Begærets dunkle mål - Hvorfor får vi aldrig nok ?

Se når jeg bliver budt til et foredrag med ovenstående titel, så kan
det da godt være at ens tanker lige kommer på en lille vandring :-)

Det var Søren Askegaard, PhD, Syddansk Universitet, Odense, som talte om begærets dunkle mål i sprog og forførelse. Det var et foredrag omkring vores indkøbsvaner og ikke mindst, hvorfor vi hele tiden køber mere ?


Lidt omkring dét han talte udfra:
Hvad har vi egentlig brug for?
Hvad kan vi egentlig ønske os (mere)?
Forbruget som udtryk for noget andet?
”At leve sig selv ud” – i takt med tidsåndens frisatte begær
Hvorfor får vi aldrig nok?
Og får vi så alligevel nok, vil vi bare have noget andet!
Forestillingerne om ”det gode liv”
”I fabrikken laver vi kosmetik, i butikken sælger vi drømme” (Revlon’s adm. direktør)
Forføreren som forførelsens første offer (Kierkegaard)
Begæret er begrundelsen for at spille med i forførelsens spil

Her til sidst et citat af Edgar Morin. Det er godt nok lidt langt, men meget sigende synes jeg:

Homo Demens (Edgar Morin)

”Herefter dukker menneskets ansigt frem fra sit skjul bag det beroligende og dulmende begreb ’sapiens’. Det er et væsen med stærke og ustabile følelser, et væsen som smiler, ler, græder,, et uroligt og angstfyldt væsen, et væsen der er besat af det imaginære, et væsen der nyder og beruses, er ekstatisk, voldsomt, rasende, elskende, der kender døden, men ikke kan tro på den, et væsen som udskiller myte og magi, der er besat af ånder og guder og hengiver sig til illusioner og kimærer, et subjektivt væsen, hvis forhold til den objektive verden altid er usikkert, et væsen, der er underlagt fejl, flakker om, hengiver sig til hybris og frembringer uorden. Og eftersom vi med vanvid mener foreningen af illusion, umådehold, ustabilitet, vaklen mellem virkeligt og uvirkeligt, sammenblanding af subjektivt og objektivt, af fejl og uorden, så er vi tvunget til at betragte homo sapiens som homo demens.” (Edgar Morin 1974 s. 128)