Eqi - Fox I

Dette mindesmærke står på vejen mod morænen ved Eqip Sermiq.

Jeg har googlet lidt rundt og fundet nedenstående i "Meddelelser om Grønland"

fra 1921. Jeg kan anbefale at læse det.

MEDDELELSER OM GRØNLAND 



UDGIVNE AF 



KOMMISSIONEN FOR 

LEDELSEN AF DE GEOLOGISKE OG GEOGRAFISKE 

UNDERSOGELSER I GRØNLAND 



Bind LX 



KØBENHAVN 
C. A. REITZEL BOGHANDEL 

BIANCO L U N O S BOG T R Y К К E R I 

1921 



GRØNLAND 

I TOHUNDHEDAARET FOR HANS EGEDES LANDING 

UNDER REDAKTION AF 

G. C. AMDRUP LOUIS BOBÉ AD. S. JENSEN 
H. P. STEENSBY f 

BIND I 



INDHOLD 


158 JAKOBSHAVN DISTRIKT 

BRÆERNE 

Kystfjældene i Jakobshavn Distrikt er intetsteds høje nok til, at der ligger 
Højlandsis paa dem, derimod kommer der talrige Bræer ned fra Kanden af Ind- 
landsisen. De vigtigste er allerede tidligere nævnt, lier skal kun lidt nøjere be- 
skrives et Par af dem, der naar ned til Havet og producerer Isfjælde. 

De to Bræer, der kommer ned til Atâ Sundets Udvidelse mod Nord, regnes 
ikke for at høre til de meget produktive. Direkte Maalinger af deres Bevægelser 
foreligger hidtil ikke, men under et Ophold i Nærheden af dem i Sommertiden faar 
man det Indtryk, at den ikke er ganske ringe. Ingen af dem danner store Isfjælde, 
skønt de er 3 — 4 km brede, og skønt Tykkelsen af den nedskridende Istunge er 
tilstrækkelig dertil. Men de skrider ned ad en forholdsvis stejl Skraaning, og deres. 
Leje er stærkt indsnævret af Bandklipperne, og begge Dele bevirker, at Ismas- 
serne knuses stærkt, og da Vejen nedover er saa kort og Bevægelsen vistnok 
ret hurtig, naar de knuste Ismasser ikke at fryse ordentlig sammen igen, inden 
de naar ned til Havet. 

Den nordligste af dem er den største og mest produktive; den fylder Far- 
vandet omkring Øerne i Bassinets Nordende samt Sundene ud til Torssukåtak 
med saa megen Kalvis, at ikke en Gang en Motorbaad kan bane sig Vej hen til 
den, undtagen i særdeles gunstige Tilfælde. Denne Bræ regnes forøvrigt at høre 
til Ritenbenk Distrikt. 

Deo sydlige derimod, Bræen ved Еке (Fig.l) (Etcip sermia) er maaske den let- 
test tilgængelige isfjælddannende Bræ i Vestgrønland. Langs dens Sydrand findes 
der en lille fingerformet Vig, som aldrig synes at blive blokeret af Kalvis, da 
Strømmen fra Elven under Bræen, samt fra den vandrige Elv KûgssuaK lige i 
Nærheden tvinger al Kalvisen ud i nordvestlig Retning. En saadan lille Vig i 
Bunden af en Fjord eller ved Siden af en Ismasse kalder Grønlænderne Еке, og 
her i dette Еке kan ikke alene Baade men selv Skibe ligge trygt. Her laa den gamle 
Damper »Fox« i 1912 i flere Dage, mens den landsatte Svejtseren A. de Quer- 
vains Ekspedition, der herfra gik over Indlandsisen til Angmagssalik paa Grøn- 
lands Østkyst. Til Minde om denne Bedrift omdøbte »Fox«' Officerer Еке til 
»de Quervains Havn« og malede dette Navn med store røde Bogstaver paa en 
stor Flytteblok nær Stranden. Og da »Fox« kort efter grundstødte og kondem- 
neredes, rejste den Afdeling af den svejtsiske Ekspedition, der blev her tilbage 
for at drive glacialogiske Undersøgelser, et Monument for det gamle, berømte Po- 
larskib, bestaaende af en stor Brintbeholder af Staal (Fig. 2). 

Mens man ligger her i »Havnen«, falder der næsten uophørligt Is ned fra den 
høje, lodrette Front. En Gang imellem ser man et større Parti skride ned med 
et stærkt Brag, man venter at se et Isfjæld blive født, men i Stedet jager der kun 
en Flotille af større og mindre Kalvisstykker ud fra Fronten, hvorefter de straks 
gribes af Strømmen og føres videre. Det ser ud, som om en urimelig optaarnet 
Stabel af Skærver eller Byggeklodser pludselig skred sammen, alt løsnes i de 
Tusinder af forud dannede Spalter og Sprækker, og selv den af Sammenskridnin- 



JAKOBSHAVN DISTRIKT 159 

gen dannede Kalvningsbolge dæmpes saa stærkt af det sondrede Materiale, at 
den ikke generer et Fartøj, der ligger for Anker. 

Som Udgangspunkt for Undersøgelser af Indlandsisen er Еке maaske det 
mest ideale, der findes, navnlig fordi man kan komme lige dertil med Fartøj. Det 
var ogsaa Grønlændere fra Distriktet, der havde fundet det og anbefalet det til 
de Quervain. Ogsaa Opstigningen til Indlandsisen er her usædvanlig kort og let, 
man gaar let op paa Indlandsisen og ned igen paa mindre end en Dag. Baade 
i 1912 og de Gange, Isranden har været betraadt senere, har den vist sig saa fri 
for Spalter, at Slæderne straks kunde begynde. Ogsaa det Stykke af Bræen, 
der rager ud i Vandet, kan man nemt komme ud paa ; at her imidlertid ikke er 
let at færdes, siger sig selv. 

Den største og vigtigste Bræ i Distriktet er Isstrømmeu, der udmunder i 
Jakobshavns Isfjord. Det er tillige en af de mest produktive i Grønland og den, 
der er tidligst og bedst undersøgt. Det var navnlig Rink's Studier og Skildringer 
af den, der gav et vigtigt og afgørende Bidrag til Istidsteoriens Fremkomst, og 
efter ham er den tit blevet studeret, især af Helland, Hammer, v. Drygalski 
og Engell. Jakobshavns Isfjord er herved blevet Normaltypen for Geologers og 
Geografers Opfattelse af Isfjordsbegrebet. Desuden har den en saa stor Betydning 
for Dyrelivet heromkring, at man uden Overdrivelse kan kalde den hele Omeg- 
nens vigtigste Livsaare. 

Regnet fra den i Nord — Syd forløbende Rand af Indlandsisen og ud til Mun- 
dingen er Jakobshavns Isfjord ca.40km lang (Fig. 3-4). Dens Bredde varierer mellem 
5 — 6 km. Omtrent 28 km indenfor Fjordmundingen træffer man for Tiden Fron- 
ten af den udadskridende Bræ. Her glider ned ad en næsten umærkelig Skraaning 
ustandseligt, Dag og Nat, Sommer og Vinter, en Plade af Is, hvis Tykkelse maa 
være over 500 m, og hvis Kanter slæber hen ad Kystklippernes Sider. Paa Grund 
af den Gnidningsmodstand, som her er, er Bevægelsen her kun ringe, men læn- 
gere ude, endnu længe før Midten, hvor Bevægelsen maa være stærkest, har man 
maalt Hastigheder paa over 20 m i Døgnet. Set paa nært Hold er Bræens 
Overflade ikke jævn, men gennemfuret af mægtige Kløfter og Spalter og 
forsynet med utallige Toppe og Tinder. Dens Overflade er heller ikke blændende 
hvid eller blaalig, som Isfjældene eller som dens Frout er det, hvor denne undta- 
gelsesvis ligger frit, men den er snavset af graagult Støv, der fra Randfjældene 
er blæst ind paa den. 

Uagtet ingen endnu har været i Stand til at maale Dybder herinde, mener 
man, at den yderste Ende af Bræen flyder paa Vandet. Her løsner sig nu Par- 
tier af Bræen efter de forud dannede Tværspalter, undertiden omtrent i Bræens 
halve Bredde. Disse løsnede Partier skydes stadig fremad, tæres fra neden af 
den mægtige Strøm af Smeltevand, der stadig løber under Bræen, desuden af 
Havvandet, de flyder i, og af den evigt vekslende Ebbe og Flod, og de mister 
snart Ligevægten og vælter rundt med et Bulder, der høres milevidt. Herved gaar 
de itu og bliver til Isfjælde, Bræen »kalver«, siger man. Ved Kalvningen opstaar 
der taarnhøje Bølger, der slaar mod tidligere dannede Isfjælde og faar dem til 



160 JAKOBSHAVN DISTRIKT 

at vælte, saa der undertiden kan hengaa Timer, for der er Ro og Lige- 
vægt igen. 

Foruden store og smaa Isfjælde i alle mulige fantastiske Former opstaar 
der ved disse idelige Kalvninger en Mængde mindre Isstykker, »Kalvis«. En Del 
af den presses ind i Fjordens Sidegrene TasiussaK og SikuijuitsoK. Den sidste 
Gren er saa tæt pakket med Kalvis, dels fra den store Bræ, dels fra dens egen, 
stejlt nedskridende Bræ, at man paa ingen Tid af Aaret ser Vandfladen i den. 
Det meste af Kalvisen bliver dog i selve Isf jorden, hvor den pakker sig tæt imellem 
Isfjældene. Tilsidst bliver kilometerlange Strækninger af Fjorden, ja ofte Fjorden 
i hele dens Udstrækning, saa tæt fyldte med sammenstuvet Is, at den udadgaaende 
Strøm bremses. Vandet stiger og stiger, indtil der kommer det Øjeblik, da det et 
eller andet Sted flyder over og skaffer sig Luft, sædvanlig sker det med stærkt 
Højvande. Saa tager Strømmen Fart med en saadan Voldsomhed, at al Is, baade 
Kalvis og de mægtigste Isfjælde, rives med, »Isfjorden skyder ud«, siger man 
betegnende, og den, der vilde færdes herinde, i Baad eller Slæde, »maatte kunne 
fjærne sig hurtigere, end en Ræv kan løbe«, siger Grønlænderne. 

Et Stykke udenfor Isf jordens Munding ligger der en Banke, antagelig 250 m 
under Havoverfladen. Da Rumfanget af den Del af et Isf j æld, der er under Vandet, 
omtrent er 8 Gange saa stort, som det, der stikker op, og da man jævnlig kan maale 
Isfjælde, hvis Toppe rager 100 m eller derover op over Havfladen, saa foregaar 
her ude en Sortering; de største strander paa Banken, hvor de maa staa i Karan- 
tæne, til de ved Væltninger og Kalvninger er blevne saa formindskede, at de kan 
komme over. Her staar som Regel Hundreder, undertiden maaske Tusinde store 
Isfjælde fast (Fig. 5-6). Undertiden staar store Isfjælde fast i flere Aar, og Grønlæn- 
derne giver dem — ■ halvt som Vittighed — Navne, lignende Øernes Navne. I sjældne 
Tilfælde kan der være kun faa Fjælde paa Banken, og samtidig er saa Fjorden fri 
for Is saa langt, man fra Mundingen kan se opefter. De smaa Fjælde og Kalvisen 
gribes straks af Strømmen og føres bort langs Kysten nordefter, en Tid blokerer 
de den helt, ja kryber ind i dens mindste og skjulteste Kroge, naar de blot er dybe 
nok, men tilsidst forsvinder de. Et stort Antal følger Tidevand sstrømmen ud af 
Disko Bugten langs Diskos Sydkyst. Den grunde Sandkyst, der her strækker 
sig fra Mudderbugten paa Diskos Sydøsthjørne og hen til Udstedet Skansen, 
fanger de fleste af de smaa for bestandig. De store sejler langsomt ud af Disko 
Bugten under jævnlige Væltninger og Kalvninger ; Rejsen varer sikkert oftest et 
Par Aar. Naar de endelig er komne ud i det dybe af Baffins Bugten og Davis Stræ- 
det, føres de hurtigt sydpaa, helt ned til de transatlantiske Dampskibsruter. 

Efter forskellige af Rink, Helland og Hammer anstillede Beregninger pro- 
ducerer Jakobshavns Isf jord mellem 18 og 22 Milliarder Tons Is om Aaret, d. v. s. 
at et Areal paa Sjællands Størrelse kunde dækkes med et Lag Is paa 2 m Tyk- 
kelse. Og dog menes denne uhyre Ismasse kun at være en ringe Brøkdel af den 
Vandmasse, der samtidig som Smeltevand løber bort under Isen, og som selv 
under de roligste Forhold frembringer en saa stærk udadgaaende Strøm ved Mun- 
dingen, at det kan blive svært at ro op imod den. 



Pl. LIU