’Den grønne elevator’ er en fjollet farce med en let
forudsigelig handling. Siden 1925 har den i adskillige versioner hævet humøret
hos danskerne - og den gør det også i 2014-udgaven i Glassalen i Tivoli.
Tommy
Kenter er Billy Bartlett, den perfekte ægtemand og så himmelråbende kedelig, at
hans kone - spillet af Ann Eleonora Jørgensen - overvejer at forlade ham.
I
lejligheden ovenpå bor ægteparret Wheeler - Bodil Jørgensen og Peter Gantzler.
Hun finder ud af, at han er løs på tråden, og sammen beslutter de to forsmåede,
at de vil gøre deres respektive ægtefæller jaloux.
Det
falder lidt tungt for dem begge, men så kaster de sig over barvognens flasker
...
Ved at lave en cocktail af alt fra abrikoslikør til whisky, gin, solbærrom og
meget mere - som de derefter tynder op med vodka, for at den ikke skal være for
stærk - opbygger de en brandert af episke proportioner.
Denne
kolossale kæfert er forestillingens hysteriske højdepunkt. Scenen er lang, men
morsom og ikke et minut for lang.
Forestillingens altdominerende stjerne er Tommy Kenter. Han fylder scenen med
med et kolossalt nærvær, og er lige morsom som den meget, meget kedelige
ægtemand, den stærkt berusede fumler og tumler og den tømmermandsramte mand med
knugende bondeanger.
Tommy
Kenter giver overvældende krop til det hele, og det kan synes, som om den rolle
bare har ventet på ham. Men her kan det også spille ind, at instruktør Lisbeth
Dahl har lavet en nænsom opdatering af forestillingen.
Tina havde godt nok fået nogle gode pladser til os. Jeg kunne rører ved sceen
Der drikkes en grøn elevator
Man kan godt drunkne på land
Stor ros til især Tommy Kenter.
