13. marts 2010

Portvin - Colheita Port fra 1937 og frem

 

»Colheita er blandt mine ynglings portvine« 

For et stykke tid siden var der en artikel i avisen Børsen omkring at deres Sommeliermestre havde været igang med at tjekke diverse Colheita portvine. Vi afholdt vores egen smagning i min egen biks, hvor vi prøvede 1937, 1950 samt 1997.

Der er her tale om portvin fra Burmester, som nok især er kendt for deres Colheita-portvine, altså tawny-typer med årgangsangivelse. En Colheita må tidligst aftappes på flaske efter 7 års lagring på fad men til gengæld er der ikke nogen sidste frist for, hvornår den skal aftappes. Portvinsinstituttet kræver dog at der sendes en prøve fra fadene hvert 3. år for at kontrollere kvaliteten. Det betyder, at man stadigt kan sende helt nyaftappede flasker på markedet med meget gammel Colheita portvin. Den store fordel synes jeg ligger i at der meget sjælent er "grums" i en Colheita.
Anderledes forholder det sig med Vintage Port. En Vintage Port lagrer kun kort tid på fad hos producenten og aftappes og sælges 2-3 år efter høsten. Resten af lagringen (som kan være meget lang) skal ske i selve flasken hos én selv. Der laves kun Vintage Port af særlig gode årgange, som skal deklareres til Portvinsinstituttet. Der vil som regel altid være "grums" i bunden af en sådan flaske.

Vi prøvede som sagt 3 årgange og jeg må nok sige at Burmester Colheita 1937 - altså en vin, der er 73 år gammel er noget helt specielt. Den har meget intens duft af nødder, vanille, røg. Det er en fyldig vin med en meget flot fremtoning, der er intens, lidt røget og fyldt med lækker abrikossødme. Her er fine nøddenuancer i en næsten cremet struktur. Meget flot og intens vin som er alle pengene værd (og det er mange). Men de 2 andre er nu ikke uden evner/fylde. Jeg tror at hvis man er til portvine, så vil man kunne "falde" for dem alle 3.
1997 som ligger på en pris omkring 150,00 kr er et super godt køb for pengene.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 Sikke en sommer.  Jeg er igang med rydde op i en masse billeder, så der kommer snart mere på min BLOG: