Bent Frigaard (i midten) har fasanopdræt m.m. på sin jord.
Vi skulle ud og besigtige området. Her er der pause med en Fernet Branca samt en øl pr. mand.
Det bliver lige mellem os: "jeg blev mobbet". Jeg omtalte ordet "biotop" og det fik de andre meget ud af betydning af. Jeg har her nedenunder valgt at indsætte hvad det betyder :-)
En biotop (af græsk bios = "liv" + topos = "sted") er en rumligt afgrænset, mindre enhed af et økosystem, hvor de ydre vilkår (klima, jordbund osv.) sætter grænserne. Betegnelsen økotop anvendes i en vis udstrækning som synonym for biotop. På et sådant sted findes et livsfællesskab (biocønose) mellem bestemte plante-, svampe-, bakterie- og dyrearter, og det er afgørende for, at man kan skelne mellem forskellige biotoper. Efterhånden er vegetationen blevet det vigtigste kendemærke for de forskellige landbiotoper, fordi den er så let at beskrive præcist. Ordet bruges ofte ensbetydende med habitat, dog sådan at angelsaksiske forfattere foretrækker habitat, mens skandinaviske og tyske foretrækker biotop[1]. Begreberne kan med fordel underordnes hinanden, sådan at "biotop" bruges om et områdes miljøvilkår, mens "habitat" betegner en enkelt dyre- eller plantearts præcise levested indenfor biotopen.
Vel retur på gården var der dækket op med diverse "godt til mave samt gane".
Tak til Bent og Bente for en hyggelig eftermiddag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar