Grønland i Januar - Rundt i Maniitsoq - 2. del

Den store fiskefabrik.

Grundet at torsken ikke er så talrig mere i denne her område

er det kun en del af fabrikken som udnyttes

Pisiffik "torvet", her lå de gamle bygninger.

Disse er nu flyttet til den gamle kirkegård 

Arina Arctica var forbi med friske forsyninger

Maniitsoq Museum. I følge hjemmesiden burde de have

haft åbent, men nej

Kunstmuseumet.

Den gamle kirkegård

Vi kan se enden af tunnellen :-)

Aalisakkanik Tunisassiornermik Ilinniarfik (ATI),

 som på dansk kan oversættes til Fiskeindustriskolen

 er en brancheskole i Maniitsoq.

ATI blev grundlagt i 1989 og målet var at uddanne personale til fiskeindustrien – fra formænd til teknikere. Siden har målet udvidet sig til at omfatte alle fødevarevirksomheder og i takt med virksomhedernes udvikling har ATI teknikeruddannelser udviklet sig. Seneste skud på stammen, procestekniker-uddannelsen, blev opstartet i 2005.

I tilknytning til uddannelserne driver skolen et laboratorium, hvor der fortages færdigvareanalyser og vandanalyser, og de har en skolefabrik med produktionshal, samt et kollegium med ca. 45 pladser.

Grønland i Januar - Rundt i Maniitsoq - 1. del

Klokken var 4 om morgen, da jeg gik fra arbejde

solen omkring klokken 13

Hotel Maniitsoq.

Et rigtig godt hotel. Priserne er ikke specielt høje

"Brædtet" og den nye kirke

Den gamle kirke som bare står og forfalder.

Et "in-sted" i byen

En af grundene til at Maniitsoq hedder Grønlands Venedig

Steje bakker og trapper over alt

Der er også blev plads til boligblokke

Udsigten over jollehavnen

Læs bogen: "Bryggeren. J. C. Jacosen på Carlsberg" af Kristof Glamann

For en del år siden udkom denne bog. Jeg fandt den på et brugtbogsudsalg og den er meget mere end sine 40 kr værd.
Umiddelbart virker det ganske nærliggende, at formanden for Carlsbergfondets direktion og bestyrelsesformand for Carlsberg A/S, fhv. professor i økonomisk historie, dr.phil. Kristof Glamann har fået lyst til at skrive en bog om sit firmas grundlægger, Brygger J.C.Jacobsen. Han har tidligere skrevet bøger om Bryggeriets historie i Danmark indtil slutningen af det 19. årh. og om Carlsbergfondet, og han har i specialartikler behandlet sider af Jacobsens person, miljø og virksomhed. En monografi synes blot at være en logisk afrunding af en mangeårig beskæftigelse med emnet, navnlig da en samling nyopdukkede familiebreve, skrevet af Nanna Rygaard, der var selskabsdame for bryggerens hustru på Carlsberg 1861-64, gør det muligt at komme tættere ind på dagliglivet, end de hidtil kendte kilder har tilladt. Vi kommer bag mange af de personer vi møder i TV serien som blev vist på DR første gang i 1996. Bogen er opdelt i 3 dele efter min mening.Hvor mange nok ville skrive om det kronologiske forløb fra fødsel til død, er bogen mere opdelt i 3 hovedområder: erhverv, offentligt og privat. Det var med stor glæde at der er et portræt af laboratorieforstander Emil Chr. Hansen. Bogen giver et fyldig indblik i forholdet mellem far og søn og om hvordan opbyggelsen af virksomheden foregik. Den lidenskab som drev J. C. er forsøgt beskrevet, men da vi jo ikke selv har mødt ham, er det svært. Det er en bog som sagtens kan læses over en længere periode.

Nytårsaften 2010 - 2011

Vanen tro var vi hjemme nytårsaften og fik lidt god mad

inden vi smutter rundt til naboerne.

Lea og Tina med deres "små" hatte

Nytårsaftenmenu

Forret: Hummersuppe med bacon & østerhatte + brød

Hovedret: Oksemørbrad med parmaskinke,

små nye kartofler, råstegte vintergrøntsager,

vildtsalat og Portvinssauce

Dessert: Chokoladekage & jordbærcreme + is

Silas skulle også have slips på den dag

Så er klokken 24

Bare rolig. Der er ikke ild i huset

Danske Drømme - Leif Davidsens Danmarkskrønike

LEIF DAVIDSENS DANMARKSKRØNIKE 1972-1998

Fortsættelsen til GAMLE DANMARK, Paul Hammerichs Danmarkskrønike 1945-75.

Den komplette tv-historie baseret på arkivklip om det moderne Danmark fortalt af Leif Davidsen. Hvor Paul Hammerichs GAMLE DANMARK fulgte Danmarks forvandling fra landbrugsland til industristat i årene mellem 1945 og 1975, så bevæger vi os i DANSKE DRØMME fra at være en industristat til at være et informationssamfund. En tid, hvor omvæltningerne måske ikke har været så synlige, selvom vi får ny dronning, ny statsminister og indtræder i EF. Danske Drømme fåes på dvd.
Hvis du har børn i skolealderen, så er det et "must have". Den er rigtig god.

Gruppen "Undertow" fra Aarhus - "The Cabin Boy's Story" på CD

I forbindelse med en julefrokost i Lystrup, sad jeg og snakkede med Søren Mortensen, som ud over at være
IT mand også spiller bas. Han er med i gruppen "Undertow" og de har lavet et ny album »The Cabin Boy's Story«,

8 langstrakte skæringer - åbningsnummeret alene vare godt 20 minutter. Musikken når mildest talt langt rundt i et univers som aldrig slutter.
I 2004 leverede de musikken til Svalegangens Dukketeaters iscenesættelse af Karen Blixen-novellen »Skibsdrengens Fortælling«. En forestilling, hvor Dronning Margrethe stod for scenografien i form af figurer og decoupager.

Gruppen består af de fire modne medlemmer - guitaristen Ib Andy Wulff, bassisten Søren Mortensen, trommeslageren Svend Eeg samt Johannes Grønager, der håndterer såvel altsaxofon som keyboards.

Samarbejdet med Dronning Margrethe kom i stand ved hjælp af teaterleder Per Brink Abrahamsen.
Søren fortalte mig at hver gang Dronningen var færdig med en decoupage, kom Per cyklende ud til  øvelokale med den: Vi satte den op, kiggede på den og gav os til at spille.....
Hvad majestæten mener om musikken, skal jeg ikke kunne sige, men sjældent har jeg mødt så meget
forskelligt på en CD. Søren sagde desuden at det var "Stort" af have selve Dronning Margrethe som
coverartist. Find CD'en og køb den. Der er noget til enhver sindsstemning.

Januar besøg i Grønland - Turen til Maniitsoq

Maniitsoq – Byen på ”Det ujævne”

Maniitsoq lever til fulde op til sit navn, som betyder ”det ujævne”. Dybe, smalle fjorde og nogle af de højeste fjelde i Vestgrønland er typiske kendetegn for området. Der bor ca. 11.000 mennesker i kommunen. 3.000 bor i selve byen Maniitsoq, der ligger på øen af samme navn. Byen er præget af det bjergrige landskab. Fra byens centrum ved kysten snor byen sig i forskellige retninger langs de meget smalle dale. Overalt på de stejle klippeskråninger kan man se små farvestrålende træhuse. Tidligere var der også mange naturlige kanaler, og byen blev kaldt Grønlands Venedig. Selv store boligblokke er der blevet plads til. Som et resultat af dette, har byen et utal af trapper.

Fint vejr, så jeg håber at få taget en masse billeder

Selve byen ligger på en ø, så en båd er sagen.

Vi er syd for Sisimiut, så der er ingen slædehunde.

Man kan ikke fare vild i byen.

Hotel værelse 104

Udsigten fra mit vindue

En af de utallige øer

De høje fjelde i det fjerne.

Januar besøg i Grønland - Turen til Nuuk

Air Greenland var i Lockout med deres piloter, så min afrejse hang i en meget tynd tråd. Desuden havde vi haft meget dårlig vejr i DK samt problemer med DSB m.f. Jeg havde derfor booket hotel værelser på Hilton i CPH lufthavn. Så kunne vi bruge hele søndagen på at komme derover samt få afholdt møder med diverse andre leverandører.

Dette er en King-Size Bed. Hovedpuden var det bedste

Minibaren manglede ikke noget, men 89,- kroner for en øl ???

Dette værelse koster normalt 2.750,- pr nat

Jeg fik det til 950,00 pr værelse via Hotels.com

Lufthavnen ved midnatstide

Så har vi forladt Kangerlussuaq og på vej mod Nuuk

Lufthavnen i Nuuk.

Landingsbanen er klar.

Centrum af Nuuk. Blok P i midten skal snart rives ned.

Til venstre ved trekanten, som er Katuaq (kulturhuset), bygges der

på livet løs. Det skal være det nye center i Nuuk.

Stort butikstorv samt et 10 etages kontorhus.

Åbning er sat til 1. juni 2012.

Asiarpak, Qinngorput (den nye bydel i Nuuk)

Vi boede 1. sal til venstre.

Lejen for en måned ligger på 13.000,00

Vejret var meget blandet.

Læs bogen: "Ove Sprogøe" af Jacob Wendt Jensen

I forbindelse med at Ove's døde i 2004 udkom der en hyldestbog, hvor venner og kolleger sagde farvel til
ham. Nu er der kommet et bud på en Ove Sprogøe biografi. Desværre blev jeg efterladt med et savn.
Der mangler en masse. Der er fortalt en del om ham som menneske via hans sønner, men jeg mangler
en gennemgang af de roller, teaterforestillinger m.m. han har været igennem. Hvordan han udviklede sig.
Der er skrevet meget af fra avis-citater, men de mere end 130 teaterroller han var igennem bør
beskrives mere. For mig er teater noget som kræver mere af én end TV/Film optagelser.

I bogen beskrives han som den gode og hjælpsomme kollega, der ikke var meget for at bede om mere i løn, som en skuespiller, der ofte intuitivt ved, hvordan rollen skal spilles. Om ”Huset på Christianshavn”, ”Matador” og ”Olsen Banden” og den livslange kærlighed til hustruen Eva, der sørger for alt det praktiske og samtidig giver ham intellektuelt modspil, er der skrevet en del.

Jeg undre mig dog over nogle åbenlyse fejl:. ”Den indbildt syge” bliver til ”Den indbildte Syge”, Susan Himmelblå til Susanne, Lisbet Dahl til Lisbeth, Kresten Skjern til Kristen.

Dog vil jeg sige at efter endt læsning fik jeg en masse interessante ting af vide, så bogen er stadig værd
at læse. God underholdning til en vinteraften eller under en solparasol i syden.

3 minutter om Glipomani

I forbindelse med at jeg er medlem af Otterup Rotary Klub, går det efter tur at afholde "3 minutter".
Det er et valgfrit emne og jeg valgte at fortælle lidt omkring nedenstående.
Jeg har holdt det 2 gange nu: 18/11 2010 i Otterup og 18/1 2011 i Nuuk.

Rotary mødet 18/11 2010, 3 Minutter v/Thorbjørn Stegelmann


Præsident, Gæst, Rotary kammerater


Disse 3 minutter bliver korte, så vi kan komme til at høre på et spændende foredrag i stedet for mig


Jeg vil her forsøge at fortælle lidt om et nyt ord i det danske sprog:


”Glipomani”. (angsten for at gå glip af noget).


Det er et meget nyt ord. Jeg hørte det for første gang i TV2 News for nogle uger siden.


Det er ikke optaget i Nudansk ordbog endnu, men det kommer nok.


Men hvorfor nu tage en snak omkring dette her?


Det skal blot ses som en info til alle os, der ikke er klar over at vi er stærkt afhængige af at dele alt med alle.


Facebook, Twister m.f. er opfundet så vi der lider af Glipomani nemt kan få os et eftertragtet sus.


Jeg har set at mine børn modtager SMS’er med ordet: ”Laver?”. Jeg troede det var noget som foregik på et WC, men Nej!


Der skal lige tjekkes hvad de andre har gang i. Jeg skal jo ikke gå glip af noget.


Men hvorfor nu dette? Vil vi som det moderne menneske imponere eller overgå hinanden omkring vores materielle nyerhvervelser eller bare være udsat for misundelse.


Det tror jeg ikke længere: Nu tror jeg, at det er en grundlæggende følelse af angsten for at gå glip af noget.


Når naboen får noget, så skal jeg også selv have det. Misundelse anser jeg for at være en afledt følelse af angsten for eventuelt at skulle gå glip af noget.


Hvis min nabo nu løbende ved hvor langt jeg er i mit liv, så kan han også sætte farten op eller ned. For jeg tror jo at græsset ER grønnere på den anden side af hækken. Men kan jeg komme det i forkøbet. Ja, man kan jo f.eks. prøve at skrive sig ud af det.


Så husk venligst: Om nogle år er der en ny hær af behandler/Coaches der tjener penge på alle os der skal i behandling for Glipomani.


Så hvis I vil tjene kassen, så drop indbetalingen til pensionen/ATP m.m. og sats i stedet på at vide noget omkring hvordan man kan fjerne problemet omkring Glipomani og sælg den viden dyrt.

Tak fordi I ville lytte til mig og tjek selv min BLOG for mere på


http://stegelmann.blogspot.com/

Med venlig hilsen
Thorbjørn Stegelmann
Otterup Rotary Klub

Grønlandske told- og afgiftsbestemmelser - ændret pr 1/1 2011

Grønlandske told- og afgiftsbestemmelser

Rejsende har mulighed for både ved indrejse til og udrejse fra Grønland at indkøbe afgiftsfri varer i lufthavnene i Kangerlussuaq, Narsarsuaq, Kulusuk, Nerlerit Inaat og Nuuk.

Afgiftsfri indførsel af varer til Grønland kan kun ske ved at den rejsende medbringer eller indkøber varerne ved indrejsen til Grønland fra udlandet, herunder Danmark og Færøerne. Samlet kan der afgiftsfrit indføres følgende mængder:

40 cigaretter eller 5 cigarer eller 10 cigarillos eller 50 g røgtobak,

100 stk. cigaretpapirer eller cigarethylstre,

2 liter kulsyreholdige læskedrikke,

50 g parfume og 0,25 liter toiletvand. Herudover kosmetik og andre toiletmidler til en samlet maksimal værdi af kr. 1.000,

4 kg i alt af chokolade- og slikvarer,

4 kg kaffe eller the, og

5 kg i alt af kød, kødvarer eller fjerkræ.

Der kan IKKE indføres nogen form for øl, vin, spiritus eller andre former for alkoholholdige drikke ved indrejse til Grønland.

Afgiftsfri indførsel af tobaksvarer kan kun foretages af personer, der er fyldt 18 år.
Det skal understreges, at man IKKE må indføre tobaksvarer udover de tilladte mængder.

Indføres, bortset fra tobaksvarer, større mængder end angivet ovenfor eller indføres andre afgiftspligtige varer, skal varerne snarest efter ankomsten angives til Skattestyrelsen med henblik på afgiftsberigtigelse.
Ved overtrædelse af gældende bestemmelser, kan der idømmes bøde.

Så nu er der bedre plads i ens kuffert, når der ikke skal være plads til de 3 flasker rødvin m.m.

Endelig godt nyt.....

Konflikten stopper nu – aftale indgået mellem Air Greenland og piloterne14/01-2011 15:17


Air Greenland, Serviceforbundet og Flyvebesætningsforeningen for Grønland FFG meddeler fredag formiddag, at parterne er blevet enige om en fornyelse af overenskomsten.

Begge parter er glade for, at der er fundet en løsning, så konflikten kan afblæses. Air Greenland genoptager flyvningerne i weekenden og vender tilbage senere på dagen med yderligere information om de kommende dages flyvninger.

Det har været et hårdt forløb, som begge parter gerne havde undgået, men parterne er enige om, at det sædvanlige samarbejde skal genoprettes hurtigst muligt, og at det er vigtigt at se fremad, så Air Greenland kan fortsætte med at være det foretrukne flyselskab for det grønlandske samfund.

Parterne er også enige om at anbefale det indgåede kompromis til godkendelse i de respektive bagland.

Resultatet af den godkendelsesproces skal meddeles modparten senest 21. januar 2011.


Hvis resultatet mod forventning bliver, at resultatet ikke kan godkendes, vil en ny konflikt kunne træde i kraft 26. januar 2011.

..

Så hvis det går galt igen, så strander vi i Grønland.... Men vi håber det ikke sker.......

Rejse til Grønland ikke muligt

Fortsat ingen forhandlinger mellem parterne


Der er stadig ingen udvikling i konfliktsituationen mellem Air Greenland og selskabets piloter.

Siden søndag den 9. januar har selskabet lockoutet piloter og kabinebesætning efter sammenbrud i forhandlingerne om en ny pilotoverenskomst.

Lørdag blev parterne sendt hjem fra Forligsinstitutionen, hvor forligsmand Asbjørn Jensen vurderede, at de var for langt fra hinanden til at det gav mening at fortsætte forhandlingerne på det tidspunkt.

Siden har der ikke været forhandlinger mellem de to forhandlingsdelegationer.

Mulige problemer omkring næste tur til Grønland.

Det kan godt give problemer for min næste tur til Grønland.... Surt show...

Uddrag fra Air Greenlands hjemmeside:

Breaking News - Information vedrørende Pilotkonflikt (opdateres)

I forbindelse med den igangværende konflikt mellem Air Greenland og selskabets piloter har selskabet valgt på nuværende tidspunkt at aflyse alle flyvninger til og med onsdag den 12. januar. Passagererne på de berørte flyvninger kontaktes af Air Greenland, enten direkte eller via det rejsebureau, hvor billetterne er købt.

Det er muligt per mail at få refunderet din rejse fuldt ud med Air Greenland uanset billettype, såfremt din flyvning har afrejse i perioden 10. januar – 22. januar 2011.

Læs bogen: "TV-monopolets gentleman - Otto Leisner" af Brian Iskov

I starten af 2009 forærede Otto Leisners enke 72 scrapbøger om den populære DR-vært til DRs bibliotek. De er nu blevet forvandlet til en bog om “tv-monopolets gentleman”.

“Mig kan I ikke undvære!” skrev Otto Leisner selvsikkert i sin ansøgning til Statsradiofonien i 1945. Det viste sig på mange måder at være sandt, og den lille detalje fremgår af bogen ‘Otto Leisner - tv-monopolets gentleman’.

Denne bog, som Brian Iskov har “stykket sammen”, bygger i høj grad på de mange artikler, udklip og minder, som Ruth Leisner sirligt har sat i album og limet fast - år efter år.

Otto Leisner arbejdede i DR fra 1945 til 1987, og han blev i høj grad synonym med lørdagsunderholdning som ‘Den gyldne pil’, ‘Pusterummet’, ‘1 ret og 2 vrang’ og adskillige andre udsendelser. Men som bogen viser, var han også så meget andet. Han var manden, der døbte Giro 413, som kan fejre 60 års jubilæum til januar, sit navn, han var leder af DRs diskotek, og han nåede både at lave ungdomsprogrammer og H.O.P.L.A. for ældre, når han da ikke skrev sange og danske tekster. Og som bogen dokumenterer stillede han også op til så meget andet: kåringen af Årets Molepige i Dragør, Danske Vognmænds festmiddag, ligesom han var trækplasteret i mange reklamer, da det endnu var tilladt for DRs medarbejdere at lave den slags.

Første indslag var fra chokoladefabrik

Bogen kan blandt andet fortælle, at Otto Leisners absolut første indslag i radioen var i ungdomsprogrammet ‘For piger og drenge’ i 1945, hvor han besøgte chokoladefabrikken Cloetta og kunne fortælle, at produktionen af chokolade snart kunne starte igen efter de kakaoløse år under krigen. Og som noget af det sidste i DR lavede han - sammen med Jørn Hjorting - morgen-tv for første gang i Danmark i 1986 i programmerne ‘Op til jul’ - en slags morgennisser på fjernsyn.

Otto Leisner var en person, alle havde en mening om, og nogle af disse holdninger gengiver bogen også. Og skulle man savne nogle af vitserne og quizzerne, kan man også finde et par sider med dem i den 184 sider store bog.

Der er ligeledes udgivet en DVD med de udsendelser som

omtages i bogen. Lidt til en mørk aften.

Statsministerens nytårstale 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale lørdag den 1. januar 2011:


Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over den tid, der er gået. Hvor vi tænker over, hvordan vi bedst kan møde den tid, der kommer.

Hvordan ser det så ud, når vi gør status for Danmark? Ja, den følelse, der kommer til mig, er en stolthed over at leve i et land, hvor vi har gode muligheder for at følge vores drømme og frihed til at forme vores liv. Og det er en glæde over at leve i et land, hvor vi tager os af hinanden.


Hvor vi har glimrende børnehaver, trygge plejehjem og gode uddannelser. Danmark er ikke et perfekt samfund. Men det er et godt samfund.






Jeg er selv født med det danske samfunds muligheder inden for rækkevidde. Fra mine første år i Arbejdernes Andelsboligforening i Vejle. Til vi flyttede til Græsted, hvor jeg gik i folkeskole og efter skolen blev familiens første student. Som så mange andre unge greb jeg de muligheder, jeg blev tilbudt.






Og for alle os, der er vokset op med velfærdsamfundet, kan vores rige og trygge Danmark føles nærmest som en selvfølge. Men det er det ikke.






Det er noget, vi skal arbejde for hver dag. Det er noget, vi skal kæmpe for sammen. Derfor står vi i 2011 overfor mere end ét valg. Vi skal have valg til Folketinget. Det siger Grundloven. Og det bliver et vigtigt valg.






Men politik må ikke kun handle om næste folketingsvalg. Politik skal også handle om næste generation. Derfor vil jeg i aften tale om et andet valg. Et valg, der er afgørende for, at vi kan bevare og udvikle vores enestående danske fællesskab. For os selv. For vores børn. For vores børnebørn.






De sidste to år har vi kæmpet for at rive os fri af den alvorligste økonomiske krise, verden har oplevet siden 2. verdenskrig. Vi har truffet valg, som var svære, men nødvendige. Det kan mærkes. Vi handler ansvarligt. Sammen klarer vi skærene bedre end de fleste andre lande. Bedre end vi kunne frygte.






Vi kan glæde os over resultatet af vores indsats: Fremgang for danske virksomheder. Lav rente på vores boliglån. Færre arbejdsløse end i andre lande, færre ungdomsarbejdsløse. Respekt om dansk økonomi ude i verden.






Det ser også ud til, at danskerne i år har købt lidt større julegaver end sidste jul. Optimismen er så småt ved at vende tilbage. Det er positivt. Det skal vi give næring.






Men det må ikke gøre os blinde for morgendagens udfordringer. I flere europæiske lande har man ikke gennemført de nødvendige reformer, mens tid var. Derfor har man måttet skære drastisk i velfærden, hæve skatten og sænke de offentligt ansattes løn. Derfor ser vi demonstrationer og vold i gaderne i flere europæiske storbyer. I Danmark handler vi i tide. Vi træffer de nødvendige valg. Vi tager et fælles ansvar.






Det får vi også brug for, når vi skal se fremad. For der venter os nye udfordringer. Ligesom andre lande står Danmark over for krav om større økonomisk ansvarlighed efter krisen. Det er vigtigere end nogensinde at have orden i økonomien. Og ligesom andre lande står Danmark over for den udfordring, at vi bliver færre unge og flere ældre. Vi er mange, der lever længere. Og det skal vi selvfølgelig glæde os over!






Men når vi ser på det samfund, vi gerne vil have, på den ene side, og vores arbejdsindsats og indtjening på den anden side, så hænger regnestykket ikke sammen. Det er i dag kun omkring halvdelen af danskerne, der arbejder.






Og fremover bliver det endnu færre. Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, står kun fire klar til at tage over. Vi er simpelthen ikke nok til at trække læsset. Derfor står vi ved en skillevej.






Vi skal vælge, hvilken vej vi vil gå som danskere - som nation. Hvis vi passivt lader udviklingen fortsætte, vil vi støt og roligt blive trukket i retning af usund økonomi, voksende gæld, højere renter og tab af arbejdspladser. Og vi vil blive nødt til at skære i kernevelfærden. I sygehuse og skoler.






Det ønsker jeg ikke. Det ønsker ingen af os. Tværtimod. Vi vil gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre. Vi vil løfte en god folkeskole ind i en fremtid, hvor danske børn skal kunne måle sig med de bedste i verden.






Der er kun én farbar vej: Gennem sund fornuft, sund økonomi og sunde offentlige finanser må vi sikre, at vi ikke bruger flere penge, end vi tjener. For det er og bliver umuligt at låne sig til velfærd. Derfor skal vi være flere om at arbejde. Flere til at skabe vækst i vores virksomheder. Flere til at tjene pengene. Og derfor skal vi prioritere vores udgifter med stor omhu. På den måde kan vi skabe et robust grundlag for at udvikle vores samfund. Til glæde for os alle sammen.






Efterlønsordningen rammer lige ned i de to store udfordringer: Vi skal bruge af vores fælles kasse med omhu. Og vi skal være flere om at arbejde i flere år.






For det første koster efterlønnen 16 milliarder kroner hvert år. Det svarer til udgifterne til 240.000 folkeskoleelever eller 40.000 plejeboliger eller mere end tre nye supersygehuse. Om året! Hvert år!






For det andet indebærer efterlønnen, at folk holder op med at arbejde, selvom de godt kunne blive ved nogle flere år. Og selvom vi har god brug for deres indsats.






Vi danskere er i dag i gennemsnit 61 år, når vi holder op med at arbejde. Men en 61-årig er jo ikke gammel på samme måde som for en generation siden! En 61-årig er da slet ikke gammel. Der florerer nogle myter: Alle efterlønnere er golfspillende overlæger. Alle efterlønnere er nedslidte arbejdere. Men sådanne myter er - netop myter. De passer ikke.






Fakta er, at efterlønnerne er stort set ligesom alle os andre. De er både sygeplejersker, håndværkere, gymnasielærere og jord- og betonarbejdere. Og langt de fleste på efterløn er hverken mere eller mindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet.






Mit budskab i aften er: Vi har brug for både sygeplejersken, håndværkeren, gymnasielæreren og jord- og betonarbejderen. Vi har brug for, at alle fortsætter det gode arbejde et par år til. Vi er nødt til at kræve mere af hinanden.






Regeringen forslår derfor, at vi gradvist afskaffer efterlønnen. Vores mål er, at mere end halvdelen af danskerne skal arbejde. For alle jer, der er under 45 år, foreslår vi, at efterlønnen helt afskaffes. For resten af jer vil vi ændre efterlønnen, så ændringerne er størst for de yngste af jer og mindst for de ældste.






Men for alle jer, der er tæt på at kunne gå på efterløn, vil vi ikke ændre noget som helst. I kan gå på efterløn som hidtil. Så er der naturligvis mennesker, der går på efterløn, fordi de simpelthen er nedslidte. De må ikke blive ladt i stikken. Dem vil vi ikke lade i stikken.






Og lad mig så endelig slå fast: Vores forslag berører naturligvis ikke de danskere, der allerede er på efterløn.






Det er de overordnede rammer for forslaget til en tilbagetrækningsreform, som Regeringen vil fremlægge senere i januar. Flere år i arbejde. Det er den nødvendige politik.






Det er ikke solidaritet med de svage at betale de raske for at holde fri. Det er ikke solidaritet med de syge at betale sundhedspersonalet for at blive hjemme. Det er ikke solidaritet med den, der tager en ekstra tørn, at betale kollegaen for at lade være.






Det er solidaritet, at vi alle sammen løfter, når vi skal skabe ny vækst og ny dynamik i Danmark. Vi skal leve af hinandens arbejde. Af virksomheder, der tjener penge til landet. Af håndværkere, der bygger vores huse. Af forskere med nye idéer.






Vi skal have et robust grundlag for hele tiden at udvikle vores samfund, vores virksomheder og vores velfærd. Det er sund økonomi. Det er sund fornuft. Det er sand solidaritet.






Vi har brug for alle danskere. Også for jer, der er kommet til Danmark fra andre lande. Danmark er et åbent samfund - på en klog måde. Det betyder, at vi stiller krav til mennesker, der vil hertil. Når man kommer til Danmark skal man bidrage til fællesskabet. Det fremmer integrationen. Det er vel egentlig sund fornuft.






Derfor har vi åbnet døren for arbejdsomme udlændinge. Derfor har vi åbnet døren for dygtige unge fra andre lande, der vil uddanne sig i Danmark. For 10 år siden kom der knap 12.000 udlændinge til Danmark for at arbejde og studere. Nu kommer der omkring 45.000 hvert år. Det er næsten fire gange så mange.






Vores fællesskab bygger på værdier, som vi har kæmpet for gennem generationer: Ansvar for det fælles. Frihed til forskellighed. Lige muligheder for kvinder og mænd. Det er ikke værdier ét bestemt parti har patent på.






Det er vores fælles værdier. Det er danske værdier. Og dem vil vi ikke give køb på. Når man vælger at leve i Danmark skal det være fordi, man vil være en del af dét fællesskab. Vi har plads til alle, der både kan og vil.






I det forgangne år har vi set grufulde eksempler på, at ekstremistiske kræfter vil bekæmpe vores danske værdier og med terror true vores samfund.






Senest så vi det for bare tre dage siden, hvor det med en målrettet aktion fra Politiets Efterretningstjeneste - i et tæt samarbejde med de svenske sikkerhedsmyndigheder - lykkedes at forhindre et angreb i København.






Med en effektiv dansk terrorlovgivning, med effektive danske efterretningstjenester i tæt internationalt samarbejde - og ikke mindst på grund af en dedikeret indsats fra de kvinder og mænd, der har gjort vores fælles sikkerhed til deres professionelle livsgerning, er det indtil nu ikke lykkedes for terrorister at fuldføre deres onde gerning.






Men jeg kan desværre ikke give en garanti for, at det aldrig sker. For terror kan ske uden varsel. Men lad mig gøre en ting helt klart. Terrortruslen må ikke ændre vores levevis. Vi danskere vil ikke gå på kompromis med vores åbne samfund. Demokrati. Ytringsfrihed.






Det er værdier, der er rodfæstet i enhver dansker. Og det er værdier, som vi skal værne om. Derfor skal vi fortsat kæmpe mod den terror, der truer både vores og andre landes sikkerhed. Som vi gør det i Afghanistan.






Det nye år vil markere et vendepunkt i Afghanistan. Jeg kan her i aften sige, at Danmark allerede i år ændrer vores indsats i Afghanistan. Danmark har, sammen med vores allierede og sammen med den afghanske regering, besluttet, at i år - 2011 - bliver det år, hvor afghanerne begynder at overtage ansvaret.






Ansvaret for deres eget lands sikkerhed og fremtid. Vores opgave bliver så at træne og støtte afghanerne, så de kan overtage det fulde ansvar med udgangen af 2014.






Vi vil gradvist begynde at trække kampsoldater hjem. I stedet vil vi udsende trænere, der kan uddanne og støtte afghanerne og sætte dem i stand til selv at tage vare på deres sikkerhed.






Det håber jeg, at der vil være bred opbakning til i Folketinget. Denne gradvise overgang fra kamp til træning og støtte vil fortsætte frem til 2014. I den periode vil vi også nedtrappe antallet af udsendte soldater.






Men hvor mange, der må blive, og hvor mange, vi kan trække hjem, det vil naturligvis afhænge af, hvordan sikkerheden helt konkret udvikler sig. Afghanistan må ikke igen blive et fristed for terrorisme. Det gælder vores egen sikkerhed.






Derfor skal Danmark fortsat være til stede i Afghanistan, sammen med vores internationale partnere. Men efter 2014 skal det danske bidrag være uden kampsoldater.






Desværre betyder ændringerne i de kommende år ikke, at vores indsats i Afghanistan bliver mindre risikabel. Vi vil stadig være afhængige af, at unge mænd og kvinder er parate til at træffe det modigste valg af alle. At kæmpe for Danmarks sikkerhed. At tænde lys i mørket for en afghansk befolkning, der længe har levet i usikkerhed og fattigdom.






Danske soldater har mistet livet i Afghanistan eller er kommet hjem med ar på krop og sjæl. I er i mine tanker. Jeres nære er i mine tanker. Og i aften vil jeg sende en særlig hilsen til de danske soldater i Afghanistan. I yder en fremragende indsats. I gør Danmark ære.






Danmark er ikke et perfekt samfund. Men det er et godt samfund - et af de bedste, der findes. Vi står i en ny tid med nye udfordringer, men de kan overvindes. Med sund fornuft og ansvarlighed. Sammen skal vi kæmpe for det, vi har kært. Både ude i verden og hjemme i Danmark. Godt nytår!


Så nu må jeg som værende 42 år til at se frem til at få en bunke penge retur. De kan jo bruges til forbrug eller pension. Spændende at se hvordan de får kabalen til at gå op.....

2011 er lige begyndt

Mange af os vil nok komme til at huske starten på 2011

 ved at Hendes Majestæt Dronningen holdt en tale

hvor hun opfordrede os til ikke være at egoistiske.

Nedenstående et uddrag fra talen:

"Kriser og vanskelige tider har Danmark kendt mange af i tidens løb, men vi er sammen kommet igennem dem, og alle har været med.

Men er der i disse år tegn på, at vi er blevet mere egoistiske, at vi er blevet tilbøjelige til først og fremmest at kræve ind og sikre os, at vi hver især får det vi selv mener at have krav på? Er vi ved at blive mistroiske overfor hinanden og tillægge hinanden mindre pæne motiver?
Så er det ikke alene en økonomisk krise vi befinder os i, så er det vore holdninger, der er ved at komme i skred. Det er en krise, der kommer snigende og som kan forgifte vort forhold til hinanden. Så er vi ved at sætte noget over styr, som kan være uopretteligt."



Jeg var knap nok komme ud af sengen 1. januar, før jeg på Tekst TV læste at sangeren Flemming "Bamse" Jørgensen, var død. "Bamse" har i en menneske alder spillet lørdag aften til Otterup's By Sommerfest, også kaldet "kræmmermarkedet". Han bliver svær at skulle tage arven op efter. Æret være hans minde

 
Nedenstående én af "Bamses" største hit.
 
Vimmersvej



Wimmersvej,Wimmersvej,Wimmersvej,Wimmersvej,


Wimmersvej,Wimmersvej,Wimmersvej,Wimmersvej,
Wimmersvej,Wimmersvej,Wimmersvej,Wimmersvej,
Wimmersvej,Wimmersvej,Wimmersvej,Wimmersvej,


Helt deroppe på Wimmersvej
der bor en dejlig steg.
Hun går rundt der helt uden bukser
lige noget for mig, hep hep


Huuuuuun går rundt med numsen bar, hurra


Wimmersvej,Wimmersvej,Wimmersvej,
Wimmersvej,Wimmersvej,Wimmersvej,
Wimmersvej,Wimmersvej,

Huuuuuun går rundt med numsen bar, hurra

Wimmersvej,Wimmersvej,Wimmersvej,
Wimmersvej,Wimmersvej,Wimmersvej,
Wimmersvej,Wimmersvej,



Hver dag jeg kommer hjem fra skole
går jeg hen forbi.
For at se om hun stadig er der,
det er kun fordi, hep hep


Huuuuuun går rundt med numsen bar, hurra ......



Helt deroppe på Wimmersvej
der bor en dejlig steg.
Hun går rundt der helt uden bukser
lige noget for mig, hep hep


Huuuuuun går rundt med numsen bar, hurra ....