12. december 2015

Læs bogen: "Blodet på mine hænder" af Marianne Kainsdatter



Nedenstående er skrevet om bogen:
Kriminalroman
Marianne Kainsdatter pseudonym for: Bendte Ingerlise Madsen og Svend Åge Madsen

De fleste af os har nok prøvet at være så trætte af vores egen kedsommelige personlighed, at vi har leget med tanken om at skifte identitet og blive et mere interessant individ?

Dette tema slås an i romanen med typisk 70’er-grafik på omslaget og et mystisk pseudonym som forfatterangivelse.
Den unge kvindelige hovedperson lider tilsyneladende af en lettere personlighedsspaltning: hendes borgerlige navn er Annalene, men hun lyder tillige kælenavnet Tussel. Annalene er den fornuftige pige, mens Tussel er oprørsk og fandenivoldsk, og ingen af dem er tilfredse med tilværelsen. Annalene er trist, og Tussel er bitter over hverdagens trummerum ved symaskinen på trikotagefabrikken. Fritiden henslæbes på et deprimerende værelse, hvor spejlet især viser de stride mørkegrå hårtjavser.
I ferien bliver hun kaldt på hospitalet, hvor hendes kusine pludselig er blevet indlagt. Kusinen har efterladt en steg i ovnen, og kan hun ikke tage ud og slukke for den? I kusinens lækre villa på strandsiden i Risskov kan hun ikke dy sig for at prøve en smart paryk og indtage en drink på terrassen, så overnatter hun lige en enkelt nat i kusinens seng – og selvfølgelig bliver det sværere og sværere at vikle sig ud af denne nye, tillokkende identitet igen, især da der dukker et par charmerende unge mænd op på dørtærsklen…

Denne bog var også i min rodekasse..






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 Sikke en sommer.  Jeg er igang med rydde op i en masse billeder, så der kommer snart mere på min BLOG: