Jeg gik hen til ham og præsenterede mig. Han kiggede på mig og sagde:
- Vi har overhovedet ikke brug for dig. Du skal bare rejse hjem til din statsminister og fortælle ham, at han bare kan udskrive checken og sende den til mig, så skal jeg nok lave hjemmestyre!
- Godt, nu har du sagt, hvad du ville, svarede jeg ham. Jeg synes, det ville være godt, hvis du lige gider høre på mig, så kan vi prøve at finde ud af det.
Jeg glemmer ikke hans ansigtsudtryk. Han opdagede, at han ikke kunne skræmme, som han plejede at gøre. I stedet gav han sig til at lytte. Inden der var gået en time, var vi blevet perlevenner."
Sådan fortæller Isi Foighel, formand for Hjemmestyrekommissionen i 1970'erne, om sit første møde med Jonathan Motzfeldt i bogen "Jonathan - politikeren, præsten, æresdoktoren og fangeren". Her giver en række barndoms- og ungdomskammerater, familiemedlemmer, politiker- og præstekolleger deres personlige signalement af Grønlands mest betydningsfulde og banebrydende politiker i moderne tid. Kort sagt Jonathan uden filter. Vi er naturligvis også i personlig nærkontakt med den temperamentsfulde og visionære ildsjæl, når han kommenterer personlige livsafsnit og skelsættende politiske begivenheder.
For den grønlandsinteresserede er bogen et must, hvis du vil med på rejse bag om facaden.
Der er dog ikke så mange modstander, som har givet bidrag efter min smag, men udlægningen af et misbrug af alkohol og hvordan man kan komme igennem det, opvejer det.
I slutningen af bogen har sønnen Claus fortalt lidt omkring sin far. Jeg kan godt lide den fortælling, hvor Claus og en fætter skulle i byen og Jonathan siger imens de er på vej ud af døren, at de skal huske Prædikerens Bog, 11, 9. Fra det gamle Testamente. Her står der: "Glæd dig, yngling, i din ungdom, vær vel til mode i livets vår: gå, hvor dit hjerte lyster, og nyd, hvad dit hjerte skuer; men vid, at for alle disse ting skal du kræves til regnskab af Gud."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar