”At Smørrebrød er ikke Mad,
Og Kierlighed er ikke Had,
Det er for Tiden hvad jeg veed
Om Smørrebrød og Kierlighed”
Sådan skrev digteren Johan Hermann Wessel til en sammenkomst i 1770’erne, hvor der kun blev serveret smørrebrød. Dengang spiste danskerne to varme hovedmåltider dagligt, og smørrebrød blev betragtet som lidt af en nødløsning. Brødskiver med fedt eller smør og måske lidt pølse var absolut ikke noget, der var i høj kurs.
Hundrede år senere så det helt anderledes ud. Samfundsudviklingen og arbejdsdelingen havde ført til, at færre og færre kunne nå hjem til de varme kødgryder om middagen, og for dem blev løsningen smørrebrød i en madpakke. Samtidig var det blevet lettere at skaffe friske råvarer. Nu kunne man uden besvær få frisk kød og fisk, der tidligere blev hårdt saltet og røget for at kunne holde sig.
Det danske smørrebrød opstod som en konsekvens af disse forhold. Det højt belagte smørrebrød, der var en festversion af hverdagens rugbrødsfrokost, så dagens lys i 1880’erne. Lige siden dengang har det været en central del af dansk madkultur.
Som en hyldest til det danske smørrebrød udgiver Post Danmark fire frimærker. Ud over et stykke med æg og rejer (6,00 kr.) er der også dækket op med et stykke med rullepølse (6,00 kr.), en lækker kartoffelmad (8,00 kr.) og sidst, men ikke mindst et stykke med roastbeef (16,00 kr.) – alle fire kendte klassikere.
Kunstner: Peter Dam
Tegninger: Bertil Skov Jørgensen
Papir: Selvklæbende
