I Skotlands yderste ende, helt oppe på politistationen i Wick, havde en grøn, ridset flaske stået i en vindueskarm i ganske, ganske lang tid. Den var lille. Ingen tog notits af den, og ingen bemærkede brevet indeni.
Derfor undrede ingen sig over, hvad de halvt udviskede bogstaver HJÆLP mon kunne betyde.
Da politikommissær Carl Mørck ad omveje får overdraget den gamle flaskepost, tror han i første omgang, at det næsten udviskede nødskrig er resultatet af grove drengestreger. Men efterhånden som han og hans assistent Assad får afkodet mere og mere af brevet, går det op for dem, at to store drenge blev bortført engang i halvfemserne, og siden er flaskeposten det eneste livstegn, man har fået fra dem.
Men hvem er drengene? Hvorfor har deres forældre aldrig meldt dem savnet? Og hvad er der sket med dem?
Carl og Assad trækkes længere og længere ind i en beregnende og følelseskold kidnappers net, og pludselig går det op for dem, at tiden er ved at løbe fra dem. Selv om der er gået mange år, så er kidnapperen stadig aktiv. Mareridtet er uden ende.
Bogen er lidt lang tid om at "komme" igang, men selv om den er barsk, så er den sproglige udfordring som Carl og Assad har over for hinanden er virkelig guld værd...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar