7. februar 2014

Læs bogen "Natten er lige begyndt" af Morten Hesseldahl

Endnu en politisk thriller om flosset forretningsmoral, skrupelløs storkapital, narkokarteller og fanatisk idealisme.

Vi følger fire hovedpersoner, der umiddelbart ikke har meget til fælles: musikeren Tony; storentreprenøren Gustav Behrendt; hans ingeniør i marken, Niels; samt storinvestoren Steen Bolvig.

Niels kidnappes i Colombia af frihedskæmper/terror-organisationen FARC. Hurtigt fremgår det, at den blåøjede, idealistiske Niels selv er involveret i kidnapningsplanerne som medlem af den venstreorienterede danske undergrundsgruppe WORLD (kunne godt være Blekingegadebanden synes jeg), som samarbejder med FARC om udbetalingen af en klækkelig løsesum. Tony færdes i yderkanten af gruppen som kæreste til gruppemedlemmet Charlotte. Niels' chef Behrendt sættes nu i et voldsomt dilemma, da Niels er en vigtig brik i igangsættelsen af et stort anlægsprojekt, som Behrendts stærkt oppumpede firma, Damhuus Future, er desperat afhængig af gennemførelsen af. Storinvestoren og psykopaten Bolvig har medfinansieret anlægsbyggeriet med colombianske narkopenge, så da byggeplanerne nu går i stå, styrer Damhuus Future direkte mod konkurs, gangsterne presser Bolvig for at få deres penge tilbage, og midt i det hele forsvinder Charlotte…

God spændingsroman med masser af underholdning.



Læs bogen "En tid til at dø" af Morten Hesseldahl

God og spændende politisk thriller, som beskriver nogle af vore samtids konflikter.

Vi følger feltpræsten Kasper, hans hjerneskadede søn Lasse, hans flyvske bjergbestiger-kæreste Katrine samt Kaspers bror Jonathan. Jonathan har "gang" i noget og for ikke at røbe hele handlingen,
kan jeg kun anbefale, at du får kæmpet dig igennem de først to tredjedel af bogen, som er lidt
langsom med at komme i gang. Der kommer fart over feltet i den sidste del af bogen og der er spænding til det sidste. Vi kommer meget rundt omkring i verden imens Lasse insisterer på at høre samme cd med Rasmus Seebach hele vejen :-)

God læsning en sen vinteraften.



5. februar 2014

4. februar 2014

Psychrolutes marcidus - også kaldet Blopfisken


Psychrolutes marcidus



Naturen er lunefuld. Det må især siges efter at du har kigget på denne fisk.
 Den er sjældent set af mennesker, skønt den ligner os meget.

3. februar 2014

Lea læser og jeg laver Gullash suppe



Lea i fuld gang med at lære alt om alt. Deri blandt om MOL

Jeg rodede med at lave en gang Gullash suppe (I min version)

2. februar 2014

Fakkeloptog for at fejre lyset - Kyndelmisse

De blå samt grønne spejdere i Otterup gik i "næsten" samlet flok, fakkeloptog igennem Otterup.
Det var blevet Kyndelmisse og vi afsluttede optog med at gå i kirke, hvor temaet var "lys i mørket".
Det var nu 40 dage siden juleaften og med især salmen "Du som har tændt millioner af stjerner",
blev "festen" markeret. Vi går mod lysere dage.


Silas sammen med de andre Juniorer

1. februar 2014

Carlsberg Nordic Blond, Nordic Gylden Bryg

Carlsberg Nordic Blond, Nordic Gylden Bryg


Carlsberg Nordic Blond (0,5%):
Carlsberg Nordic Gylden Bryg (0,5%):
Carlsberg Nordic er en ny type øl med 0,5% alkohol og findes i to forfriskende varianter; Gylden Bryg og Blond. Gylden Bryg er en klar øl med gyldent skær, som med sine delikate noter af aromahumle med frisk og blomsterende duft giver øllen karakter. En let drikkelig og forfriskende lavalkohol øl med mild pikantsmag og tilpasset bitterhed. Blond er en uklar, blond og ravgylden øl med frugtige noter af citrus og ingefær. Krydret ud fra udvalgte aromahumle typer, som giver en forfriskende lavalkohol øl med god fylde og krydret karakter.


 Sikke en sommer.  Jeg er igang med rydde op i en masse billeder, så der kommer snart mere på min BLOG: