Lidt omkring historien bag den Grønlandske "Tupilak"

Tupilakkens oprindelse i den grønlandske kultur hører sammen med en angakkoq (shaman, troldmand) og dennes virke og kraft når en fjende skulle bekæmpes. Han gik en tur i landskabet, både oppe og nede, for at samle knogler fra forskellige dyr og de stærkeste fandt han på begravelsespladsen, nemlig menneskeknogler.

Disse knogler blev samlet til et sammenhængende skelet, og mærkeligt kom det til at se ud, da ingen passede sammen, men skelettet repæsenterede nu alle de forskellige dyr og menneskers egenskaber. Derefter blev det formet og syet ind i skind. Det væsen, der nu var skabt, var en tupilak.

Den kunne have sælluffer, så den kunne svømme. Den kunne have rypevinger, så den kunne flyve, bjørnetænder, så dens bid blev dødbringende, menneskehænder så den kunne gribe, og en rævehjerne så snuhed blev opnået. Øjnene skulle være store, næsen stor og ørerne ligeså, så syn, lugtesans og hørelse var helt i top. Al den kraft skulle tupilakken bruge til at tilintetgøre angakkoqens fjende.

Efter at have givet tupilakken liv, blev den sat ud i naturen, hvor den enten kunne svømme, flyve, eller gå med alle de iboende egenskaber for at finde fjenden og slå ihjel. Kun en stærkere angakkoq kunne stoppe den, vende den og sende den tilbage mod sin skaber for at dræbe ham.

Det var grønlandsforskeren kaptajn Gustav Holm, som nåede til Ammassalik i Østgrønland i 1884 som den første hvide mand. Han spurgte ammassalikkerne om, hvordan en tupilak så ud. I stedet for at tegne en, var det lettere for dem at skære en i træ. Den senere kendte tegner Karrales far angakkoqen Mitsuarnianga skar den første. Den findes i dag på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk. Siden er der fremstillet tupilakker i træ, fedtsten, ben og tand. Disse findes stort set over hele Grønland.

T.v. er lavet af rensdyr gevir. T.h. er lavet af kaskellot tand.

Bemærk farveforskellen.