæmpeørne op imod hinanden i kampen om Erebors skatte.
Trilogien er den dyreste filmproduktion nogensinde, og der er brugt over 745 mio. dollars på at bringe Tolkiens 304 sider lange romanforlæg til det hvide lærred.


Silas, Lukas og jeg var i Odense for at se denne sidste del af trilogien.
Den er god. Jeg glæder mig til at der kommer en boks med de 3 film i en special udgave!

1. januar 2015

Martin K. har lavet et digt

Dagens digt:
Jeg elsker at tale med mig selv.

Jeg har sådan en beroligende stemme,
jeg taler aldrig hurtigere end jeg kan følge med til,...
og jeg bruger aldrig vanskelige ord som er svære at forstå.

Jeg elsker at tale med mig selv.

Især fordi der meget sjældent opstår pinlig tavshed.
Der er masser af lange pauser,
og det gør slet ikke noget,
for der er jo ingen grund til at vrøvle løs konstant,
men det bliver aldrig akavet.
Jeg er god til at lytte,
nikker på de rigtige steder
og smiler venligt.
Det er altid rart at tale med en som smiler venligt.

Jeg elsker at tale med mig selv.

Jeg bliver ikke afbrudt,
jeg misforstår ikke,
jeg stiller ikke dumme spørgsmål eller betvivler mine motiver.
Tvært imod ved jeg,
at jeg forstår hvad jeg siger,
og at jeg ofte faktisk allerede selv har tænkt det samme
og derfor hverken har brug for overflødige forklaringer
eller klodsede uddybninger.

Jeg elsker at tale med mig selv,

fordi jeg allerede kender sandheden
og derfor ikke behøver hverken at protestere eller blive fornærmet
over mine løgne og mine bortforklaringer.
Jeg ved jo, hvad der skete i virkeligheden
og kan være overbærende,
og det er ærligt talt rart
at kunne få lov at lyve uden at det har konsekvenser,
bare en gang imellem.

Jeg elsker at tale med mig selv, 

også fordi mine hyppige komplimenter bliver modtaget med taknemmelighed,
ja, nærmest respekt,
også selvom de af og til er lidt overdrevne,
skønt velmente, naturligvis.
Det er rart at kunne give komplimenter,
uden at modtageren bliver mistænksom og tænker
hvad er han ude på.
Jeg ved jo godt,
hvad jeg er ude på,
og har forlængst lært at afvise mig selv
uden at føle mig krænket.

Jeg elsker at tale med mig selv,

men gør det kun når jeg er alene.
Jeg har altid været bedst til konversationer i mindre selskaber,
og selskabet kan dårligt blive mindre end når der kun er mig.
Og så laver jeg en virkelig god kaffe,
og bliver ikke generet af tobaksrøg.


Jeg elsker at tale med mig selv


Endnu engang tak til Martin for et flot digt.

 Sikke en sommer.  Jeg er igang med rydde op i en masse billeder, så der kommer snart mere på min BLOG: