Nytår på Samsø

Lidt fra færgen. Vi havde Bailey med.

Kalapøjserens historie

Kalapøjserens historie

Da Christoffer Columbus i 1492 opdagede Amerika og hjembragte tobakken til Europa, opstod snart behovet for et alternativ til den ildelugtende tobaksrøg. Man kunne selvfølgelig lade være med at ryge, men da kardinalpunktet var, at man skulle have noget i munden, manglede der oplagt en erstatning til piben.

Men der skulle gå mere end 100 år, før tobakken fandt sit alternativ. Det skete i forbindelse med den tjekkiske søfarer Vaclav Haveslanges berømte tur til Ballonesien i 1604, hvorfra han hjembragte bambusrør, der i enden var påmonteret en lille svineblære. De indfødte anvendte den som afslapningsmiddel og drilleinstrument. Bambusrøret havde en diameter på 0,5 cm og en længde på 42 cm. Når man blæste i røret udvidede svineblæren sig og klaskede sammen med et lille smæld.
Denne lyd var så irriterende for andre at høre på, at den ofte udløste håndgribeligheder, ja ligefrem drab. Skulle man være ekstra ond, kunne man fylde svineblæren med mel, og da der tit skete det, at blæren eksploderede, spredtes melet ud på et større område eller ligefrem i ansigtet på ens offer. Herfra stammer udtrykket: "Man kan ikke blæse og have mel i munden".

Hjemkommet til Europa med bambusblæseren blev Vaclav Haveslange af Kong Karl af Preussien udnævnt til æresgesandt. Kong Karl blev så glad for instrumentet, at han opkaldte det efter sig. Det fik navnet En Karl Af Preusser, hvilket på dansk blev til en kalapøjser.
En moderne kalapøjser er fremstillet af et stykke grøn haveslange på 17,5 cm påmonteret en gul ballon.
I vore dage er det forbudt at fylde mel i ballonen, hvilket skyldes en forordning udstedt af Frederik V i 1746 i forbindelse med oprettelsen af Det Adelige Akademi i Sorø:

Den som blese med Meel eller anden Form for Veederstyggeliighed i Sin Nestes Ansiigt med Pustereur eller Karlapreusir skal bode med 10 Dask i Sin Nakke og have Sine Reur inddraget i 60 Dahge.
I begyndelsen af 1900-tallet grundlagdes Store Nordiske Kalapøjser, hvor Mogens i 1956 var ansat i 5 dage, indtil han blev afskediget for uretmæssig udsmugling af en blå testkalapøjser.

• Mogens (Jan Monrad) – en besynderlig skabning, der blæser i sin kalapøjser.

En kalapøjser er et stykke krydsarmeret grøn haveslange på 175 mm påmonteret en gul ballon. Aggregatet finder anvendelse som blæseinstrument, idet man puster ind i den ene ende, hvorved ballonen udvider sig. Når man giver slip falder ballonen sammen med et lille smæld, og når man er dygtig tillige med en snorkelyd.

Kalapøjseren blev opfundet af Jan Monrad i 1983, netop fordi han skulle bruge en rekvisit til sin dengang nyudviklede figur Mogens.

Hyggetur med Lea

Lea og jeg tog på Far-Datter tur idag

Vi fik en lille hilsen på bil :-)

Dejligt :-)

Vi var på udstilling på Brandts 

En gang pool på Sharks.

Vi gik dog forbi

Vi sluttede dagens af med spisning på Restaurant Oluf Bagers Gård

Lidt om hvordan du behandler en vin

Opbevaring af vin:
Man behøver ikke have en fuldt udstyret vinkælder med konstant temperatur for at opbevare sin vin korrekt. Billigere konsumvin kan sagtens tåle temperatursvingningerne i køkkenet. De lidt tungere og ofte dyrere vine bør der nurses lidt mere om. De er ikke så vilde med at solbade, men foretrækker skygge. De er heller ikke glade for store temperaturudsving. Vin er dog ikke sart og tager ikke skade af hverken fem eller 20 grader, så længe temperaturen ikke svinger som et pendul. Det er faktisk bedst at sove sammen med vinen eller finde en kølig plads i entreen.

Servering af vin:
Temperaturen på vinen er en personlig smagssag. Ofte anbefales det på etiketten af flasken at servere vinen ved 18 grader, men det sker sjældent hjemme i stuerne, når vennerne er samlet. Ofte bliver vinen serveret noget varmere for ikke at blive oplevet som kold, når gæsterne sidder ved stuetemperatur på 20 til 22 grader. Generelt skal hvide vine serveres ved kældertemperatur omkring 10-12 grader - og trækkes og skænkes op umiddelbart før de nydes. Vinens temperatur stiger ca. fire grader for hvert tiende minut i glasset. De fleste rødvine har godt af at få lidt luft inden serveringen. De lidt frugtagtige og syrefattige vine som Beaujolais skal blot åbnes kort før servering, da de ikke vinder ved iltning. De lidt dyre og tunge vine har behov for en blid behandling, hvor de åbnes i god tid og serveres et par grader lavere end det, der normalt bliver anbefalet.

Hvilke glas skal man vælge?
Det perfekte vinglas er tyndt og har form som en tulipan. Glasset skal gerne have en høj stilk, så man undgår at holde direkte om glasset og dermed opvarme vinen med hænderne. Det tulipanformede glas, der folder sig ud i toppen, holder optimalt på vinens bouquet og dermed smagen, og kaldes ofte for Bourgogne-glasset – opkaldt efter det franske vinområde. Lad glasset være klart, så vinens flotte farve kan ses. Det er vigtigt, at glasset ikke indeholder rester af sæbe eller vand. 

Vin og måltider
Mad og vin skal matche og hemmeligheden ligger i balancen mellem syre og tannin (garvesyre). Maden skal mødes af samme karakter som vinen, dvs. sødme i retten mødes af sødme i vinen, mens syre mødes af syre. Du kan med fordel bruge en vin fra samme geografiske sted, som retten du serverer. Nogle bud på gode hvidvine er Riesling, europæisk chardonnay, fx Bourgogne eller Chablis og Sauvignon Blanc​. Blandt de røde er Bordeaux god til rødt kød og Bourgogne er god til lyst kød. Rioja harmonerer bacon, mens Chianti og Nord-Rhone passer godt til vildt. Barolo eller Barbaresco er godt til trøfler og Brunello di Montalcino passer ideelt til mere krydret kød, fx lam eller gris.

Rødvin og ost bør ikke kombineres uden forbehold, da tanninen kan overdøve særligt bløde, fede oste. Prøv i stedet at servere en god hvidvin til ostebordet. Faste oste nyder godt af tørre hvidvine, mens blødere og stærkere oste skal have mere sødme. Gewürztraminer fra Alsace er god til mange oste. Hælder du alligevel mest til rødvin, så vælg en Beaujolais, Fleurie eller Pinot Noir​.

Vin og alkohol
En høj alkoholprocent er ikke ensbetydende med kvalitet. Mange vine på 12,5-13 % kan med fordele serveres som madvin idet de ikke dominerer smagsoplevelsen fra maden. Hvis du serverer en ret med højt fedtindhold bør du dog matche med en vin med høj alkoholprocent for den bedste kombination.

Sidst men ikke mindst...

Søger du en vin der skal nydes uden mad til, så anbefaler vi en variant med mindre syre, mere sødme og lidt højere alkoholprocent. Mange oversøiske vine er oplagte, røde som hvide. Gå efter hvidvinsdruerne Viognier, Chardonnay, Pinot Grigio, semillon. Gode rødvinsdruer er Zinfandel, Primitivo, Pinot Noir, Shiraz, Merlot, Malbec. Gode europæiske hyggevine er fx Amarone, Syd-Rhone – især Chateauneuf-du-Pape – Rioja Reserva og Salento​.

2. jule dag

Vanen tro var vi ved Ruth og Uwe 2. juledag

Det er blevet jul

Det er hårdt at se på vi andre pynter træet

De "små"

Roth og Uwe kom forbi