Rejsen går til Kreta - 1. del - Lidt om øen

Sommerferien i år gik langt om længe til Kreta.

Kreta, der er Grækenlands største ø, byder på mange gode oplevelser, både kulturelt og naturmæssigt. Øen er 280 km lang og ca. 60 km på det bredeste sted, den store afstand fra øst til vest gør at der er  stor forskel fra den østlige til den vestlige del. Kreta har en spændende historie, øen har været beboet siden år 7000 f.kr. og anses derfor som den vestlige kulturs vugge. Det var minoerne, opkaldt efter Kong Minos, der dengang satte sit præg på øen. Den minoiske kultur forsvandt og så vidt vides var Kreta ikke invaderet af hverken perserne eller Alexander den Store. Derimod overgav Kreta sig til romerne i år 67 e.kr., senere var øen underlagt byzantinerne, venezianerne, tyrkerne og under 2. verdenskrig tyskerne. Kreta fik sin frihed ved krigens slutning og har siden udviklet sig til et af Europas populæreste rejsemål, takket være det herlige klima, den afvekslende natur og ikke mindst den meget gæstfri befolkning.

Kreta er en bjergrig ø, og både øens historie og øboernes karakter afspejler dette. I vest ligger Lefka Ori (De Hvide Bjerge). Midt på øen ligger Idi-bjergetene (Psiloritis) og i øst ligger Dikti-bjergene Bjergene danner en ubrudt kæde fra den ene ende af øen til den anden og får Kreta til at se større ud, end den egentlig er.

De største indtægtskilder på Kreta er landbrug og turisme. Olivendyrkning er et meget vigtigt erhverv på øen, og man producerer fremragende jomfruolivenolie. Andre vigtige produkter er appelsiner, druer og grøntsager fra drivhuse. Honning, ost og krydderurter er også af fremragende kvalitet. Der opdrættes desuden et stort antal får og geder.
Øen
Nordkysten er Kretas største turistområde, hvor også de største byer ligger. Sydkysten er ideel for turisten, der søger en afsidesliggende strand (nudisme er almindeligt på mange isolerede strande). Sydkysten er også et godt sted at øve sig på at køre på smalle og meget snoede veje. Det centrale Kreta, det bjergrige område, er en mindre besøgt del. Vejene kan være i meget dårlig stand, vejskiltene er til meget lidt hjælp, og det er svært at finde nogen, der kan tale andet end græsk. Alligevel er det her, du kan støde på små landsbyer uden de velkendte skilte med ”Rent a room” eller ”Restaurant”. I landsbyerne møder du de ægte kretensere, som er stolte og gæstfrie, som har en betydelig sans for humor, som er parate til at hjælpe dig med hvad som helst, og som hjertelig gerne tilbyder dig et glas ”raki” (den lokalt fremstillede farveløse, men brændende alkoholiske drik, der skal nydes med måde).