Livet forstås baglæns, men må leves forlæns. I Barndomsvenner
hjælper Ulf Pilgaard og Ole Michelsen hinanden med
at sætte ord på, hvad det egentlig var, der foregik.
Venskabet mellem Ulf Pilgaard og Ole Michelsen går helt tilbage til
1. klasse og har varet livet igennem. Vi hører om hvordan Ulf fik en
karriere med folk som Preben Kaas, Jørgen Ryg og Dirch Passer.
I de tidlige 60´ere tog vennerne livtag med skuespilkunsten og dannede
et dengang meget omtalt makkerpar. Ole kvittede scenekunsten og rejste
til Paris for at forfølge sin interesse for film. Efter en voldsom sorg
vendte han hjem igen til 17 år som Bogart-vært og siden hen en ny
tilværelse som ædru alkoholiker.
Næsten 60 år efter deres første nik mødtes de to en søndag aften
i Kastrup Lufthavn. Et halvt døgn senere satte de sig til rette på en
terrasse på Mallorca for at fortælle om deres levede liv og mindes
de mange fælles oplevelser. En rejse tilbage i erindringen,
fuld af glæder og sorger. Smerte og munterhed går hånd i hånd,
og utallige anekdoter om levende og døde rammes ind af
eksistentielle tanker og refleksioner.
Ole's far begår selvmord da Ole er 14 år og det er Ulf's far
som forstår begravelsen. Ole fortæller om hvordan han er kommet
igennem kriser og om hvordan han har det med at hans datter
er syg af kræft (Trine er siden hen død).
Dette er endnu en samtale bog om hvordan livet kan være med
sorg, glæder, depressioner m.m.
Ole har lavet et efterskrift som er værd at læse flere gange.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar