Snemanden
Forfatter: Axel Bræmer
Kilde: Børnenes Julebog 1953
Kilde: Børnenes Julebog 1953
|
En snemand flot i haven stod,
hans næse var en gulerod, hans øjne var to stykker kul - og det var frost, langt under nul.
Den brave snemand muntert stod
- når det er frost, har snemænd mod. Med kosten strittede han kry og satte næsten højt i sky.
"Ih, sikket dejligt vejr i da',"
til en forfrossen spurv han sa', som med et stærkt forkølet pip sig satte på hans næsetip
"I sådant vejr man fryder sig."
"Nej," sagde spurven, "ikke jeg. Gid solen ville komme snart og bringe varme - det var rart."
"Føj," sagde vores snemand straks,
"er du af denne hersens slags, som utilfreds med alting er? Det netop er et yndigt vejr."
"For snemænd, ja," gav spurven svar,
"men ej for spurve, gode far. Jeg lider sult og bitter nød og får af frost måske min død."
"Nej, tværtimod, men rare ven,
"skøn du på kulden, det er den, som liv i snemænd holde kan - det ved da hver, som har forstand."
Men vinter gik, og våren kom,
da stod vor snemands plads helt tom, og spurven kvidred' lystigt da: "Ja, var det ikke det, jeg sa'?"
- Heraf vi alle lære kan,
at hver især ser vejret an, som bedst vort kram det passer i .... men enige bli'r aldrig vi. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar