11. september 2013

Prag - Lidt om byen

Vi boede nord for floden omkring Letna parken.
Prag (tjekkiskPraha) er hovedstaden og den største by i Tjekkiet med placering på bredden af floden Moldau (Vltava), hvor denne slår nogle skarpe sving. Den oprindelige borg og senere hele byen skulle ifølge en af de første kronikører have fået sit navn efter et trin, på tjekkisk práh, et sted i Moldaufloden, hvor man kunne krydse den mægtige flod. Ved siden af denne teori findes der mange andre, mest fra vore dage, som er svære at tro på.

Moderne historie:
Efter Østrig-Ungarns nederlag i 1. verdenskrig blev Tjekkoslovakiet en selvstændig nation, der valgte Prag som hovedstad. Byen var i mellemkrigstiden en storby med 850.000 indbyggere i 1930 og en kulturelt betydningsfuld by i Europa.
Den nazityske besættelse betød forfølgelse af både jøder og intellektuelle. Dele af byen blev ødelagt af allierede bombninger, og ved krigens afslutning blev byen og landet en del af den sovjetiske interessesfære. Prag var igen Tjekkoslovakiets hovedstad, og et kup i 1948 bragte kommunisterne til magten.
De intellektuelle i Prag led under det totalitære regime, og en modstand mod regimet blev opbygget, ikke mindst af forfattere. Det kom til en kortvarig opblødning i den stramme styring af landet og byen med foråret i Prag i 1968. Den blev imidlertid slået ned af Sovjetunionen og resten af Warszawapagten, der besatte byen og landet i august samme år og genindførte den stærkt Moskva-styrede ledelse af landet.
I 1989 faldt kommunismen i Østeuropa, og i Prag opstod fløjlsrevolutionen, hvorunder byens og landets befolkning befriede sig selv fra de kommunistiske magthavere. I 1993 deltes landet med Prag som hovedstad i det nye Tjekkiet.
Byen er fyldt med meget forskellige arkitektur, så bare det at gå en tur rundt kan være en oplevelse i sig selv.
Af stilarter kan nævnes: Romansk, Gotisk, Renæssance, Barok, Rokoko, Jugend samt ikke mindst Kubistisk. Mere om Kubisisk senere.
Af seværdigheder kan nævnes, Prags borg, Karlsbroen, det gamle rådhus m.f.
Byen har en masse park/naturreservat områder.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 Sikke en sommer.  Jeg er igang med rydde op i en masse billeder, så der kommer snart mere på min BLOG: