"Ved Vejen" er en af de helt store klassikere i dansk
litteratur, skrevet af melankoliens mester, Herman Bang. Det er en fortælling
om de små begivenheder og den store kærlighed.
Anbefalet af bibliotekar Louise Westermann Mathisen, Brande
Bibliotek
Romanens
hovedperson, Katinka Bai, er gift med stationsforstanderen i en lille dansk by,
hvor hele historien udspilles. Ægteskabet er barnløst, og kærligheden er ikke
ligefrem sprudlende - ja, faktisk synes Katinka slet ikke at kunne engagere sig
og glædes over noget.
Men det lige indtil den nye forvalter dukker op. Hr. Huus, som han
hedder, bliver dybt forelsket i Katinka og følelserne er gengældt. Katinka
oplever i en kort periode af sit liv en intensitet og inderlighed, som hun slet
ikke vidste eksisterede. Men et kærlighedsforhold mellem disse er på denne tid
helt umuligt, da Katinka allerede er gift, og Bang tematiserer bogen igennem
denne problematik og konsekvenserne heraf.
"Ved Vejen" emmer af melankoli, hvilket i parentes
bemærket er kendetegnende for en stor del af Bangs forfatterskab. Han kredser
om ensomheden og de stille eksistenser og tematiserer, hvordan det i
1800-tallets Danmark ikke var muligt at bryde datidens normer. I hvert fald
ikke for den type mennesker, som Bang interesserer sig for at beskrive. Personer,
der som oftest lever bag facaden, og som ikke har modet til at bryde ud af
samfundets normer.
Bogen er skrevet i den realistiske fortælletradition, og Bang er
efter min mening en sand mester inden for dette felt. Via de mange og lange
dialoger i historien lader han sine hovedpersoner fungere som et slags talerør
for de tematikker og holdninger, som Bang gerne vil give videre til sin læser.
Man får altså ikke en færdigpakket analyse med en konklusion og tydelige
holdninger fra forfatterens side. Man må som læser i stedet selv forsøge at
analysere og konkludere, hvad der ligger bag de forskellige personers gøren og
laden romanen igennem. Og man skal da også visse steder holde tungen lige i
munden for at følge med i de lange dialoger og det hurtige replikskifte.
Men er man til denne, for nogen måske, lidt "tunge
stil", får man til gengæld en fantastisk læseoplevelse, og jeg kan kun
anbefale at give sig i kast med denne skønne historie fra en af Danmarks
største litterater.
"Ved Vejen" er filmatiseret med Kurt Ravn, Ole Ernst og
Tammi Øst i hovedrollerne. Det er en dejlig film, som jeg synes er tro mod
romanen og det univers, Herman Bang har skildret.
Det var endnu én af de bøger som var i min rodekasse!
Romanens hovedperson, Katinka Bai, er gift med stationsforstanderen i en lille dansk by, hvor hele historien udspilles. Ægteskabet er barnløst, og kærligheden er ikke ligefrem sprudlende - ja, faktisk synes Katinka slet ikke at kunne engagere sig og glædes over noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar