Et digt skrevet af Martin Kjeldsen. Jeg gik i folkeskole med ham.

• Dagens digt: Sand Hans
  
  skødeskærmens pappilotkrøller nedsvæver sfærisk gennem røgbomberøg
  nytårets komme kastrerer ingenlunde fjælefar og fukær som nu på tredie time tømmer snapseglas
  ingen af de to herrer har rejst sig siden hovedretten og man har forlangt forsyninger engros
  ... bordet foran fjælefar ligner en glasby hvorigennem uhyrer af kolossal størrelse har bugtet og bevæget sig
  der ligger sammenkrøllede bordservietter og sanghæfter i en stak foran fukær
  og stabler af snavsede tallerkener og service omringer dem
  tjeneren gik hjem klokken elleve
  sødeskærmen svinger og drejer i den infernalske larm
  som drøner ubarmhjertigt ud af stuens to filtmonolitter
  der er intet håb for sødeskærmen
  den splintres mod det bare linoleum
  idet fukær lakonisk bemærker
  "Bum, din bandit. Du faldt!'
  fjælefar griner lavt og knurrerne over sin bordherres vittighed
  og sødeskærmens abrupte fald og ituslåning mod linoleum
  fjælefar må på das og forlader sin plads
  fukær falder om i en bunke af
  sanghæfter
  bankoplader
  festmasker
  sangskjulere
  sammenkrøllede papirsduge
  tomme ammuniutionshylstre
  diverse snavsede alu-forme
  pølsebakker
  tomme vinflasker
  efterladt overtøj og tilfældigt bestik
  gavmildt overstrøet med pubeshår og glimmer
  gonat, sødeskærm, sov godt
  
  drømmen brast
  jeg er vågen
  
  et brev vinterkarse ligger i vindueskarmen
  armen sover
  jeg har siddet her for længe
  allerede før jeg nedsænkede mit legeme i denne stol
  vidste jeg
  at jeg
  ville sidde længe og at min fleksibilitet efter denne lange sidden
  ville være mindre end en rusten foldeknivs
  på højde med en amagerhyldes
  altså uden nips
  under den lange sidden har jeg indtaget adskillige centiliter mørk væske
  ligesom jeg også har indhaleret røgen fra cirka fem gram Virginia Tobakker
  svarende til en tyvendedel af den pakke af samme jeg anskaffede mig tidligere på dagen
  alt dette er sandheden
  virkeligheden i dette nu
  
  nu, I spørger så høfligt til mit helbred
  føler jeg mig tvunget til at afsløre
  at det desværre kun går én vej med dette samme
  mit midlertidigt i stol nedsænkede legeme
  værker og murrer som et frit svævende energisystem af smerte
  har invaderet og integreret sig med min krop
  o ve og klage
  (nu klages efterfølgere)
  sann klage
  lau klage
  pande klage
  jeg har det med andre og måske mere dækkende ord
  som en skid der ikke må slås
  som en glemt og nøgleløs lås
  som en tom lomme
  som kingdom komme
  
  underlars har forsynet mig med frisk peber og polar
  og kun derfor ser jeg mig i stand til at afslutte denne svada
  klokken er lort om natten og jeg skal ned af trapperne for at hitte min hat
  der er stadig tobak i pungen
  og min brune væske har stuetemperatur
  (min foretrukne)
  kemien er i vater
  smerter har jeg haft i seksten år
  jeg klarer nok også én nat til
  
  tak for omsorgen
  og tak til underlars for billig røg
  tillykke med mærkedagene og jeg er ude
  regnen fremturer på min rude
  jeg er for træt til at tude
  jeg sænker min skude
  rejser mig og går
  godt nyt år!

Martin Kjeldsen.

Jeg elsker dette billede.