Sommer i Toscana - Pisa - 1. del - Lidt om Pisa

Pisa har formentlig været en græsk koloni fra fra omkring år 700 BC. Fra år 180 BC blev den en romersk koloni under navnet "Colonia Julia Pisana". Fra det 11. århundrede var Pisa en magtfuld republik med en dominerende indflydelse i Middelhavet. Det indgik alliance med Rom og deltog i de puniske krige på Roms side. Pisa kæmpede mod saracenerne og erobrerede Korsika, Sardinien og De Baleariske Øer (Mallorca mfl). De deltog også som leverandør af skibe til de første korstog. Det største problem for Pisa var at konsolidere sig i de besatte områder, og de måtte i den forbindelse føre langvarige kampe mod konkurrenter som Amalfi og Genoa. I 1092 fik Pisa et ærkebispesæde. 1100-tallet var Pisas storhedstid, økonomisk som kunstnerisk, og den overstrålede de øvrige toscanske bystater. I 1155 påbegyndte byen at opføre en bymur, som var mere end 7 km lang. Sideløbende med konkurrencen mellem bystaterne Dom magt og indflydelse foregik også magtkampen mellem kejserdømmet og pavemagten. Nogle byer valgte kejserens side (ghibellinerne), og andre valgte pavens side (guelferne). Pisa valgte kejserens parti, mens arvefjenden Firenze valgte pavens side. Jeg vil skrive mere om disse spændende kampe, når vi kommer til Firenze. Desværre for Pisa valgte man forkert side, hvilket medførte, at bystatens indflydelse dalede kraftigt fra omkring år 1300. I 1284 led Pisas flåde et knusende nederlag til Genova og mistede næsten hele sin flåde.
I 1300-tallet skiftede Pisa som fx Firenze flere gange mellem republik (kommune) og diktatur. Fra 1399-1405 blev Pisa styret af den milanesiske Viscontifamilie. I 1405 gjorde Pisa oprør, men allerede året efter blev de angrebet af arvefjenden Firenze, som efter en langvarig belejring indtog byen. Indtil Italiens samling i 1860 var Pisa en del af storhertugdømmet Toscana. Under medicierne oplevede Pisa faktisk en vis fremgang, og Lorenzo de Medici bragte byens gamle universitet på fode igen.

Pisa blev temmelig medtaget af bombardementer under anden verdenskrig. Tyskerne forskansede sig i den nordlige bydel og holdt stand i 40 dage mod de allierede. Det gik bl.a. ud over Camposanto Monumentale, den monumentale kirkegård, som ligger tæt ved katedralen, men størsteparten af de smukke bygninger og kunstværker er blevet renoveret med pænt resultat.

Jeg smed bilen her. Der var P-pladser til 1€ pr time og megen fri plads. Der er ca 500 meter til "tårnet"

Floden Arno

"Santa Maria della Spina", som er bygget i pisansk gotisk stil. Den blev bygget i 1230 på bredden af Arno floden tæt ved en vigtig bro, Ponte Novo. Broen blev ødelagt i 1400 tallet og aldrig genopført. På grund af sin beliggenhed blev kirken kaldt "Santa Maria de Pontenovo". Imidlertid skiftede kirken i 1333 navn til "Santa Maria della Spina", da den fik overdraget en splint af frelserens tornekrone til opbevaring (spina betyder torn). Denne splint var hjembragt fra det hellige land af en pisansk købmand. I dag befinder dette vigtige relikvium sig i Santa Chiara kirken. 

Kirkens nære beliggenhed ved floden har altid frembudt en risiko. I det 15. århundrede måtte man flere gange restaurere og forbedre kirkens arkitektur. I 1871 blev det nødvendigt at skille kirken ad og genopføre den sten for sten godt en meter højere oppe. Ved den lejlighed blev flere statuer flyttet til mere sikre steder (de fleste befinder sig på San Matteo museet) og erstattet af kopier. Samtidig mistede kirken sit sakristi.

Vi var ikke inde i selve kirke og den skulle efter sigende hellere ikke være et besøg værd.

Bymuren

Piazza dei Miracoli - domkirkepladsen

Pisanerne selv kalder ubeskedent domkirkepladsen for "Verdens smukkeste torv", Piazza dei Miracoli.  Placeret på en dejlig, stor, grøn græsplæne ligger domkirken (Duomo), dåbskapellet (Baptisteriet) og klokketårnet (kampanilen, det skæve tårn). Desuden ligger i baggrunden en klosterkirkegård (Camposanto) fra 1200-tallet. Pladsen blev i 1987 optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

Herudover ligger der på området to museer, Sinopie Museum og Opera Museum (vi nåede ikke at besøge nogen af dem). Sinopie Museet fra 1985, som er indrettet i en restaureret fløj af "Hospital Santa Chiara", indeholder en samling af "sinopie skitser", dvs kunstnernes grundlag for udarbejdelse af fresker. Mange af disse sinopier viser fresker fra Camposanto, som blev ødelagt under anden verdenskrig.

Husk at finde åbningstider samt købe dine biletter via internettet, inden du tager hjemmefra. I højsæsonen kan det være nødvendigt, da der kan være 2 ugers ventetid!.