6. juli 2011

Kommunikation i Grønland


En hyldelst til de forskellige kommunikations
 former i Grønland...


Kajakpost
Kajakpost var den almindelige måde at
transportere posten på i gamle dage.
Som supplement til hundeslædetransport,
naturligvis. Kajakpostbreve blev foldet
på en bestemt måde, så de passede ned i
en kamik, den traditionelle grønlandske
støvle. Enkelte af den slags kamikpost-
breve helt tilbage fra 17. og 18. tallet
er bevaret i private samlinger den dag i
dag. I løbet af 1950’erne og 60’erne, da
motorbåde blev mere almindelige i
Grønland, forsvandt gradvist behovet for
kamikpost. I 1994 trykte POST Greenland
et moderne ”kamikpostbrev”, som blev
meget populært. De sidste af disse
genoptryk blev solgt på POST Greenlands
stand under ”Frimærkeforum” i Roskilde i
november 2010.
Avisen AGs 150-års jubilæum
I 1861 blev avisen Atuagagdliutit, grund-
lagt. Den danske geolog, inspektør H.J.
Rink startede avisen i Nuuk. H.J. Rink
mente, at den grønlandske befolkning var
ved at miste sin kulturelle identitet.
Avisen Atuagagdliutit var fra sin start
rent grønlandsksproget. Under 2. verdens-
krig blev der også udgivet en dansksproget
avis i Nuuk ved navn Grønlandsposten.
I 1952 blev Atuagagdliutit og Grønlands-
posten slået samen til én to-sproget avis.
I daglige tale benævnes avisen derfor ”AG”.
Den 1. januar 2010 fusionerede AG’s
erhvervsdrivende fond med fonden for
Sermitsiaq, den anden moderne tosprogede
grønlandske avis. De to aviser udkommer
særskilt, henholdsvis om onsdagen og
fredagen. Aviserne har et samlet
hovedsæde i Nuuk.
Søkablet Greenland Connect
POST Greenlands moderselskab, TELE
Greenland A/S, etablerede 2006 – 2009
søkablet Greenland Connect, som blev
taget i brug 23. marts 2009.
Med søkablet fik store dele af Grønland
en langt hurtigere IT- og telekommunikations-
forbindelse ind og ud af Grønland end den
hidtidige satellitforbindelse.
Med søkablets etablering kom store dele af
Grønland populært sagt på bredbånd. Kablet
går fra Newfoundland i vest, over Grønland,
til Island i øst, hvorfra søkablet strøm-
forsynes. Fra alle stationerne
sker strømforsyningen med grøn energi.
Søkablet har forbedret kommunikations-
mulighederne mellem Grønland og omverdenen
betragteligt. Søkablet Greenland Connect
bidrager i høj grad til opfyldelsen at
TELE Greenlands vision ”Grønland i verdens
centrum”. Og de grønlandske IT- og
telefonkunder kan forbruge med god samvittighed.




 

 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 Sikke en sommer.  Jeg er igang med rydde op i en masse billeder, så der kommer snart mere på min BLOG: