6. april 2014

Koteletter i fad

Koteletter i fad med cocktailpølser og champignon

Ca. Tidsforbrug
Forberedelsestid: 25
Tilberedningstid: 30
Ingredienser 4 pers.
4 stk. Svinekotelet 
200 g Friske champignon
2 stk. Løg
2 fed Hvidløg
200 g Cocktailpølser
200 g Bacon i tern
2 ds. Hakket tomater 
2 dl. Fløde 9 % 
2 tsk. Paprika 
2 tsk. salt 
4 knsp. Sort peber
300 g Basmati ris

Fremgangsmåde
Brun koteletterne på begge sider, og krydr med salt og peber. Skyl champignonerne, og skær dem i skiver. Pil løgene, og skær dem i ringe. Skær hvidløg i små tern. Flæk pølserne på langs.

Læg koteletterne i et ildfast fad.

Tænd ovnen på 180º C varmluft
Svits baconen på en pande, og hæld fedtet fra. Kom løg, hvidløg, champignoner og cocktailpølser ved, og svits yderligere 5 minutter. Tilsæt hakket tomater og fløde, og varm op. Smag til med paprika, salt og peber.

Hæld saucen i fadet, og bag det i ovnen i ca. 30. min.

Kog risene efter anvisningen på emballagen.

Serverer koteletterne med ris til.




5. april 2014

"Den Grønne Elevator" i Glassalen

’Den grønne elevator’ er en fjollet farce med en let forudsigelig handling. Siden 1925 har den i adskillige versioner hævet humøret hos danskerne - og den gør det også i 2014-udgaven i Glassalen i Tivoli.
Tommy Kenter er Billy Bartlett, den perfekte ægtemand og så himmelråbende kedelig, at hans kone - spillet af Ann Eleonora Jørgensen - overvejer at forlade ham.
I lejligheden ovenpå bor ægteparret Wheeler - Bodil Jørgensen og Peter Gantzler. Hun finder ud af, at han er løs på tråden, og sammen beslutter de to forsmåede, at de vil gøre deres respektive ægtefæller jaloux.
Det falder lidt tungt for dem begge, men så kaster de sig over barvognens flasker ...
Ved at lave en cocktail af alt fra abrikoslikør til whisky, gin, solbærrom og meget mere - som de derefter tynder op med vodka, for at den ikke skal være for stærk - opbygger de en brandert af episke proportioner.
Denne kolossale kæfert er forestillingens hysteriske højdepunkt. Scenen er lang, men morsom og ikke et minut for lang.

Forestillingens altdominerende stjerne er Tommy Kenter. Han fylder scenen med med et kolossalt nærvær, og er lige morsom som den meget, meget kedelige ægtemand, den stærkt berusede fumler og tumler og den tømmermandsramte mand med knugende bondeanger.
Tommy Kenter giver overvældende krop til det hele, og det kan synes, som om den rolle bare har ventet på ham. Men her kan det også spille ind, at instruktør Lisbeth Dahl har lavet en nænsom opdatering af forestillingen.

 Tina havde godt nok fået nogle gode pladser til os. Jeg kunne rører ved sceen
 Der drikkes en grøn elevator
 Man kan godt drunkne på land
 
Stor ros til især Tommy Kenter.


4. april 2014

Miniferie i København

 Tina og jeg var taget et par dage til København. Hun havde givet mig nogle teaterbilletter i julegave.
Garden kom forbi Nyhavn
 Frokost i Nyhavn. Nyder den første forårs sol
 Amaliehaven

 Amalienborg





 Vi var et smut forbi Torvehallerne ved Nørreport

 2 stykker kage samt 2 kopper kaffe/chokolade i La Glace
 Pris for ovennævnte var 264,00 kr.   Så har vi prøvet det. Det var nu meget hyggeligt.
Fredag aften var vi ikke til det vilde, så det blev til en lille middag med amerikanske specialiteter som saftige bøffer m.m. hos The President i Fisketorvet. Udemærket mad til prisen.
Vi gik i bio i Fisketorvet efter maden og så denne film.
Tag den for hvad den er. 
Jeg læste følgende beskrivelse af filmen i Berlingske: "proppet til randen med høj, lav og plat humor. Meningsfyldte situationer og slapstick hulter til bulter mellem hinanden. De gamle forfattere og den nye instruktør går den pinlige planke helt ud, og selv i springet på vej ned i det dybe vand fægter de selvironisk videre med armene."


 Lørdag formiddag var i Diamanten og se "Årets pressefoto". Kan anbefales at se.
Derefter lidt rundt i byen og shoppe samt lidt frokost (Igen i Nyhavn)

Gaven til manden som har alt.
Så var det tid til at gå i teater.

2. april 2014

Bagt kartoffel


Husk det er super let at lave en lækker let aftenret af bagt kartoffel, skinke, salat samt hvad du lige har

22. marts 2014

Lukas i Bro-bygning

Lukas har været i Bro-bygning med skolen og ud over at lave mad, så blev dette fuglehus/bræt lavet.
Håber han vil håndværker vejen....


 Sikke en sommer.  Jeg er igang med rydde op i en masse billeder, så der kommer snart mere på min BLOG: