Se filmen: Sandheden om Rødhætte

Du kan ikke dømme en bog på omslaget. Du er nødt til at åbne den, bladre i den og læse i den for at kunne udtale sig om den. Vi kender nok alle eventyret om Den Lille Rødhætte og Ulven. Eller gør vi? Ikke hvis vi spørger brødrene Edwards. Lige som deres mere kendte forgængere brødrene Grimm, fortæller de historien om Rødhætte – men i modsætning til Jacob og Wilhelm, fortæller Cory og Todd den sande historie. I hvert fald hvis vi skal tro på alt, hvad vi læser.

Den computeranimerede tegnefilm: Sandheden om Rødhætte, hvor de kommer med et bud på nogle af alle de løse ender der jo er i det gamle, kendte eventyr. Hvorfor valgte ulven netop Bedste? Hvad laver Bedste, når hun ikke ligger i sengen? Og hvem er Rødhætte egentlig under den røde kappe?

Eller rettere 4 bud. For da Dyrepolitiet bliver kaldt til husspektakler i Bedstes hytte i skoven, er der noget, der ikke helt stemmer. Måske har det endda forbindelse til den frygtede ”Guf-bandit”, der gennem den seneste tid har plyndret skoven for værdifulde opskrifter på alverdens lækkerier og drevet bævere og harer fra dæmning og hjem.

Det er som om alle der er tilstede har noget at skjule, og pludselig står detektiven Folmer Frølår – eller Nicky Flippers som han hedder i originalversionen – med 4 mistænkte: Rødhætte, Bedste, Ulven og Skovhuggeren. Og dermed også 4 historier.

4 historier, der én for én er med til at afdække, hvad det egentlig er, der er foregået – både i Bedstes hus og i skoven omkring det – og som afslører nye, overraskende sider af både Rødhætte, Bedste, Ulven og Skovhuggeren.

Filmen er lavet som en traditionel kriminalfilm, hvor detektiven, der her minder mistænkeligt meget om den franske Hercule Poirot, skal opklare mysteriet. Det bringer os frem og tilbage i tiden med store langbenede frøhop og efterlade klare referencer til kultfilmene The Usual Suspects og Akira Kurosawa Rashomon – Dæmonernes Port.

Og det er ikke den eneste kærlige hilsen til tidligere tiders film og ikke mindst filmhelte. For eksempel da Rødhætte lægger sin kappe og ingen længere kan genkende hende, ligesom Ulven med sin udtalte sans for forklædninger bringer glade minder om Chevy Chase i rollen som Fletch.

Sandheden om Rødhætte er tætpakket underholdning med god plads til brede smil. Desværre er der lidt for langt mellem de virkelige latterkramper, selv om det er tæt på flere gange – og rent faktisk lykkes en enkelt gang i særdeleshed: nemlig da vi møder country-geden med horn til enhver lejlighed, der på grund af en forbandelse ikke længere kan tale almindeligt (som om en ged nogensinde har kunnet det, men det er et helt andet eventyr) men i stedet er nødt til at synge og jodle det han vil sige. Og det gør han så. Så tårerne triller.