Thorbjørn Stegelmann - Manden - Myten - Møgdyret: Sommer i Toscana - Pisa - 4. del - Kampanilen

Kampanilen - Det skæve tårn i Pisa

Nedenstående beskrivelse er lavet af Aerenlund og jeg tillader mig at bringe den i sin fulde ordlyd, da den er en utrolig god beskrivelse af "tårnet" m.m.:

Efter at de brave pisanere (borgere i Pisa) havde bygget den største og smukkeste katedral, som nogensinde var bygget i romansk stil, skulle de selvfølgelig også have et passende klokketårn (eller en kampanile, som det hed på de kanter). De var udmærket klar over, at man i Venedig i 1155 havde afsluttet opførelsen af et smukt klokketårn, og man ville selvfølgelig gøre alt for at overgå dem. Deres konkurrenter i Venedig havde bygget tårnet hovedsagelig med mursten, så pisanerne besluttede, at deres tårn skulle dækkes med hvidt marmor overalt.
Traditionen foreskrev, at klokketårnet skulle ligge så tæt på kirken som muligt. Nu havde man selvfølgelig valgt den bedste og sikreste placering til katedralen, men man fandt en passende grund et par hundrede meter fra katedralen. Byggeriet kom i gang i 1174 under ledelse af Bonanno Pisano. Da hele området var sumpet, startede han med at pilotere i en dybde af af godt tre meter.
I løbet af 4-5 år måtte byggeriet indstilles, da tårnet begyndte at hælde "slemt til siden", mod nord. Man havde kun fået opført de første 3 etager. I tidligere tider herskede den opfattelse, at tårnet bevidst var konstrueret til at skulle hælde (eller læne, som pisanerne kalder det), evt. for at bevise, hvor dygtig deres byggefolk var. Den påstand er for længst afvist. Det har altid været hensigten, at tårnet skulle stå fuldstændig lodret. Imidlertid er der mange bygninger i Pisa, der hælder lidt. Vi behøver ikke gå længere end til dåbskapellet, som vi lige har besøgt. Man har også været i tvivl om, hvorvidt hældningen fremkom ved, at tårnet faldt sammen. Det er for længst bevist, at tårnet hælder, fordi den underliggende jord giver sig, fordi der i tidligere tider løb en flod hen over området. Selvfølgelig er problemet blevet forværret ved, at borgerne i Pisa skulle overgå deres naboer i Venedig.

Det skæve tårn i Pisa fra 1870

Arbejdet på tårnet lå stille i næsten 100 år. Først i 1250 begyndte arkitekter og byggefolk at rette tårnet op. Da man nåede op i 8 etagers højde, var tårnet lettere bananformet. I 1272 begyndte tårnet at læne sig mod syd. I 1350, da man opførte selve klokketårnet, forsøgte man at nivellere toppen af tårnet, idet der blev tilføjet fire trin på nordsiden og seks trin på sydsiden. Det ser lidt festligt ud.
Gennem de følgende århundreder blev der gjort mange forsøg på at sikre, at tårnet ikke væltede. I 1934 væltede man 200 tons beton ud ved tårnets base, idet Benito Mussolini anså det skæve tårn som en hån mod Italiens fascistiske idealer. Dette "fix" bevirkede, at tårnet væltede yderligere 1/10 af en grad. I 1950-erne indstillede man brugen af de 7 klokker, for at deres vibrationer ikke skulle få tårnet til at falde sammen. Den største klokke vejer 3½ tons. I 1990, på et tidspunkt, hvor der kom omkring 700.000 turister om året, lukkede man adgangen til tårnet. Det var påvist, at hældningen voksede med godt 1 mm om året. Toppen af tårnet lænede sig næsten 5 meter ud over basen.

Der blev nedsat en komité af eksperter, som skulle komme med forskellige forslag til løsning af problemet. Der blev installeret monitorer, som løbende målte tårnets hældning. Dette avancerede udstyr kunne måle, at solens opvarmning af sydsiden af tårnet, medførte en bevægelse på 0.025 mm. Den 6. september 1995, efter at man havde placeret en kontravægt på 600 tons bly på nordsiden, "hoppede" tårnet 0.15 mm i det forkerte retning. Mange af eksperterne frygtede, at nu ville tårnet styrte sammen. Efter forøgelse af kontravægten med yderligere 230 tons, standsede bevægelsen heldigvis.
Et jordskælv i efteråret 1997 med epicenter omkring Assisi, påvirkede mirakuløst ikke tårnet i Pisa, men understregede behovet for at finde en løsning. Sidst i 1998 tog man fat på en metode, som var foreslået af et af komitéens medlemmer, John Burland, engelsk jordbundsingeniør. Man begyndte at fjerne jord under tårnets nordside og håbede på, at tårnet ville reagere med at rette sig selv op. I juni 1999 havde tårnet rettet sig 27 mm og havde nu en hældning, som svarede til den, det havde 30 år tidligere. Man har siden fortsat med at fjerne jord under tårnet. Man har opsat 12 bor med en diameter på 200 mm. Hver boring fjerner 15-20 liter jord. Det hul, der efterlades, fyldes straks op ovenfra og bidrager til tårnets opretning. Målet er at reducere hældningen med ½ meter, dvs fra 4½ til 4 meter. Af hensyn til turisterne vil det næppe være velset at rette tårnet op til lodret position. Turisterne fik igen adgang til tårnet i november 2001. Der kommer kun ca 30 turister ad gangen op i tårnet, og turen er begrænset til 30-35 minutter. Hvis det lykkes dig at bestige de 294 slidte trin til toppen, venter en betagende udsigt over Pisa og omegn. Billetpris 17€. Desværre opdagede vi først, da vi var kommet hjem, at det skæve tårn er smukt oplyst ved aftenstid. Husk det, hvis du kommer på de kanter.
"Det skæve tårn i Pisa", som alle kalder det, er 55.8-56.7 meter højt. Den udvendige diameter ved basen er 15.4 meter, mens den tilsvarende indvendige er 7.4 meter. Tårnet har 8 etager og vejer omkring 14.500 tons. der er 7 klokker i tårnet, hver stemt i sin tone. Den øverste og største hedder "Pasquarecci". Tårnet fremtræder meget let og elegant på trods af dets store tyngde og dimensioner. Det er bygget i romansk-pisansk stil.

Kampanilen - Det skæve tårn - og Galilei

Galileo Galilei, har også tilknytning til klokketårnet i Pisa. Efter at han havde afbrudt sit medicinstudium, underviste han studenter i matematik. Han udførte også mange forskellige slags fysiske eksperimenter. Hans ambition var at blive ansat på et matematisk fakultet på et større universitet. Vi har hørt, hvorledes han havde imponeret professorerne med sin beregning på størrelsen af Dantes helvede.
En af de teorier, som Galilei tog op til overvejelse, var Aristoteles' naturlov, som siger, at tungere genstande falder hurtigere end lettere genstande, en tilsyneladende indlysende observation. Galilei besluttede at afprøve naturloven ved at gennemføre et eksperiment. Han klatrede op ad de 294 trin, bærende et antal kugler af forskellig vægt. Han kastede/skubbede dem ud fra toppen, og til alle tilstedeværende professorers og studenters overraskelse, ramte de jorden samtidigt. Gentegelser af eksperimentet med geværkugler, guldklumper og sølvstykker, træstumper mv. beviste, at Aristoteles havde uret. Genstande i frit fald accelererer med samme hastighed uanset deres masse. (Der er blandt de lærde usikkerhed om, hvorvidt Galilei nu også har gennemført sit eksperiment fra tårnet, men det er da en god historie, ikke?).

Kampanilen - Det skæve tårn - og H.C. Andersen

Vores ivrigt rejsende digter, H.C. Andersen besøgte Pisa på sin italiensrejse i 1833. Han skriver følgende i sin dagbog den 5. oktober 1833: "Det skæve Taarn ligger tæt ved Kirken, jeg troer neppe det er bygget saa, men sjunket; det helder stærkt, hvilket bedst sees fra Taarnet selv. Det er en Cylinder, med Colonner uden om, det saa ud oppe fra som en stor dyb Brønd, for nyelig har en Mand fra Livorno styrtet sig derned, man saa et dybt Mærke i Steengulvet, hvor han var ganske bleven knuust; mærkeligt er der hvad Indflydelse Søevinden har paa Taarnet, alt Jern smuldrer hen på den side og selv Steenen opløses noget. - Det havde en skiden guulagtig Farve."