Han sku’ rejse næste morgen
da de mødtes første gang
Det var ingen tid at spilde
og den nat blev virkelig lang
Han sku’ rejse ud i verden
ville ikke vende hjem
Men på kanten af en afsked
ku’ de åbne sig igen
Igen
Farvel, farvel
Nu må du gå
Men tak for alt
og for den nat du lod mig får
Farvel – Farvel
lov nu du husker mig
og passer på dig selv
Det var midten af december
i den mørke, kolde tid
Og de mødtes under månden
rund og isnende og hvid
Og de rakte lidt forsigtigt
begge deres hjerter frem
Men han sku’ rejse næsten morgen
Ville ikke vende hjem
Vende hjem
Farvel, farvel
Nu må du gå
Men tak for alt
og for den nat du lod mig får
Farvel – Farvel
lov nu du husker mig
og passer på dig selv
Der var ingen andre tanker
der var ingen anden tid
Men de elskede hinanden
Han var tryg
og hun var blid
De ku’ smile hele natten
Ikke holde op igen
Farvel – Farvel…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar