I min søgen efter at lede min virksomhed på fornuftig vis samt at udvikle mig som menneske, kommer man ikke uden om "Girafsprog". Girafsprog - ikke-voldelig kommunikation, som det også hedder.
Girafsprog er opfundet af den amerikanske psykolog Marshall B. Rosenberg. Originaltitlen på bogen er Nonviolent Communication: A Language of Life. Nonviolent Communication ® er et registreret varemærke. Den danske oversættelse af Rosenbergs bog hedder på dansk Ikkevoldelig kommunikation ’Girafsprog’ – brug din indfølingsevne og få både dine egne og andres behov tilgodeset, Borgen.
Girafsprog og modsproget ulvesprog er et redskab til at bevare dialog i samtalen.
Girafsprog er enkelt, nemt at forstå og lære, men kræver tid at tilegne sig. Det kaldes også konstruktiv kommunikation
Grundtanken med girafsproget står i modsætning til ulvesproget (eng.:jackal). Girafsprog har fået sit navn efter giraffen, fordi det er dét dyr, der har det største hjerte og bedste overblik. Målet er at tale ud fra behov, følelser og konkrete iagttagelser. Ulvesprog taler ud fra vurderinger, anklager, kritik, dømme, krav… osv.
Citat fra bogen: ”Vil du have ret, eller vil du være lykkelig?”,
Citat fra bogen: "Afklaring af forventning og forståelse er en gardering mod misforståelser "
Inden det kommer til konflikter samt hårdknuder, kan du imødekomme dem ved at afklare dine forventninger og forståelse. Det gælder både på arbejdspladsen som i familien eller parforholdet. Har du styr på dine værdier, følelser og behov og kan du formidle dem i tide, så er det langt mere sandsynligt at du får, hvad du ønsker af den anden.
Forventning: vi har alle en "semantik" omkring en given handling. Fx huslige gøremål, for at tage noget alle kan være med til. Til handlingen "at vaske tøj" kan vi have forskellige forventninger eller forståelse. Hvornår er tøjet snavset, hvem putter det i vasketøjskurven, må det smides det ved siden af, hvem kender vaskemaskinen...osv. Eksemplet er jo enkelt, men desto flere elementer, desto flere forskellige forventninger og forståelser kan vi have til handlingen. Er de ikke afklaret på forhånd, så er der lagt i kakkelovnen til konflikter.
Konflikten:
Første skridt mod konfliktløsning er logisk nok at være indstillet på at løse en konflikt. Uløselige konflikter opstår som regel fordi den ene begynder et angreb. Det første mål i konfliktløsning er at søge løsningen i stedet for konflikten. Derfor slutter én der taler girafsprog altid af med et forslag til en løsning.
Konflikter kommer af frustrationer som ikke udtrykker ens behov
For at åbne for løsninger må du undgå at udstede domme som "du er en idiot" eller altids-anklager som "du gør aldrig...". I stedet for skal du fortælle hvorfor du har det aktuelle behov og hvad det betyder for den anden person, fx "Jeg er så træt i dag, har du ikke lyst til at tage opvasken, så ville jeg blive helt fantastisk glad".
Et af målene for girafsprog er at skelne mellem og kunne udtrykke:
Følelser, Ønsker, Behov
For at blive i den pædagogiske gænge, så kan du opfatte samtalen som en vippe. Når den ene taler, så skal den anden give den anden lov til at "vippe", dvs. komme med sin opfattelse.
For at være en rigtig "giraf" skal man efterstræbe følgende: Opnå, Undgå
At lytte til sine egne behov, ønsker og følelser og lære at udtrykke dem. At angribe den anden.
At iagttage den andens behov, følelser og ønsker. At forsvare sig mod det den anden siger.
At bevare dialog, bl.a. ved at spørge ind til hvad den anden mener hvis vedkommende ikke udtrykker sin behov, ønsker og følelser. At trække sig ud af samtalen eller lukke den og afvise den anden.
Overordnet kan det se således ud:
Girafsprogets fire ben - At tale som en ”giraf”
1. Observerer og iagttaget hvad der sker i situationen, dvs. man dømmer ikke, men beskriver og tager udgangspunkt i fakta.
2. Følelser registreres til at udtrykke egen tilstand og reaktion.
3. Behov registreres til at udtrykke hvad det er du har brug for den anden gør, eller gør anderledes.
4. Anmoder og beder om at den anden gør det, eller udtrykker egne følelser og behov for hvad den anden skal gøre.
At iagttage og lytte som en ”giraf”
1. Sætter sig ud over sine egne domme og vurdering og iagttager det konkrete der sker.
2. Oplever en følelsesmæssig reaktion på det der skete i det øjeblik og forholder sig til den følelse.
3. Hører behov og ønsker i stedet for vrede, anklager og angreb.
4. Hører et ønske om at noget skal gøres på en anden måde, eller efterspørger hvad behovet er.
Ulvesprogets fire ben - At tale som en ”ulv”
1. Iagttager ikke, men vurderer, dømmer og anklager
2. Reagerer umiddelbart på sine følelser. Forholder sig ikke til dem.
3. Ser ikke et behov, men beskylder og bebrejder
4. Beder ikke, men stiller krav og beordrer.
At iagttage og lytte som en ”ulv”
1. Ser fejl og mangler der kan slås ned på og angribes
2. Reagerer på egne følelser først, når en anden udtrykker sine.
3. Hører beskyldninger, ros, komplimenter, kritik.
4. Hører krav og ordrer
Problemer med Girafsprog
Nogle konflikter har en vinder og en taber og alene derfor kan konfliktløsning være problematisk. Ulve har ikke altid lyst til at give sig, og nogle ulve vil gerne kæmpe en lang og hård kamp.Målet er derfor at skabe og bevare muligheden for at begge parter kan vinde. De sværeste konflikter er dem hvor man har levet med dem i lang tid. Den type konflikter kan ikke løses på en eftermiddag, men kræver meget arbejde fra begge parter. I virksomheder kan det desværre ofte være nemmere at sige op eller fyre en medarbejder, hvis ikke nogen af parterne er indstillet på at løse en konflikt, eller der ikke er midler eller tid til det. Her er Girafsprog ikke med til at løse konflikten - det kan ikke forandre verden, men holde dialogen igang.
Man kan sige at en god medarbejder eller en god chef er en der ikke lader det komme så vidt, men netop kan se og takle konflikten når den opstår. Og det kræver i sig selv mod og øvelse for mange mennesker.
