8. september 2012

Ny kogebog med råvarer fra grønland


Råvarerne i Grønland er sæsonpræget - stenbideren om foråret, ammassatten (lodden) i forsommeren, ørreden i sommermånederne, alle slags planter der skyder op den hektiske, korte sommer, bær, isen, forskellige fugle året rundt (med undtagelse af sommer månederne, hvor de skal lægge deres æg), rensdyr og moskusokser om efteråret, sæler og hvaler hele året osv. Det gælder om at være vågen og samle ind til resten af året, mens tid er. Tupaarnaq Rosing Olsen inspirerer i denne kogebog til at udnytte de grønlandske råvarer på spændende og velsmagende måder. I Grønland er råvarerne af den bedste kvalitet, og forfatteren har indsamlet opskrifter både fra sin mors legendariske køkken og fra mange andre -husmødre som professionelle. Kogebogen er smukt og utraditionelt illustreret af Nina Spore Kreutzmann, der også har stået for den grafiske tilrettelæggelse. Blandt de spændende retter kan nævnes: Ammassatter i appelsinmarinade, citronmarineret ørred, laksefrikadeller, rødfisk i kokos, helleflynder med flødespinat, marinerede hellefiskfinner, hvidløgsrejer, stenbiderrogn med cremefraiche og hvidløg, edderfuglebryster med vindruer, farserede ryper, alkeleverpostej, gravet rensdyrkød, rensdyr daube, stegt sælkujak, hakket ovenstegt hvalkød, marineret mattak, kvanmarmelade, syltede majroer, spæksyltede rosenrod, blåklokkegelé, sortebærfromage og tyttebærparfait. Takanna - værs´go!
Den rigtig god bog med retter som er til at lave for os almindelige mennesker.
Jeg savner dog brugen af kammuslinger. Hvor blev de af ?? J
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 Sikke en sommer.  Jeg er igang med rydde op i en masse billeder, så der kommer snart mere på min BLOG: